Teknologi: Forandringer sker i slowmotion

Har vi overvurderet betydningen af de teknologiske forandringer som følge af disruption? Bølgen, alle taler om, ligner et stillestående hav.

»I 2015 nåede vi op på 4.500 industri­robotter – det er ikke frygtindgydende for et arbejdsmarked med 2,7 mio. lønmodtagere,« skriver Jens Hauch og Hans Jørgen Whitta-Jacobse. Arkivfoto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Et af tidens helt store modeord i den politisk-økonomiske debat er »disruption«. Det dækker ifølge regeringen over en teknologisk udvikling, der helt grundlæggende og omfattende ændrer på vilkårene i en branche eller i hele økonomien.

Regeringen har nedsat Disruptionrådet, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev tidligere i år herom: »Nye produkter, nye arbejdsformer og nye teknologier opstår og spreder sig lynhurtigt i disse år. I dag sker forandringer i et højt tempo, på en måde og i et omfang, som berører alle dele af vores samfund, alle brancher og mange job.«

I Kraka kan vi ikke med sikkerhed udelukke en fremtidig disruption, men der er ikke tegn på, at noget særligt er i gang endnu.

Med omfattende brug af nye teknologier kan man producere væsentligt mere pr. arbejdstime, og produktiviteten – dvs. værdiskabelse pr. arbejdstime – vil stige kraftigt. Men en nylig analyse fra Kraka/Deloitte-samarbejdet »Small Great Nation« viser, at produktiviteten i en lang række vestlige lande – herunder Danmark – er vokset stadigt langsommere gennem de senere årtier. Med disruption ville billedet have været modsat.

En kraftigt stigende international handel kan også være et tegn på disruption. I en årrække op mod finanskrisens udbrud steg importkonkurrencen og udflytningen af produktion ganske kraftigt. Men siden er stigningen afløst af stagnation eller endog fald. Det tyder ikke på store forandringer – tværtimod.

Disruption kan forventes at forøge virksomhedsdynamikken, dvs. at flere gamle virksomheder ophører, mens flere nye kommer til. Men tilgangs- og afgangsraterne har – med lidt sving omkring finanskrisen – været konstante siden årtusindskiftet. Heller ingen disruptionstegn her.

Antallet af industrirobotter er steget siden år 2001, jævnfør Disruption­rådet. Men den procentuelle årlige tilvækst har været aftagende – bortset fra lidt flimmer omkring finanskrisen. Altså heller ikke her tegn på en accelererende udvikling – nærmest tværtimod. I 2015 nåede vi op på 4.500 industri­robotter – det er ikke frygtindgydende for et arbejdsmarked med 2,7 mio. lønmodtagere.

Kraka har nok uforvarende båret ved til disruption-bålet. Vi viste i en tidligere analyse, at knap 40 pct. af de nuværende jobfunktioner med stor sandsynlighed kan erstattes af kendt teknologi. Analysens resultater holder, men er af andre blevet fejlfortolket derhen, at vi står lige over for omfattede teknologiske forandringer.

Analysen siger ikke noget om tempoet i forandringerne – der kan gå adskillige år, før teknologi er økonomisk modnet, og endnu længere før virksomhederne tager dem i anvendelse. Så analysen siger ikke, at en teknologisk revolution er lige på trapperne.

Ny teknologi kan forbedre vores produktivitet og velstand. Dette kan tages ud som f.eks. større privatforbrug, forbedret offentlig service, mere fritid eller bedre klima. Ny teknologi kan imidlertid også skabe udfordringer for konkrete mennesker, der oplever, at deres trygge job erstattes af usikkerhed og omstilling. Ved omfattende disruption kan man derfor glædes over de generelle velstandsgevinster, men skal samtidig være parat til at håndtere konsekvenserne af omstillingen for den enkelte.

Indtil videre er der dog på en lang række centrale mål ikke nogen tegn på igang­værende disruption.

Vi kan ikke med sikkerhed udelukke, at alle kurverne knækker til næste år. Men vores anbefaling er her og nu at slå koldt vand i blodet og fokusere på, hvordan vi får gang i teknologisering og automatisering – herunder i den offentlige sektor – og hvordan vi afbøder de individuelle omkostninger af disse processer. Dét kommer vi til at arbejde mere med i Kraka/Deloitte.