Analyse: Kan Løkke vinde danskernes hjerter?

Lars Løkke Rasmussen skal have danskerne til at acceptere præmissen for sin gigantiske plan. I modsat fald kan han ikke lægge nok pres på de øvrige partier, og så kæntrer hans politiske projekt.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med sine kun 34 mandater i ryggen skal Lars Løkke Rasmussen i den næste tid forsøge at vinde danskernes hjerter og hjerner bag sin helhedsplan, der mageligt kan måle sig med nogle af danmarkshistoriens største politiske indgreb.

Han har stort set ingen parlamentarisk styrke, for han står i spidsen for en lille og smal Venstre-regering. Hans parti ligger på et rekordlavt niveau med mindre end 20 procents opbakning fra vælgerne. Og hans gennemslagskraft er i mange danskeres øjne reduceret til noget nær ingenting efter de sager, som slog store skår af hans troværdighed og popularitet.

Set i det lys ligner det et kamikaze-togt, at han lancerer en så ambitiøs økonomisk plan, hvor han udfordrer store vælgergrupper. Gennemføres hans plan, skal mange danskere lidt senere på pension, de unge får en mindre generøs SU, og boligejerne må imødese et lavere rentefradrag og vil desuden blive præsenteret for et nyt ejendomsvurderingssystem, der for en dels vedkommende vil gøre det dyrere at bo i deres bolig.

At udfordre så store og magtfulde vælgergrupper er mildest talt risikabelt. Det gør ikke forehavendet mindre farligt, at Løkke på flere punkter begår løftebrud i forhold til den politik, som han stillede danskerne i udsigt i valgkampen før sidste valg.

Ikke alle løftebruddene er af den giftige slags. Eksempelvis vil et flertal af danskerne næppe straffe ham for at droppe ambitionen om nulvækst i den offentlige sektor. Til gengæld er det op ad bakke at bede danskerne om at gå senere på pension og få de unge til at acceptere en omlægning af SU – for slet ikke at tale om risikoen ved at skabe uro hos landets boligejere.

At gøre den slags kræver mod, når man tidligere har lovet status quo på netop disse områder.

RB PLUS EU er som Titanic på vej mod isbjerget- - En stor gruppe flygtninge og migranter er mandag den 7. september 2015 begyndt at gå mod nord fra Rødby- - Se RB 22/1 2016 16.15. Vandet i EU er helt giftigt af mistillid til hinanden, når det gælder om at finde et europæisk svar på flygtningekrisen, siger ekspert fra tænketank i Berlin.(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Uro i blå blok

Dertil kommer den banale, men vigtige konstatering af, at Løkke slet ikke kan være sikker på at få støtte til sin plan i blå blok. Her har LA-leder Anders Samuelsen længe gjort en lettelse af topskatten med minimum fem procent til et kardinalpunkt, mens DF-leder Kristian Thulesen Dahl omvendt har talt imod lettelser af topskatten og efterspurgt markante stramninger af udlændinge- og asylpolitikken samt forlangt et opgør med de internationale konventioner.

Så hvorfor kaster Løkke sig ud i alt dette? Svaret er todelt.

Lars Løkke Rasmussen tror på, at et stort publikum vil nikke, når han siger, at politik ikke er et spørgsmål om simple snuptagsløsninger. Statsministeren satser på at komme i øjenhøjde med de danskere, som godt ved, at der skal strammes op for at kunne bevare et velfærdssamfund, der med sin udtalte tryghed og mange goder er unikt i en international sammenligning. Kan han få disse vælgere med sig, vil han kunne presse de øvrige partier til forhandlingsbordet og lægge et hårdere pres på partilederne, end Venstres få mandater berettiger til. Af samme grund vil vi i de kommende dage og uger se Løkke i rollen som en aktiv og synlig regeringschef, der er på road show rundt om i landet for at vinde kampen om dagsordenen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) turnerer i denne og næste uge rundt i landet, hvor han vil fortælle om regeringens »Helhedsplan – for et stærkere Danmark«. Tirsdag besøgte han Roskilde Katedralskole. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Vil sikre samfundet

Men vigtigst af alt tror Løkke selv på, at han med sin nye »Helhedsplan« vil kunne fremtidssikre det velfærdssamfund, som han selv er barn af.

Han har gerne villet reformere velfærdssamfundet ved f.eks. at lægge flere opgaver ud til private, sikre bedre offentligt-privat samarbejde og øge borgernes valgfrihed, ligesom han har ønsket at gøre op med velfærdstatens klientgørelse og har søgt at skabe mere frihed for den enkelte dansker.

Målet har aldrig været at rive velfærdssamfundet ned. I den forbindelse er det sigende, at Løkke ikke skrev under på den tænkning, der prægede Anders Fogh Rasmussen i 1990erne, da den tidligere V-formand gik til angreb på »socialstaten« og gjorde sig til fortaler for »minimalstaten«.

Det er også gået igen som en rød tråd i Løkkes tankegang, at velfærdssamfundet i højere grad skal virke som en trampolin og ikke som en spændetrøje. Hvad enten vi taler om bøger som »Løkkeland«, »I orkanens øje« eller hans tidligere vision om at skabe en dansk pendant til den amerikanske drøm, har han været optaget af, hvordan man får flere hevet væk fra tilværelsen på sidelinjen – på passiv forsørgelse – til at komme i job og deltage i samfundet.

