Blå partier åbner for obligatorisk kristendoms-undervisning

Både Dansk Folkeparti og de Konservative vil have obligatorisk kristendoms-undervisning. Samtidig åbner Venstre for at gøre mere af kristendomsundervisningen obligatorisk.

Arkivfoto. Både Dansk Folkeparti og de Konservative vil have obligatorisk kristendomsundervisning. Samtidig åbner Venstre for at gøre mere af kristendomsundervisningen obligatorisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen

Kristendomsundervisningen, som elever i folkeskolen ellers har kunnet blive fritaget for, skal gøres obligatorisk, hvis det står til de Konservative og Dansk Folkeparti. Samtidig melder partiet Venstre sig åben over for i højere grad at gøre undervisningen i kristendom obligatorisk, fortæller partiets folkeskoleordfører, Louise Schack Elholm (V).

Hun fremhæver, at kristendomsundervisningen i dag ikke er forkyndende, men oplysende.

»Det er rigtigt godt, hvis alle, der bor i Danmark, har en forståelse af, hvad det er for en tro, der ligger til grund for det danske samfund. Jeg er åben over for at se på, om vi højere grad end i dag, kan gøre undervisningen obligatorisk for flere elever,« siger hun.

Udmeldingen fra Venstre kommer efter, at de Konservatives Mai Mercado (K) i en kronik i fredagens Berlingske gjorde det klart, at partiet ønsker obligatorisk undervisning i kristendom.

»Det er vigtigt, at vi er bevidste om den arv, og jeg mener, at alle bør modtage undervisning i kristendomskundskab,« siger Mai Mercado.

Dansk Folkeparti er svært tilfredse med de Konservative, og Venstre nu åbner for obligatorisk kristendomsundervisning. Alligevel gør DFs børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF) opmærksom på, at holdningerne også skal stå ved magt efter et valg.

»Det er godt, at Venstre åbner for det her, men det lugter lidt af valgflæsk, men vi vil selvfølgelig holde dem oppe på det efter et valg,« siger han.

Ifølge formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, giver det rigtig god mening, hvis politikerne skulle beslutte sig for at sikre, at alle elever i folkeskolen modtager kristendomsundervisning.

Han forklarer, at de elever, der bliver fritaget for undervisningen, går glip af en indføring i religion, som er et væsentligt element i rigtig mange menneskers liv. Samtidig kommer de ikke til at diskutere etik, hvilket er en vigtig del af undervisningen, lyder det.

»Faget er et af de eneste, der beskæftiger sig eksplicit med etik. Det er basis for at forstå, hvad der er godt og ondt, som eleverne går glip af. Man kan sige, at det er en stor del af den fundamentale del af at forstå et menneske, man ikke bliver indført i,« siger han og understreger, at det set på antal er et mindre problem med elever, der fritages for undervisningen. Ifølge John Rydahl er det nemlig under én procent af eleverne, der tages ud af undervisningen.

»Men det ændrer ikke ved, at det er en væsentlig principiel problemstilling, som der bliver taget op,« siger han.

Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Annette Lind (S), afviser blankt at gøre kristendomsundervisningen obligatorisk.

Hun peger på, at samtlige elever ifølge folkeskolens formålsparagraf skal være fortrolige med danske værdier og dansk historie. Derfor giver det ingen mening at forlange, at alle deltager i kristendomsundervisningen, mener hun.

»Vi skal huske, at vi har religionsfrihed i Danmark. Man skal undervise i danske værdier, og det bliver alle elever også lige nu,« siger hun.

Senest i 1986 blev kristendomsundervisningen opdateret således, at elever, hvor undervisningen »vil medføre en samvittighedskonflikt« for forældrene, kan undtages for undervisningen, hvis forældrene anmoder skolen om det.