Justitsministeriet blev orienteret om Eritrea-sag

Justitsminister Mette Frederiksen har gentagne gange lovet, at der var armslængde i Eritrea-sagen. Nye oplysninger viser, at Justitsministeriet løbende blev orienteret om sagen.

Arkivfoto. Udlændinge­styrelsen den dag i dag stolt af den omstridte Eritrea-rapport.  Fold sammen
Læs mere
Foto: SALAH OMAR

Selv om justitsminister Mette Frederiksen (S) gentagne gange har henvist til et såkaldt armslængdeprincip i Eritrea-sagen, blev Justitsministeriet hen over sommeren 2014 løbende orienteret af Udlændingestyrelsen om asylansøgere fra Eritrea, ligesom Justitsministeriet også selv arkiverede et internt notat om eritreiske asylansøgere. Det fremgår af en aktindsigt, som Justitsministeriet - efter 136 dage - har udleveret til Berlingske.

De udleverede dokumenter viser, at der den 11. august 2014 blev arkiveret et "Internt baggrundsnotat vedrørende asylansøgere fra Eritrea" i Justitsministeriet. Notatet beskriver bl.a. udviklingen i antallet af asylansøgere fra Eritrea i Danmark og udviklingen i andre europæiske lande. Store dele af notatet har Justitsministeriet overstreget, før det blev udleveret til Berlingske.

Af dokumenterne fremgår det også, at asylansøgere fra Eritrea som emne flere gange blev diskuteret på de såkaldte koncernstyringsmøder i Justitsministeriet, hvor myndigheder med relation til Justitsministeriet er repræsenteret, f.eks. Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen og ankeinstansen Flygtningenævnets sekretariat. Asylansøgerne fra Eritrea blev sporadisk nævnt på koncernstyringsmøder 26. maj 2014 og 23. juni 2014.

På et tilsvarende møde 29. august 2014 fyldte de eritreiske asylansøgere mere. Vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lykke Sørensen orienterede bl.a. om styrelsens "oplysnings- og motivsamtaler", ligesom politiet orienterede om antallet af asylansøgere. Også i disse dokumenter har Justitsministeriets jurister overstreget lange passager, så offentligheden ikke kan få indsigt i mødernes fulde indhold og sammenhæng. Berlingske erfarer, at ministeriets koncernstyringsmøder først og fremmest anvendes til koordination og planlægning. Mødedeltagerne går således ikke i dybden med emner, men fremlægger snarere de seneste tendenser og forventede arbejdsbyrder.

SFs udlændingeordfører på Christiansborg, Karina Lorentzen, har fulgt Eritrea-sagen tæt.

»De tre møder tyder på, at der har været et betydeligt fokus på asylansøgerne fra Eritrea. Man kan ikke sige meget ud fra de udleverede dokumenter, men vi kan konstatere et skærpet fokus fra start,« siger hun.

Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, oplyser, at udgangspunktet for behandling af aktindsigter i enkle sager er 1-2 arbejdsdage, i større sager 7 arbejdsdage og i meget komplekse sager, som kræver grundige undersøgelser, op til 40 arbejdsdage. Berlingske bad om aktindsigt i Eritrea-sagen hos Justitsministeriet 22. september 2014.

Det har således taget Justitsministeriets jurister 136 dage at behandle aktindsigten (heraf er omtrent 40 dage lørdage, søndage og helligdage). Og Justitsministeriet har endnu ikke taget stilling til, om en række af sagens dokumenter overhovedet kan udleveres. Det forventer ministeriet at gøre i løbet af yderligere 20 arbejdsdage.

»Det er klart i strid med den nye offentlighedslovs præcisering af kravene,« konstaterer Oluf Jørgensen.

»Men dokumenterne viser da, at sagen har haft høj prioritet, også på ledelsesniveau,« siger han.

En rapport i Justitsministeriet er også blevet helt undtaget fra aktindsigt med henvisning til »rigets udenrigspolitiske interesser.«

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen tilføjer, at såfremt der har været holdt egentlige møder alene mellem Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen i Eritrea-sagen, bør notater fra disse møder være omfattet af aktindsigt.

»Ja, i det omfang møderne handler om faktiske forhold, og det gør meget jo formentlig i denne sag, skal det udleveres, medmindre man mener, at der er væsentlige udenrigspolitiske hensyn på spil,« siger Oluf Jørgensen.

Eritrea-sagen handler om, hvordan de danske udlændingemyndigheder håndterede den hastigt voksende flygtningestrøm fra Eritrea sommeren og efteråret 2014. Mistanken er, at der kom så kraftige politiske signaler fra Christiansborg om at lukke for tilstrømningen, at embedsværkets kreative tiltag kolliderede med krav om saglighed. I 2014 blev det eksempelvis gradvist afsløret, at forløbet bag Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea var højst usædvanligt.

