Kommentator: Socialdemokratisk tæskehold gør bare sin pligt

Det er kun naturligt, at Socialdemokraterne koordinerer angrebene på de politiske modstanderes politik. Sådan er det i alle store partier, forklarer en politisk kommentator.

En analyse af folketingsmedlem Jens Joels (S) e-mail afslører, at han er en del af Socialdemokraternes tæskehold, Aktionsgruppen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikere i alle partier har til alle tider koordineret tilsværtningen af modstanderne på Christiansborg, det er der ikke noget nyt i.

Sådan lyder det fra Jesper Termansen, Radio24syvs politiske redaktør, efter Berlingske via metadata fra folketingspolitikeren Jens Joel (S) har beskrevet, at Socialdemokraterne har et tæskehold, som arbejder på at koordinere angreb på eksempelvis Venstres politik.

»Sådan har det været altid, det sker i et eller andet omfang i alle partier. Som politiker bruger man sine partiembedsmænd og pressefolk til at samle informationer og rundsende modstandernes politiske synspunkter. Man lægger en strategi om, hvordan man bedst kommer ud med det. Det er et led i den almindelige propagandapolitik, der altid har eksisteret,« forklarer han.

Jesper Termansen mener ikke, at ordet tæskehold - som Jens Joel selv bruger om gruppen - er velvalgt. For det er nærmest en politisk pligt, at forsøge at nedgøre den politiske modstander, men det er særligt udbredt i partier med mange ressourcer, uddyber han.

»Det er grundlæggende et træk hos alle partier, men det har typisk været noget, som de store partier som Socialdemokraterne og Venstre har gjort. De har mange pressefolk og akademikere ansat til at lave den slags,« siger Jesper Termansen.

»Det ville nærmest være pligtforsømmelse, hvis ikke Socialdemokraterne satte sig for, hvordan de bedst kan få skovlen under Venstre og omvendt. Det at kæmpe indædt mod en politisk modstanders politik med alle midler til rådighed, nærmest er en tjenestebeskrivelse for et folketingsmedlem,« siger han.

Selv om historien om den koordinerede kritik af politiske modstandere ikke kommer bag på den garvede politiske kommentator, så advarer han samtidig om, at politikerne skal gå stille med dørene, når de i samlet flok går til angreb på modstanderne. For danskerne er ikke vilde med, når politik kommer til at ligne et kynisk magtspil, vurderer han.

»Problemet med den slags er, at vælgerne ikke kan lide det. De kan ikke lide, hvis man bliver for nedrig og ondskabsfuld over for sin politiske modstander. Så hvis man laver den slags julelege, skal man helst gøre det ret talentfuldt og skjult,« forklarer Jesper Termansen.

Selv om grænserne for, hvor hårdt man går til modstanderen, har rykket sig på Christiansborg, så er det en afgørende forskel på eksempelvis Danmark og USA, at dansk politik fortsat er kendetegnet ved, at man går efter bolden og ikke manden, vurderer han.

»Der er stadig en ret høj moral i dansk politik. Vi har ikke set amerikanske eller britiske tilstande i Danmark, hvor politikere går meget bevidst efter at sværte en politisk modstander på det personlige plan. Det er ikke almindelig praksis i Danmark endnu, som man kender det fra Storbritannien, hvor man ligger på lur bag hækken for at afsløre utroskab,« siger Jesper Termansen.