Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Yildiz Akdogan: Løkke undergraver den danske drøm

»Jeg er ikke blind over for, at vi skal udfordre og udvikle vores velfærdssamfund. Men jeg tror ikke på, at man udvikler det ved at skævvride og nedbryde det. Og en omfordeling fra studerende til de rigeste er den forkerte vej at gå.«

Yildiz Akdogan Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan er Danmark vokset til at blive et af de mest rige og lige samfund i verden? Hvad er den hemmelighed, som får udlandet til at kigge mod Danmark – senest både Hillary Clinton og Bernie Sanders?

Det spørgsmål vil jeg gerne opfordre Lars Løkke Rasmussen til at stille sig selv, inden han om lidt kaster sig ud i forhandlinger om en ny 2025-plan for Danmark. Jeg tror, at en stor del af svaret er et stærkt velfærdssamfund. Et samfund, som sætter sine borgere fri. Et samfund, som i langt højere grad end for eksempel det amerikanske giver sine borgere muligheder for at indfri deres potentiale og forfølge deres drømme.

Det kan jeg skrive under på. Som datter af grønthandleren i Esbjerg skylder jeg det danske velfærdssamfund meget. Det gav mig mulighed for at gå i folkeskole, gymnasiet og senere på universitetet. På universitetet kunne grønthandlerens datter sidde til forelæsning side om side med direktørens søn. Og jeg fik SU undervejs, så det ikke behøvede at være mine forældres bankkonto, der afgjorde mine chancer for at kunne tage en kandidatgrad.

Netop muligheden for at kunne tage sig en uddannelse – underordnet ens forældres pengepung – har været primus motor for mange med min baggrund. Derfor bekymrer det mig, at Lars Løkke vil fjerne netop dette privilegium for mange unge.

»Den danske drøm er en drøm om muligheder (...) Den danske drøm lever på, at Harvard – eller det tætteste vi kan komme på det i Danmark – skal være en mulighed for alle, der med flid og uddannelse hiver sig selv op ved støvlernes snørebånd.«

Sådan indledte Lars Løkke sin tale til Venstres landsmøde i november 2009. Der er sket meget, siden Løkke drømte om at give muligheder for alle – uanset baggrund. Nu vil han udhule denne drøm med sin 2025-plan. Unge mennesker skal gældsætte sig for at få en uddannelse. Vi har et af de mest generøse systemer stadigvæk, hedder det. Men nedskæringer på SU’en vil ramme socialt skævt.

Jeg er ikke blind over for, at vi skal udfordre og udvikle vores velfærdssamfund. Men jeg tror ikke på, at man udvikler det ved at skævvride og nedbryde det. Og en omfordeling fra studerende til de rigeste er den forkerte vej at gå.

Direktørens søn kan være flintrende ligeglad med, hvad han får i SU. Han skal nok klare sig – med forældrenes penge. Men det kan den enlige mor eller den unge studerende fra det socialt udsatte boligområde ikke. For dem vil nedskæringer på SU’en de facto være det samme som skat på uddannelse. Og ønsker vi virkelig som samfund at mindske incitamentet til at dygtiggøre sig?

Det er rigtigt, at udgifterne til SU er stigende. Men det er antallet af unge mennesker, der vil dygtiggøre sig, også. I stedet for at lægge forhindringer i vejen for dem, så lad os glædes over, at de skaber muligheder for sig selv. Både grønthandlerens datter og direktørens søn skal kunne realisere deres danske drøm – det er grundkernen i et velfærdssamfund som det danske. Unødvendige skattelettelser til de velhavende er ikke.