Politikere om hvidvask-skandale i Danske Bank: Voldsomt, pinligt, historisk uansvarligt og dybt problematisk

Berlingske har nu afsløret, hvordan millionbeløb flød fra diktaturet i Aserbajdsjan, gennem Danske Bank og ud til europæiske politikere - til gengæld for pæne ord. Afsløringen er det seneste skud på stammen i en række sager om hvidvask, som efterlader danske politikere frustrerede.

Efter en en hvidvask-skandale har politikerne fået nok. FOTO: Thomas Lekfeldt, Torkil Adsersen, Betina Garcia. Fold sammen
Læs mere

Det handler om 18 mia. kr. 16.000 transaktioner, fire konti og Danske Banks afdeling i Estland. Og så handler det om en korrupt magtelite i Aserbajdsjan og den korrupte elite udenfor.

Mellem Rusland, Iran, Armenien, Georgien og Tyrkiet ligger Aserbajdsjan.

Her har diktaturet kastet store millionbeløb efter politikere, mediefolk og embedsmænd rundt om i verden i bytte for positiv omtale. Transaktionerne har fundet sted via. fire konti i Danske Bank mellem 2012 og 2014.

Berlingske har nu afsløret, hvordan Danske Bank har brudt hvidvaskreglerne ved ikke at gribe ind. Det fremgår af omfattende materiale, som Berlingske er kommet i besiddelse af og har delt med den internationale organisation for undersøgende journalistik, OCCRP.

Det er blot et halvt år siden, at denne avis afdækkede en lignende sag. Hvor både Danske Bank og Nordea var involveret.

Og nu er de danske politikere ved at miste tålmodigheden.

Nye stramninger på vej

Hos Socialdemokratiet kalder formand for erhvervsudvalget og medlem af finansudvalget, Morten Bødskov, sagen for »voldsom«.

»Det er altså ikke småpenge, vi taler om. Det var det heller ikke sidste gang. Sagen bekræfter bare, at Danske Bank på ingen måde har haft fokus på det her. Det store spørgsmål er stadig: Hvordan kan så stor en bank, med en relativ klar lovgivning, lade sådan noget her passere?« siger han.

Socialistisk Folkeparties finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, kalder sagen »pinlig for Danmark«. Men værst af alt så mister befolkningen modet, mener hun.

»Det er historisk uansvarligt, at Danske Bank ikke har kunnet overholde de mest elementære spilleregler i forhold til hvidvask. De her sager bliver ved med at komme. Det slider på befolkningens tiltro. Både til bankerne, men også det politiske system og den generelle opfattelse af fairness,« siger hun.

Ligeledes kalder Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, sagen for »dybt problematisk«. Dog påpeger han, at et bredt flertal i Folketinget for tre måneder siden, efter sidste skandale, lavede en aftale om en række nye initiativer, der skal bekæmpe hvidvask.

»Vi bliver alle frustrerede, når danske virksomheder er involveret i sådan noget her. Netop derfor har vi reageret på Christiansborg. I juni lavede vi en bred politisk aftale, hvor vi strammede markant op, fordi det er fuldstændigt uacceptabelt, at milliardbeløb kan flyde fra korrupte regimer til korrupte politikere gennem en dansk bank,« siger han.

Ifølge den politiske aftale, indgået i starten af sommeren, bør det være muligt at fyre direktører og bestyrelsesmedlemmer, give højere bøder og lukke banker som yderste konsekvens. Initiativerne skal implementeres i løbet af de næste måneder.

Myndighederne skal have større muskler

Danske Bank har i dagens avis vedkendt sig ansvaret.

Men hos Enhedslisten er skatte- og retsordfører, Rune Lund, stadig skeptisk – for vi har hørt det før.

»Vi har set de her sager så mange gange efterhånden. Om det så er Jyske Bank, Nordea eller Danske Bank, der er i centrum, så lover de bod og bedring hver gang. Men nu har Danske Bank jo puttet med sagen. De har ikke lagt kortene på bordet. Man kan stille sig selv spørgsmålet: Kommer der mere?« siger han.

Rune Lund er dog fortrøstningsfuld. Med de nye stramninger går vi ind i en »ny fase« mod skattely, hvidvask og grov økonomisk kriminalitet. Men der er stadig områder, som kan forbedres. Blandt andet peger han på, at myndighederne skal styrkes.

»Det er pudsigt, at det igen er et medie, der drager de her sager frem og ikke politiet. Det tyder på, at myndighederne mangler muskler. Vi bør styrke bagmandspolitiet, for siden 2013 har de fået tre gange så mange indberetninger, men ikke mere personale,« siger Rune Lund og fortsætter.

»For hvornår stopper det her?«

I de kommende dage bringer Berlingske flere historier om den opsigtsvækkende skandale.