Både centrale kilder og de oprindelige forfattere bag rapporten lagde afstand til slutproduktet, som tegnede et langt pænere billede af Eritrea end alle andre eksperter og organisationers oplysninger om landet. Rapporten blev brugt som løftestang til at anbefale en ny asylpraksis, hvor hovedparten af asylansøgere skulle sendes hjem - en tilgang, Udlændingestyrelsen trak tilbage efter afsløringerne af forløbet bag rapporten.

Fra august 2014 bremsede udlændingemyndighederne desuden i mere end tre måneder for asyl for alle personer fra Eritrea. Senest har en række eksperter sået tvivl om, hvorvidt asylstoppet overhovedet var lovligt.

Centralt i hele forløbet står to embedsmænd, som foretog den fulde rejse til Eritrea for Udlændingestyrelsen. De to kunne ikke stå inde for den måde, ledelsen trak 20 siders sammenfatning ud af de komplette interview med kilder bag Eritrea-rapporten. Men de to embedsmænd blev sat fra bestillingen og endte med at få skriftlige advarsler for »manglende vilje til at samarbejde med kontorets ledelse.«

Justitsminister Mette Frederiksen har undervejs gjort en dyd ud af, at der på ingen måde har været politisk indblanding i Eritrea-forløbet. 10. december 2014 understregede hun seks gange i folketingssalen, at der havde været »armslængde« i Eritrea-sagen.

Efter at have modtaget to redegørelser om forløbet fra Udlændingestyrelsen 17. december 2014 afviste Mette Frederiksen i en pressemeddelelse »meget klart alle beskyldninger om politisk indblanding.« 9. januar i år fortolkede hun over for Folketinget armslængdeprincippet så vidtrækkende, at hun som justitsminister helt var afskåret fra at give Udlændingestyrelsen en tjenestebefaling om at indhente nye baggrundsoplysninger om Eritrea.

Det nærmeste, man kommer en indrømmelse af Justitsministeriets involvering i sagen, var dengang tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) i august 2014 bebudede, at det var hende, der havde sendt Udlændingestyrelsen til Eritrea. Det udsagn trak Hækkerup dog tilbage - enten havde hun eller Mette Frederiksen givet urigtige oplysninger. Og i et svar til Folketinget 19. januar i år gentog Mette Frederiksen, at Justitsministeriet ikke havde været involveret i Eritrea-missionen eller Eritrea-rapporten, men efterlod dog en dør på klem, da ministeren skrev:

»Justitsministeriet har været i kontakt med Udlændingestyrelsen om sagen i det omfang, det har været nødvendigt for at kunne betjene Folketinget, for at kunne orientere regeringsordførerne og Flygtningenævnets koordinationsudvalg og for at besvare pressehenvendelser.«

Flygtningenævnet understreger over for Berlingske, at nævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, og at det er Flygtningenævnets sekretariat og ikke Flygtningenævnet, der deltager i Justitsministeriets koncernstyringsmøder.

»Justitsministeriet stiller som bekendt sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet, og sekretariatschefen deltager i den egenskab i de nævnte møder. Flygtningenævnet orienteres ikke om, hvad der passerer på koncernstyringsmøderne,« skriver Flygtningenævnets formand, landsdommer Bloch Andersen.

Justitsministeriet oplyser skriftligt, at koncernstyringsmøderne afholdes månedligt. På møderne drøfter ministeriets departement og udlændingemyndighederne, dvs. Udlændingestyrelsen, Civilstyrelsen (Flygtningenævnets sekretariat) og politiet, udviklingen på asylområdet, lyder det.

»Formålet med møderne er blandt andet at sikre en løbende dialog på tværs af udlændingeområdet i koncernen om blandt andet dimensionering af sagsproduktion mv. Blandt andet kan institutionerne her orientere om den aktuelle udvikling på deres område. Det kan f.eks. være om det aktuelle antal asylansøgere, herunder nationalitetssammensætning mv., antallet af verserende sager, indkvarteringssituationen mv. Ministeren skal hverken orienteres om eller godkende dagsorden eller indholdet i drøftelserne på mødet,« skriver ministeriet.

Ministeriet har ikke svaret på Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt disse møder og det interne notat flugter med det såkaldte armslængdeprincip, eller hvorfor det skulle tage så mange dage at behandle aktindsigten.

Tidslinje over Eritrea-sag (klik på pilene eller træk i billedet):