Radikale undrer sig over stort ministerinterview: »Vi deler ikke frihedsbegreb med ham«

De Radikales fungerende politiske ordfører mener, at indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) tegner en karikatur af blandt andet Radikale Venstre i et stort ministerinterview i Berlingske. Her argumenterer han for at sætte grænser for de liberale frihedsbegreber, som har præget en hel generation af borgerlige politikere i kølvandet på Murens fald i 1989.

Anne Sophie Callesen er fungerende politisk ordfører for De Radikale. Her ses hun til åbent samråd i børne- og Undervisningsudvalget onsdag den 5. februar 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vakte opsigt i borgerlig-liberale kredse, da regeringens indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) mandag varslede et opgør med den høje grad af frihed og de liberale værdier, som har præget generationer af særligt borgerlige politikere i kølvandet på Berlinmurens fald i 1989.

I interviewet forsvarer ministeren regeringens politik, hvor man i højere grad griber ind i danskernes liv ved eksempelvis at fordele gymnasieelever efter forældrenes indkomst og ikke efter, hvilket gymnasium der ligger tættest på. Tusinder af statslige job flytter til provinsen, mens regeringen vil bygge almennyttige boliger på Danmarks dyreste adresser – Strandvejen nord for København.

Ministeren argumenterer med, at »ufrihed for nogen giver frihed for andre«, og han ser regeringens politik som et korrektiv til den grænseløse frihed, som særligt har præget de borgerlig-liberale politikere, der var unge i slutningen af 1980erne, da Muren faldt, og Ronald Reagan var ved magten i USA.

Interviewet har blandt andet fået tidligere Venstre minister Søren Pind og politisk kommentator Jarl Cordua til at skyde med skarpt mod ministeren, som de mener er både »populist« og »historieløs«.

Men interviewet vækker ikke kun undren hos politikere og debattører, der har hjemme i blå blok.

»Jeg synes ikke, det bidrager til positiv forandring at skabe falske modsætninger og fjendebilleder,« siger Anne Sophie Callesen, der er fungerende politisk ordfører for Radikale Venstre.

»Kaare Dybvad Bek stiller falske modsætninger op i det interview. Frihed står ikke i et modsætningsforhold til fællesskab. I Socialdemokratiet føler man åbenbart, at det er nødvendigt at flytte rundt på folk og rive boligblokke ned for at bevare solidariteten og velfærdsstaten. Det er jeg grundlæggende ikke enig i,« siger hun.

Radikale Venstre er med i den politiske aftale om i højere grad at fordele gymnasieelever efter forældrenes indkomst. Aftalen skal blandt andet sikre, at danskerne i højere grad blander sig på tværs af etniske, kulturelle og økonomiske skel.

Men aftalen er også blevet kritiseret for at gribe ind i danskernes frie valg om at bosætte sig og studere i et bestemt område, som man selv har valgt. Anne Sophie Callesen mener alligevel, at hun sagtens kan kritisere ministerens ideologiske bevæggrunde for at indgå aftalen.

Mandag udgav Berlingske et større interview med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), hvor han varslede et opgør med frihedstankerne fra generation 1989, som oplevede og lod sig inspirere af Murens fald. Det skal være slut med friheden til at gå i skole, uddanne sig og bo, hvor vi vil, på den måde vi kender i dag, forklarede Kaare Dybvad Bek. Han varslede et opgør – også med mere tvang: »Ufrihed for nogen giver frihed for andre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Jeg står fuldstændig på mål for aftalen om elevfordeling. Vi gør noget ved et årelangt problem, hvor dem, det handler om – eleverne, lærerne og lederne – har efterlyst, at vi gør noget politisk. Men for os handler det ikke om at møblere rundt på danskerne. For os handler det om at finde rigtige løsninger på rigtige problemer,« siger hun.

Det er da at møblere rundt på danskerne, hvis man er opvokset i Gentofte, har gået i folkeskole i Gentofte, og gerne vil gå på gymnasium i Gentofte. Men bliver tvunget til at gå på gymnasium i Herlev, fordi ens forældre har en høj indkomst?

