Blå blok garanterer: Du skal ikke betale for lægen – foreløbig

De fire blå partier lover, at de ikke vil indføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet i næste valgperiode. Samtidig skal privathospitaler sikre, at ingen venter mere end 30 dage på henholdvis udredning og behandling.

Det skal fortsat være gratis at gå til lægen også i den kommende regeringsperiode, lover de borgerlige partier. Samtidig skal privathospitaler være med til at sikre kort ventetid på udredning og behandling. Arkivfoto:­ Mikkel Møller Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Du kommer ikke til at betale for at gå til din praktiserende læge i næste valgperiode, hvis der kommer en blå regering efter det kommende valg. Det garanterer lederne af de fire borgerlige partier i en kronik i Berlingske mandag, hvor de redegør for, hvordan de vil opprioritere sundhedspolitikken efter valget.

Så sent som til landsmødet i denne weekend foreslog Liberal Alliance ellers, at det skulle koste 130 kroner at gå til læge. Med udspillet forsøger de borgerlige ledere således at lukke en flanke i debatten om brugerbetaling, der ellers stod til at blive et af de mere hede emner i den kommende valgkamp.

Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) skriver i kronikken, at de i næste valgperiode ikke vil gennemføre ny brugerbetaling på sundhedsområdet, og at ændringer af den eksisterende brugerbetaling først vil kunne vedtages efter endnu et valg.

»Vi laver det kompromis med hinanden, som vi formentlig alligevel ville have lavet efter valget. Det er velkendt, at partierne har forskellige positioner, og den uklarhed ønsker vi ikke, blandt andet fordi det giver mulighed for, at der kan føres massiv skræmmekampagne om noget, der alligevel ikke bliver til noget. Det er en blanden-blod på, at uanset partiernes forskellige holdninger kommer der i hvert fald ikke til at ske noget på den front i næste valgperiode,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Allerede i dag udgør brugerbetaling cirka 13 procent af de samlede sundhedsudgifter, og danskerne betaler bl.a. en forholdsvis høj brugerandel af medicin og tandlægeydelser, mens lægehjælp er gratis. Lars Løkke Rasmussen understreger, at en blå regering heller ikke vil ændre den eksisterende brugerbetaling, så patienter for eksempel får lavere offentligt tilskud til behandlinger.

Den socialdemokratiske sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, modtager dog den blå blanden-blod med skepsis.

»Der har været adskillige borgerlige røster om brugerbetaling hos den praktiserende læge. Så der er da nogen, der har fået lagt et pres på dem. I forhold til den fri og lige adgang til sundhed er jeg glad for, at de borgerlige når frem til det her. Men det er en fredning i en bestemt periode – og ikke en fredning på sigt. Jeg vil stadig have en skepsis i forhold til Venstre og andre borgerlige, der har sagt, at for dem er brugerbetaling ikke noget, de ikke kigger på i fremtiden,« siger Flemming Møller Mortensen.

Privathospitaler på banen

De fire blå partiledere skitserer i kronikken, at privathospitalerne får en yderst central rolle, når de efter valget vil nedbringe ventelisterne til udredning og behandling. De borgerlige vil genindføre den 30-dagesbehandlingsgaranti, som SRSF-regeringen droppede, da de i 2013 indførte en differentieret ventetidsgaranti, hvor patienter med mindre alvorlige sygdomme kan vente op til to måneder.

De fire borgerlige partier vil sikre både somatiske og psykiatriske patienter ret til udredning og behandling inden for 30 dage. Hvis ventelisterne i det offentlige overskrider 30 dage, står det patienterne frit for at vælge et privathospital. Dermed får privathospitalerne en langt stærkere rolle i sundhedspolitikken, end de har i dag.

Historisk har de borgerlige gode erfaringer med at få behandlingsgarantien til at virke i 00erne, bemærker professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, da Berlingske spørger til den forventede pris for satsningen.

»Det vil formentlig blive dyrt, men det lykkedes for dem dengang. Vi ved, at det var en periode med historisk høje vækstrater i sundhedsvæsenet, men der skete mange andre ændringer i den periode. Jeg er ikke bekendt med, at der er nogen, der har regnet ud, hvad det kostede at indføre behandlingsgarantien,« siger Jes Søgaard.

Ikke hensyn til lægerne

Han bemærker især den stærke satsning på de private i udspillet.

»Det nye i forhold til den nuværende regering er, at de i højere grad vil bruge private aktører. Det er muligt, at man derved kan udnytte ekstra ressourcer blandt specialisterne, hvor vi hidtil har manglet for eksempel radiologer. Men lægefagligt er udredning mere diffust, og nogle gange vil det ikke give mening, at man skal være udredt inden 30 dage, fordi det simpelthen tager længere tid, når man skal vente på prøver, der skal modnes,« siger Jes Søgaard.

Lægeforeningen har tidligere været ude at kritisere, at de blå partier vil genindføre 30 dages behandlingsgaranti for alle. »Problemet er, at ressourcerne ikke er uendelige. Vi mener, man må prioritere de sygeste først,« har foreningens formand, Mads Koch Hansen, sagt.

Trods de kritiske røster er Lars Løkke Rasmussen dog fortrøstningsfuld.

»Sådan er det jo. Hvis jeg skal sige det lidt skarpt, driver vi sundhedsvæsen af hensyn til patienterne og ikke af hensyn til lægerne. Fordi det er svært, skal man ikke lade være med at prøve. I mange situationer fungerer udredningsretten ikke, som den er nu. Patienter oplever, at de bliver kastebolde i nogle forløb, som formelt lever op til reglerne,« siger han og tilføjer:

»Vi har historien med os. Mens vi havde ansvaret for sundhedsvæsenet, faldt ventetiderne med fem uger. Under denne regering er de faldet med tre til fem dage.«