Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sagen om de tvangsudviste irakere spidser nu til i en grad, at et fremtrædende medlem af Folketinget nu ligefrem opfordrer til lovbrud.
Enhedslistens poltiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skrev følgende på sin facebook-profil i aftes:
"Bryder gerne loven med en opfordring: hjælp flygtninge der går under jorden hvis du kan."
Hun siger nu til Berlingske.dk:
- Hvis der stod et menneske på flugt og som var i fare for sit liv og bankede på min dør, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg ville gøre. Og så må man jo tage sig straf for det, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun peger på, at der tidligere i historien er eksempler på, at det ulovlige var det rigtige at gøre.
- Vi lever i en mærkelig verden, når dem der sender folk tilbage til steder, hvor deres liv er i fare, er dem, der er på den rigtige side af loven. Det her er et spørgsmål, som hver enkelt må gøre op med sig selv. Og det opfordrer jeg til, at man gør.
Men har du ikke som folketingsmedlem en forstærket forpligtelse til ikke at opfordre til lovbrud?
- Jeg har gjort det her op med min egen samvittighed. Og hvis 72-årige demente Hassan banker på min dør og beder om hjælp, så hjælper jeg ham, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Opfordringen fra Johanne Schmidt-Nielsen kommer samtidig med, at B.T. i dag bringer historien om, at præsten i Brorsons Kirke på Nørrebro Per Ramsdal angiveligt gerne formidler kontakter mellem flygtninge under jorden og danskere, der gerne vil bryde loven og tilbyde tag over hovedet til ellers udviste flygtninge.