Læsø først med valgresultat

Lokalliste overhaler Socialdemokraterne på Læsø.

Vesterbroerne stemte tirsdag formiddag 19. november til kommunalvalget og regionsrådsvalget. Her er valghandlingen i gang på Gasværksvejens Skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sørensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommunen med Danmarks mindste indbyggertal var først med aftenens valgresultat. Allerede klokken 20.45 var stemmeoptællingen slut. Således vandt kommunen den interne konkurrence mod Lejre Kommune om at være først med resultaterne.

Vinderen blev den lokale Læsøliste, som har fået 24,9 procent af stemmerne, dog med en tilbagegang på 1,4 procent. Det blev også et flot resultat for den nye borgerliste Samarbejdslisten, der har fået 11,6 procent af stemmerne.

De Konservative går frem med 5,5 procentpoint, mens Socialdemokraterne lige nøjagtigt holder skansen med en fremgang på 0,3 procentpoint. Venstre taber 0,6 procentpoint.

Igen i år sætter Læsø Kommune rekord for stemmeprocenter. Ved sidste kommunalvalg i 2009 havde kommunen landets højeste stemmeprocent, og den er blevet slået i år. Hele 84 procent af de mere end 1500 stemmeberettigede har været forbi og sætte kryds på et af de tre afstemningsområder.