Udfordreren

Ser man tilbage på hans karriere, har han fra begyndelsen været en reformator, der har udfordret.

Som medlem af byrådet i Gilleleje inviterede han private aktører til at løse opgaver for det offentlige. Som indenrigs- og sundhedsminister tegnede han et nyt danmarkskort med færre kommuner og nye regioner samt satte gang i bygningen af nye supersygehuse. Og som statsminister under finanskrisen stod han bag genopretningspakken i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011.

Man kan være enig eller uenig i reformerne, og man kan sætte kritiske spørgsmålstegn ved effekterne. For eksempel har kritikerne ment, at kommunalreformen førte til alt for stor centralisering. Andre har peget på, at halveringen af dagpengeperioden kom til at ramme langt flere danskere, end det blev forudset af Løkke og regeringen.

RB plus. ARKIV. Støjberg maner til ro trods nyt asylpres. Oktober måned slog rekord i antallet af asylansøgere til Danmark. Forslag om egentlige flygtningelejre skydes ned, og regeringen maner til ro. Efter nogle måneder med en svagt faldende tilgang af asylansøgere i forhold til sidste år, slog tilstrømningen pludselig rekord i oktober måned med omkring 3500 ansøgere. Og hvis man er i tvivl om, hvorvidt 3500 personer er meget i en dansk kontekst, så kom der eksempelvis 3800 asylansøgere til landet i hele 2011.... RB PLUS Norden forbereder sig på flere migranter- -Mandag d. 7. september indvaderede knap 200 flygtninge Sydmotorvejen ved Rødby og begyndte den lange vandring mod Sverige. Flygtningene var forinden hevet af toget fra Tyskland på Rødbyhavn Station- - Se RB 9/9 2015 08.35. Antallet af migranter, der er nået til Europa og vil videre mod nord, er i stigning. Nogle vil blive i Danmark, mens andre fortsætter mod resten af Norden. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere

Men det hører også med, at Løkke ud fra svære udgangspunkter har formået at komme igennem med sine planer og bidraget til at gøre velfærdssamfundet mere robust.

Klikker man sig ind på regeringens nye hjemmeside, regeringen.dk, kan man læse dette citat, hvor han selv ridser op, hvad helhedsplanen efter hans mening går ud på: »Helhedsplanen er kort sagt: Flere i arbejde. Færre parkeret på et sidespor. Skatten ned. Velfærden op. Et stærkere Danmark.«

Så enkelt kan det siges, men vejen dertil går igennem en uhyre kompleks plan, som han selv og en hel række ministre brugte tirsdagen på at fremlægge, og som reelt rummer flere reformer.

Kravet om at fremlægge et nyt ejendomsvurderingssystem til erstatning for det system, som er brudt sammen, har Løkke været nødt til at honorere. Præcis som han har skullet reagere på, at EU har underkendt PSO-afgiften som et redskab til at finansiere den grønne omstilling. Men alle de andre tiltag i helhedsplanen har han selv lagt ind.

Studerende demonstrerer imod de varslede skæringer i SU i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens 2025 helhedsplan. Christiansborgs slotsplads.. (Foto: Emil Hougaard/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere

Knald eller fald?

Det er sigende, at Løkke i første omgang nærmest har lammet Christiansborg med sit udspil, og de færreste tør komme med bud på, hvad der vil ske i den næste tid. Skal man skære ind til benet, vil Løkkes samlede plan dog især afhænge af to ting:

Dels skal Anders Samuelsen og Liberal Alliance have så markante skattelettelser forhandlet hjem, at de går med til at lave en aftale med Lars Løkke Rasmussen og dermed fjerner truslen om at vælte statsministeren, selv om LA ikke fuldt ud får opfyldt ønsket om en fem procents lettelse af topskatten.

Dels skal Kristian Thulesen Dahl have så markante stramninger af udlændingepolitikken, at Dansk Folkeparti kan få opfyldt flest mulige af sine ønsker om at holde grænserne lukkede, kunne afvise asylansøgere ved grænsen til Danmark og få flere afviste og kriminelle asylansøgere sendt hjem. Det er forudsætningen for, at DF-formanden vil forhandle om skattelettelser.

Lykkes det, kan Løkke være på vej mod en stor aftale. Men han kan også risikere at køre fast i blå blok, hvilket vil tvinge ham til at åbne et forhandlingsspor i forhold til Socialdemokraterne og de Radikale.

Igen vil det blive afgørende, hvad Anders Samuelsen vil gøre. Hvis LA-lederen stiller et mistillidsvotum til Løkke, vil rød blok vælte regeringen. I den situation reduceres helhedsplanen pludselig til et valgoplæg, og Løkkes udspil vil hurtigt blive udlagt som udtryk for dumdristighed.

Hvor det ender, aner ingen. Men historien viser, at det i reglen er i de mest højspændte politiske situationer, hvor alt er på spil, at man skal være mest påpasselig med at undervurdere Løkke.