Det skal vi stemme om – og hvorfor ja eller nej?

Berlingske spørger og svarer på spørgsmål om afstemningen om retsforbeholdet.

ARKIVFOTO 2009 af Folkeafstemningen søndag 7. juni 2009 om Tronfølgerloven. (Foto: Brian Bergmann/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HVAD ER RETSFORBEHOLDET?

Vi fik retsforbeholdet i 1993 som en del af den såkaldte Edinburgh-aftale, der blev forhandlet hjem, efter at danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten året inden.

Forbeholdet betyder, at Danmark kun deltager på såkaldt »mellemstatsligt niveau« i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender – der vedrører alt fra udlændinge- og asylpolitik til civilret, kriminalitetsbekæmpelse og grænsekontrol. Det vil sige politik, der kræver en national implementering og normalt kræver enstemmighed blandt EU-landene.

HVORFOR SKAL VI STEMME OM DET NU?

Inden for de senere år er mere og mere EU-samarbejde inden for netop retlige og indre anliggender blevet løftet op på såkaldt »overstatsligt niveau.« Det karakteriseres ved, at et flertal af EU-landene kan træffe bindende beslutninger, men på grund af vores retsforbehold står Danmark automatisk uden for den type samarbejde.

Konkret betyder det, at vi ikke er med i en lang række direktiver og retsakter. Helt presserende er spørgsmålet om det europæiske politisamarbejde, Europol, som inden for kort tid vil blive løftet til »overstatsligt niveau«, og derfor risikerer Danmark at ryge ud af samarbejdet.

HVAD SKAL VI STEMME OM?

Danskerne skal ikke stemme ja eller nej til retsforbeholdet, men derimod ja eller nej til, om retsforbeholdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgsordning.

I forbindelse med Lissabon-traktaten, fik Danmark forhandlet sig til muligheden for netop at få en tilvalgsordning, som Storbritannien og Irland har i dag.

Hvis Danmark stemmer ja til en tilvalgsordning, vil det betyde, at vi her og nu skal vælge de eksisterende EU-retsakter på det retlige områder, som vi gerne vil være med i. Fremadrettet skal Danmark så tage stilling fra sag til sag, om vi vil være med – enten ved at vi siger ja fra begyndelsen og sidder med ved forhandlingerne, eller ved at vi først tager stilling, når den nye lovgivning er forhandlet på plads af de andre medlemslande. Vi skal også tage stilling, hvis der bliver introduceret ny lovgivning på et område, som vi allerede deltager i.

Ja-partierne i Folketinget (V, K, S, R og SF) har indgået en aftale om, hvad Danmark skal sige ja eller nej til, hvis vi får en tilvalgsordning.

Partierne ønsker at tilslutte sig 22 retsakter, der blandt andet handler om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel, cybercrime og børnemisbrug, men også omfatter eksempelvis konkursforordningen. De ønsker at stå uden for ti retsakter, der bl.a. handler om at harmonisere skilsmisseret, retshjælp og offerbehandling og afviser også at tiltræde samtlige retsakter på asyl- og udlændingeområdet.

De fem partier har i aftalen givet hånd på, at de ikke kan tilvælge retsakter, som de i aftalen har valgt fra, i den indeværende valgperiode - og hvis de på et senere tidspunkt vil have Danmark med, så kan det kun ske, hvis alle fem partier er enige, eller ved at det bliver annonceret op til et folketingsvalg.

Desuden har de indgået en aftale om, at hvis Danmark på et tidspunkt i fremtiden skal tilslutte sig EUs fælles asyl- og udlændingepolitik, kan det kun ske efter en folkeafstemning. Det er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget.

TRE ARGUMENTER FOR ET JA:

- Danmark, dansk politi og bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminelitet vil lide skade, hvis vi ryger ud af Europol. I 2013 søgte dansk politi eksempelvis mere end 65.000 gange i det Europæiske Informations System. Derudover er der flere direktiver, som vi i dag står udenfor, som vil give tryggere vilkår for både danske borgere og virksomheder, eksempelvis i forældremyndighedssager og konkurssager.

- Parallelaftaler med EU er ikke et reelt alternativ. Det vil tage lang tid, det er besværligt, og det er for usikkert, om alle de andre medlemslande vil gå med til det. Desuden risikerer vi at få dårligere vilkår, end hvis vi var med på lige fod med de andre.

- Tilvalgsordningen er en form for »tag-selv-bord« for Danmark, for vi kan vælge områder til og fra, som vi selv ønsker det, og vi kan eksempelvis fortsat stå helt uden for asyl- og udlændingepolitikken.

TRE ARGUMENTER FOR ET NEJ:

- Danmark behøver ikke at give køb på retsforbeholdet for at blive i Europol, men vi kan i stedet forhandle en parallelaftale hjem, som en række andre lande, herunder Norge, har gjort. De andre EU-lande er interesserede i at beholde Danmark, og dansk politis kompetencer, i Europol, så det vil glide nemt og hurtigt igennem.

- Danmark kommer til at overlade magt og suverænitet til EU på et så afgørende og grundlæggende område som retspolitikken, for når vi først har sagt ja til et direktiv, kan vi ikke træde ud af det igen. Det er derfor anderledes end at vedtage dansk lovgivning, hvor et nyt flertal eksempelvis kan lave det om på et senere tidspunkt.

- Ved tilvalgsordningen vil magten blive overladt til de EU-venlige partier, der kan samle et flertal i Folketinget. Det vil derfor fremadrettet være op til dem at vælge retsakter og direktiver til og fra løbende, og det kan de gøre uden at spørge befolkningen og altså på trods af eventuel folkelig modstand. Ifølge Grundloven kræver det ellers 5/6-flertal for at afgive dansk suverænitet.

Artiklen er opdateret 12. november 2015, blandt andet med afsnit om aftalen om en folkeafstemning, inden Danmark kan tilslutte sig EUs udlændingepolitik.