Radikale afviser SF om central del af klimaplan: Glem øget skat på arbejde

SF foreslår øgede skatter for tre milliarder, der skal betale grøn omstilling, men det afviser de Radikale. Partiet kommer ikke til at bakke op om skattestigninger for at finansiere tiltag i bindende klimalov.

Radikale Venstres forhandlere var lørdag til regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Christiansborg. Her ses politisk leder Morten Østergaard og gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen efter mødet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Da Pia Olsen Dyhr, SF, trådte op for at holde sejrstale, efter partiet var blevet fordoblet ved folketingsvalget, og den røde valgsejr var en kendsgerning, stod hun flankeret af levende »krammetræer« og håbefulde SFUere med grønne SF-logoer.

Jublen blandt tilhængerne brød især ud, da formanden forlangte en ny klimapolitik.

Hele vejen gennem de fire ugers valgkamp har der været rørende enighed blandt Alternativet, de Radikale, SF og Enhedslisten om, at netop klimaspørgsmålet bliver en afgørende del af at skabe »en ny retning for Danmark«.

Og i valgkampens slutspurt slog partierne sågar fast i en ny klimapagt, at Mette Frederiksen (S) for at kunne blive statsminister, må binde sig til en klimalov med et klimamål, der reducerer Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er ti procentpoint højere, end Socialdemokratiet selv er gået til valg på og en historisk stor opbremsning i de danske drivhusgasser.

Klimakonto på tre milliarder

Men enigheden slipper op, når det gælder at finde pengene til at gennemføre klimaambitionen.

SF har budt ind med en såkaldt klimakonto, der afsætter tre mia. kr. årligt til øget klimaindsats. Pengene til den kommer ved at skrue op for arbejdsmarkedsbidraget og topskatten.

SFs forslag vil konkret betyde, at en lavtlønnet med en årsindtægt på 250.000 kroner skal af med 52 kroner om måneden. Til sammenligning skal danskere med de højeste indtægter – altså en millionindkomst – forventes at lægge 378 kroner om måneden.

Men hos de Radikale afviser gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen at finansiere den grønne omstilling med skattestigninger på arbejde.

»Vi er grundlæggende ikke for at hæve skat på arbejde. Det er vi imod. Det mindsker økonomien, det giver færre mennesker i arbejde, og så kan vi ikke på længere sigt finansiere det, vi gerne vil, og det er der, det skiller. Vi har en forskellig økonomisk politik fra socialister, og det er der intet odiøst i,« siger hun.

Sofie Carsten Nielsen fortæller, at der på det stykke papir, som er blevet indleveret til Dronningen i forbindelse med udpegelsen af Mette Frederiksen som forhandlingsleder, er blevet lagt vægt på, at en regering forpligter sig til overholde Paris-aftalen. Hun understreger, at det derfor bliver et centralt punkt i forhandlingerne om klimaloven at finde pengene til at gennemføre tiltag, der kan skære kul og olie ud af det danske energiregnskab.

»Vi skal vise, at vi vil handle og ikke bare sætte mål,« siger hun.

Det er dog ingen let opgave at finde penge til det.

Finansministeriet har talt om en pris på knap 90 milliarder for at få en million grønne biler og stoppe for salg af diesel og benzinbiler i 2030. Tallene er behæftet med stor usikkerhed, men illustrerer, at der kommer til at ske en markant omlægning af dansk økonomi, hvis løfterne fra valgkampen skal føres ud i virkeligheden. Tidligere har eksperter i Berlingske advaret mod, at der i den nuværende økonomiske ramme ikke både er råd til grøn omstilling og flere penge til den offentlige sektor uden at lave reformer.

Ikke nok med lov

Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet står partierne derfor over for en yderst besværlig opgave, fordi den bindende klimalov ikke i sig selv kommer til at skære i udledningen af drivhusgas.

»Derfor er det uhyre interessant, hvordan omstillingen skal finansieres. Hvis der ikke er enighed om den, så bliver det meget svært at finde en vej til at nå det ambitiøse mål. Giver man sig til at hæve skatter – på for eksempel topskat – har det en negativ effekt på økonomien, som så igen gør, at der er færre indtægter at betale med,« siger han.

Professoren kalder det »muligt« at nå reduktionen, men hæfter sig ved, at det vil kræve en sanktionsmodel, så politikerne for eksempel forpligter sig til at skære i den offentlige sektor, hvis man ikke når bestemte delmål på vejen mod de 70 procent.

»En lov bør være selvsanktionerende, og så bør man lægge et regnestykke frem, hvor man anviser finansieringen af de forskellige virkemidler,« siger han.

I SF melder formand Pia Olsen Dyhr sig klar til at se på andre måder at finansiere klimamålet på.

»Vi har hele tiden sagt, at det er nødvendigt med en bindende klimalov, og vi er selvfølgelig åbne for at kigge på andre måder at finansiere den på end vores egen. Men der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling koster penge. Derfor har vi også fundet det nødvendigt at fremlægge en plan, hvor alle bidrager. Vi hæver arbejdsmarkedsbidraget en lille smule og indfører en grøn topskat. Det er vigtigt for os, at der er en social retfærdig balance,« siger hun i en skriftlig kommentar.