»Jo, man kan godt forestille sig, at en person i Gentofte skal gå på gymnasium i en af nabokommunerne, men det vil dreje sig om marginalt få personer. Hensigten er, at vi skal gå på gymnasium med hinanden i vores lokalområde og samtidig bevare friheden til, at en person fra Vestegnen kan gå på gymnasium inde i midt i København, hvis vedkommende gerne vil det.«

»Man kan altid diskutere, om det er nødvendigt at indskrænke friheden en smule for at løse nogle problemer. Men Socialdemokraterne bruger indskrænkningen af frihed til at understrege et ideologisk projekt. Jeg kan bare sige, at det projekt er ikke Radikale Venstres projekt. Vi har ikke et projekt om at flytte rundt på folk eller om at tage et opgør med 1989-generationen.«

Deler I frihedsværdier med Socialdemokratiet, som de står beskrevet i det ministerinterview?

»Nej, vi deler ikke frihedsbegreb med ham. Vi vil gerne sætte mennesker fri, så de kan udfolde det liv, som giver mest mening for dem selv, og det står i modsætning til det, som bliver sagt i interviewet. Vi har ikke samme frihedsbegreb. Når det er sagt, så kan vi godt indgå aftaler med regeringen om eksempelvis elevfordeling, hvor vi forsøger at løse nogle problemer,« siger Anne Sophie Callesen.

Hun forklarer, at mange politikere i Radikale Venstre også er født ind i den politiske kamp for de frihedsrettigheder, som blomstrede i kølvandet på Murens fald.

»Jeg føler mig ikke ramt, men det er åbenlyst, at han også kritiserer os. Jeg køber bare ikke hans falske modsætninger.«

En million indere til Danmark?

I interviewet med Berlingske udtaler Kaare Dybvad Bek blandt andet om de såkaldte 89ere.

»De vil sammenligne med Solkysten i Spanien, hvor danskere bor sammen i en 'koloni'. Derfor kan man ikke fortænke somalierne i at ville det samme i Vollsmose, vil de sige.«

Anne Sophie Callesen er ikke enig i det billede.

Det er vel blandt andet jer, han kritiserer her?

»Jeg synes, han tegner en karikatur af Radikale Venstre. Vi har ikke et synspunkt om, at det er super godt, at mange somaliere klumper sig sammen i boligområder. Men vi går bare ikke ind for, at man stigmatiserer folk og river boligblokke ned, fordi der er mange personer med en bestemt etnicitet, der bor der,« siger hun.

Tidligere Venstre-minister Søren Pind og politisk kommentator Jarl Cordua er begge rundet af de liberale frihedsværdier, som blomstrede i årene efter Berlinmurens fald. Af samme grund har de reageret skarpt på et interview med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). Her varsler han netop et opgør med 89-generationens frihedsbegreber. På billedet ses Søren Pind (th.) og Jarl Cordua i samtale til en bogreception i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Et andet sted i interviewet beskylder Kaare Dybvad Bek 89ernes tankegang for blandt andet at handle om at nedbryde »alle grænser«.

»Hvis der kom en million indiske ingeniører til Danmark for at udvikle software, så skulle de have lov at bo her, uanset at det ville forandre vores kulturelle grundlag. Bare det var en god forretning. Det er en helt anden logik. En helt anden måde at se et samfund på,« udtalte ministeren.

Igen er Anne Sophie Callesen meget uenig:

»Det er en kæmpe stråmand. Der er jo ingen, der mener, at der skal komme en million indere til Danmark. Men derfor kan man godt mene, at det ikke skal være fuldstændig umuligt at komme hertil for en indisk ingeniør, som har et arbejde og kan forsørge sig selv og sin familie. Jeg føler mig ikke ramt af hans karikatur.«

Men har han ikke en pointe i, at I meget gerne vil gøre det nemmere for udenlandske arbejdere at komme hertil, og så betyder det mindre for jer, om den danske kultur muligvis bliver udvandet på sigt?

»Jo, det er rigtigt, at vi gerne vil have mere udenlandsk arbejdskraft for at få finansieret vores velfærdssamfund. Men vi mener ikke, at det er undergravende for vores kultur, at der kommer nogen hertil, som kan forsørge sig selv, lader sig integrere og uddanner sig.«

I støtter denne regering, og I er en del af aftalen om elevfordeling på gymnasierne. Er I ikke med til at støtte tankegangen om at sætte grænser for frie liberale tanker?

»Nej, vi kan godt være enige med regeringen på konkrete områder, som vi forsøger at forbedre. Så kan du godt stille det op på den måde, at vi er med til at begrænse friheden med aftalen om elevsammansætningen. Og jo, det er vi en lille smule på kort sigt, men jeg køber ikke ind på den tankegang, som ministeren har. Vi har forskellige bevæggrunde for at gå ind i den aftale, og vores væsentligste argument er, at vi vil bevare gymnasier i yderområderne,« siger hun.