Regeringens nye statslån kan ramme boligejere: »Det er en form for skjult beskatning«

Et forslag fra regeringen om at flytte realkreditlån for 162 mia. kr. over i staten vil føre til højere renter på helt almindelige danskeres boliglån, vurderer økonomer. Boligminister Ole Birk Olesen (LA) afviser bekymringen, mens Socialdemokratiet kalder forslaget »ugennemtænkt« og nægter at bakke op.

I sommer kaldte Søren Gade (tv.) et forslag fra regeringen om at lave almene boliglån om til statslån for »socialistisk«. Nu vurderer flere boligøkonomer, at det også kan føre til højere renter for almindelige boligejere. Foto: Henning Bagger og Ida Guldbæk Arentsen
Læs mere
Fold sammen

I slutningen af juni måtte Venstres gruppeformand, Søren Gade, lige tjekke datoen på sit ur, for efter at have læst et forslag fra sin egen regering, troede han, at der var tale om en aprilsnar.

»Det var der desværre ikke,« skrev han dagen efter i en kronik i Dagbladet Holstebro-Struer.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) havde meddelt, at regeringen ville lave realkreditlån til alment boligbyggeri om til statslån. Samlet ville den liberale minister flytte lån for 180 milliarder kroner fra den private sektor over i staten.

Forslaget fik hurtigt en hård medfart fra Søren Gade og andre internt i Venstre. I august blev det derfor ændret til, at kun 162 milliarder kroner nu skal flyttes fra realkredit til statslån.

Men essensen er fortsat den samme. Regeringen forventer at spare mellem 1,6 og 1,7 mia. kr. årligt ved at trække opgaven hjem til staten.

Nu vurderer flere af landets førende boligøkonomer dog, at forslaget også vil have en anden utilsigtet konsekvens:

»Man sender en regning videre til den almindelige danske boligejer,« fortæller direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

Når man fjerner 162 milliarder kroner fra realkreditmarkedet, så vil kursen på en række realkreditobligationer nemlig gå hen og blive forværret. Og når kursen bliver forværret, bliver renten på nye realkreditlån også højere, forklarer økonomerne.

»Realkreditinstitutterne mister en god sikker kunde, som der stort set ikke har været nogen risiko ved at låne til, fordi der er kommunal garanti på lånene. Det vil få en betydning,« siger Curt Liliegreen.

»Samlet set vil forslaget betyde højere renter på realkreditlån for boligejerne. Det er svært at give et bud på, præcis hvor meget højere, og det vil nok ikke være sådan, at renten skyder i vejret. Men man må forvente en højere rente,« forklarer lektor og boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Hos den liberal tænketank Cepos når de frem til samme konklusion.

»Det er en form for skjult beskatning, hvor man skubber nogle omkostninger fra staten over på de private boligejeres realkreditlån,« siger analysechef og tidl. kontorchef i Skatteministeriet, Otto Brøns-Petersen.

Han understreger samtidig, at forslaget ud fra et liberalistisk synspunkt er »et markant skridt i den forkerte retning«.

»Det er et meget stort marked, regeringen her vil flytte fra private hænder over til staten,« siger han.

Socialistisk eller liberalt?

Netop beskyldningen om at føre uliberal politik var den, der antændte hele debatten om regeringens forslag i sommer.

Gruppeformand Søren Gade kaldte forslaget »socialistisk«, mens finansminister Kristian Jensen (V) omvendt har slået fast, at det er »liberal politik« at spare statens og dermed skatteborgernes penge.

Uenigheden førte efter et gruppemøde i juni til, at politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) måtte meddele, at regeringens forslag var »sparket til hjørne« til efter sommerferien.

I forbindelse med Venstres sommergruppemøde 10. august, kunne Søren Gade så selv fortælle, at han var gået med til en løsning, som ifølge ham gjorde forslaget liberalt.

Regeringen lægger nu op til, at 10 pct. af de almene boliglån kan forblive realkreditlån, mens de resterende 90 pct. laves om til statslån.

»Jeg er meget glad for det. Os, der synes, det var et uliberalt forslag, kan nu se os selv i spejlet igen,« sagde Søren Gade til Børsen.

I mellemtiden har Socialdemokratiet dog stillet sig på bagbenene over for regeringens forslag.

Flere økonomer har sået tvivl om, hvorvidt regeringen reelt kan spare det store milliardbeløb, de selv har regnet sig frem til. Og torsdag er finansminister Kristian Jensen (V) kaldt i samråd om forslaget, som finansordfører Benny Engelbrecht (S) kalder »ugennemtænkt«.

Økonomernes vurdering af, at låneomlægningen også vil betyde højere renter for almindelige boligejere, vækker nu yderligere bekymring i Socialdemokratiet.

»Det er dybt alvorligt. Hvis staten for at opnå en meget beskeden gevinst, samtidig gør det dyrere for danske boligejere at låne til deres bolig, så virker det som ren Ebberød Bank,« siger Benny Engelbrecht.

Minister afviser højere renter

BRF Kredit er et af de institutter, der lige nu udbyder realkreditlån til de almene boligforeninger. Og her fortæller cheføkonom Mikkel Høegh, at de forventer højere renter på en række fastforrentede realkreditlån, hvis regeringens forslag bliver vedtaget.

»Der er allerede nu mange obligationsanalytikere, der har ringet og spurgt til, hvilke indfrielsesmuligheder der er på lånene. Der bliver holdt nøje øje med forslaget i markedet,« fortæller han.

Også Realkredit Danmark forklarede i sommer til Finans, at regeringens forslag fik dem til at anbefale deres kunder at undgå bestemte lånserier.

Men transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen afviser, at regeringens forslag bør give grund til bekymring hos boligejerne.

»Der er ikke noget, der taler for, at regeringens forslag om at omlægge lån i den almene boligsektor til statslån i praksis vil føre til højere renter på almindelige boligejeres realkreditlån,« skriver han i en mail og påpeger, at låneomlægningen vil ske over en årrække, hvor realkreditudlånet kan vokse på andre områder og dermed undgå dårligere kurser.

Økonomerne medgiver, at den gradvise låneomlægning vil gøre det svært for boligejerne at se effekten af regeringens forslag med det samme.

»Men selvfølgelig har den her omlægning en pris, og den pris vil den almindelige danske boligejer komme til at betale i form af en højere rente på deres realkreditlån,« siger Curt Liliegreen.

Benny Engelbrecht fortæller, at han torsdag vil afkræve finansminister Kristian Jensen en klar garanti for, at forslaget ikke rammer almindelige boligejere - ellers vil Socialdemokratiet ikke stemme for forslaget.

»Med de informationer, som ligger til grund for forslaget nu, og med udsigten til, at de almindelige danske boligejere risikerer at få en regning på deres boliglån, så må vi sige, at vi ikke kan støtte forslaget,« siger han.

Regeringens planer ser dog ikke ud til at smuldre af den grund, for finansordfører René Christensen fra Dansk Folkeparti forklarer, at de fortsat er med på at forhandle om forslaget.

»Meget af det her kommer fuldstændig an på, hvilken model vi ender med at lave. Regeringen har spillet ud med at omlægge 90 pct. af lånene, og det er vi slet ikke gået i gang med at diskutere endnu. Men tankesættet i regeringens forslag synes vi egentlig er fint nok,« siger han.