Blå blok vil spendere penge på sundhed

Læs den politiske analyse af de fire blå partiers fælles udspil til fremtidens sundhedsvæsen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har sammen med sine tre formandsfæller i blå blok udpeget seks væsentlige punkter for fremtidens sundhedsvæsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MATHIAS BOJESEN

På overfladen er der ikke meget at være i tvivl om, hvis man læser kronikken fra Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) i mandagens udgave af Berlingske.

Tværtimod bøjer de budskaberne i neon undervejs, og hvis nogle læsere alligevel skulle være i tvivl eller ikke helt have fattet pointerne, slutter kronikken med denne umisforståelige konklusion:

»Vi fire partier er ikke enige om alt. Heller ikke om den samlede offentlige sektors størrelse. Men vi er helt enige om, at sundhedsvæsenet er en af grundpillerne i den offentlige sektor, og at det derfor er et af de områder, der skal styrkes og opprioriteres, hvis der kommer en ny regering.«

Kort sagt, blå blok er villig til at spendere på mere og bedre sundhed, og konkret vil de fire borgerlige partiledere sætte ind på seks punkter: Alle danskere skal sikres en reel ret til hurtig udredning. Der skal være 30 dages behandlingsgaranti til alle. Der skal sættes gang i en ny kræftplan. Der skal indføres flere patientrettigheder i psykiatrien. Øget offentligt-privat samarbejde skal sikre mere sundhed for pengene. Og endelig garanterer de fire partiledere, at de ikke vil indføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet i den kommende valgperiode, hvis de får regeringsmagten.

Hvis nogle læsere måtte mene, at kronikken lugter af valgoplæg, tager de næppe fejl.

Hensigten er tydeligvis at sige, at vi skal have et førsteklassessundhedsvæsen i Danmark – og at det godt må koste. Det er det offensive budskab.

Det defensive budskab handler om, at blå lejr vil lukke diskussionen for brugerbetaling, hvilket sker i et forsøg på at demontere angreb fra S, SF og Enhedslisten. Strateger og spindoktorer i rød blok har nemlig længe planlagt at bruge valgkampen til at fortælle vælgerne, at de blå vil indføre mere brugerbetaling.

Nu fastslår Løkke & co. imidlertid, at der ikke vil blive gennemført brugerbetaling hos den praktiserende læge i den kommende valgperiode, og at eventuelle forslag til en mere hensigtsmæssig brugerbetaling først vil kunne indføres efter endnu et valg. »Hvis nogen påstår det modsatte, vil det være ren skræmmekampagne,« lyder beskeden fra blå lejr til modstanderne i rød blok.

Så vidt indholdet i kronikken, som er konkret, når det handler om at anvise forbedringer for patienterne og afvise brugerbetaling, men som omvendt er ret uklar, når det handler om finansiering og struktur.

De borgerlige partiledere giver ikke svar på, hvor pengene skal komme fra, og et godt gæt er, at vi først kommer til at se en samlet økonomisk masterplan fra Løkke efter valget. Dermed bliver det også først efter valget, at vi vil få det fulde overblik over, hvad Løkkes målsætning om nulvækst eller udgiftsstop reelt vil indebære. V-formanden har flere gange sagt, at han er parat til at prioritere borgernære områder som sundhed og ældrepleje for til gengæld at stramme skruen på andre felter i den offentlige sektor – især vil han gerne sætte ind over for overdrevent bureaukrati.

Om det regnestykke kommer til at holde i virkelighedens verden er tvivlsomt.

Dels fylder sundhed og ældrepleje så meget i budgetterne, at der skal skæres ned på rigtig meget unødigt bureaukrati, hvis det samlet set skal resultere i et udgiftsstop. Dels har Kristian Thulesen Dahl gjort det meget klart, at Dansk Folkeparti ikke støtter et udgiftsstop, og det budskab vil Løkke ikke kunne side overhørig, hvis han skal kunne regere med DF som støtteparti.

Kronikken giver heller ikke svar på, hvorvidt blå blok vil ændre på organisationen bag sundhedsvæsenet. Eller formuleret mere direkte: Vil de blå partiledere lade regionerne køre videre? Eller vil de tværtimod indføre en ny styring af sygehusene uden regionerne? Vi ved det ikke, men nærlæser man kronikken, er det tydeligt, at der sendes advarsler til regionerne. De kritiseres for, at der både er for lange ventetider og for store forskelle i den behandling, som danskerne får. »Der er stadig alt for store regionale forskelle på, hvilken behandling patienterne får,« lyder en central sætning.

Alt i alt flugter budskaberne fra blå blok ganske godt med den kommunikation, som kommer fra rød blok. I begge lejre vil man gerne fortælle om alt det gode, man vil gøre for danskerne, og så gemme finansieringen og de svære beslutninger til efter valget.