Nye analysemodeller kan opfange udsving i befolkningen

Media. Meningsmålinger skal ud af det uniforme demografiske verdensbillede.

En ny analysemodel viste som den eneste, at det engelske parlamentsvalg ville ende med et »hung parliament«. Senere viste det sig, at der også var en større polarisering mellem vælgergrupperne end tidligere. En stor del af de unge førstegangsvælgere stemte på Labour, mens størstedelen af de ældre stemte på de Konservative. Foto: Phil Noble/Reuters Fold sammen
Læs mere

Når man som jeg er belastet af en nærmest overdreven interesse for medier, samfundsudvikling og holdningsdannelse, er Folkemødet et rent slaraffenland med seminarer og debatter. Blandt de flere end 3.000 arrangementer lykkedes det mig endda at finde et, som faldt inden for mit mere snævre fagområde med vælger- og forbruger­analyser.

I kommunikationsbureauet Geelmuyden Kieses telt overværede jeg en samtale mellem strategisk direktør Karne Lykkebo og professor Kasper Møller Hansen, som er valgforsker på Københavns Universitet. Udgangspunktet for samtalen var, at der bruges langt flere penge på at undersøge forbrugernes end vælgernes valg, men at der alligevel kan findes nogle sammenfald i, hvordan holdnings- og forbrugsændringer formes.

Efter seminaret fik jeg en længere snak med Kasper Møller Hansen om netop dette, hvor jeg tog udgangspunkt i den MRP-­model, som viste sig så præcis i det netop afholdte britiske valg. Modellen forudsagde i hele den sidste uge op til valgdagen, at det ville ende med et »hung parliament«, hvor ingen partier har flertal, mens alle andre modeller forudsagde et absolut flertal til de konservative.

Til de statistikkyndige kan jeg fortælle, at MRP står for »Multilevel Regression with Post-stratification«, hvilket baserer sig på, at samme type mennesker med samme karakteristika opfører sig ens, uanset hvor de bor. Vi samler al information om befolkningssammensætningen i hver enkelt valgkreds og matcher dem med individer fra vores panel.

Fordelen er, at vi ikke behøver at lave en stor repræsentativ undersøgelse i hvert enkelt valgdistrikt for at kunne sige noget om det forventede udfald ved et forestående valg. Et eksempel kunne være, at vi ved, at en procent af vælgerne i et givent valg­distrikt er kvinder i 30erne med en vis uddannelse i lavtlønsjob. Så ser vi på den generelle vælgeradfærd i netop denne gruppe og anvender det, når vi skal fastsætte den forventede stemmefordeling i valgdistriktet – med forbehold for specifikke regionale forskelle, som vi kender fra andre undersøgelser.

Jeg kunne på Kasper Møller Hansens udtryk se, at MRP-modellen måske i første omgang minder lidt om at skyde gråspurve med kanoner i et land på Danmarks størrelse.

Jeg medgiver da også gerne, at hele Danmark til en vis grad kan sammenlignes med et enkelt britisk valgdistrikt eller en enkelt amerikansk stat. Men samtidig var vi enige om, at de sving, vi så ved valget i 2015, bestemt ikke var geografisk uniforme. Eksempelvis kom DFs meget stærke fremgang i Sønderjylland bag på mange analytikere og kommentatorer.

Møller Hansen har også selv, i sin egenskab af projektleder for det danske valg­projekt, dokumenteret, at 2015-valget var præget af en stærkt øget polarisering blandt vælgergrupperne. En udvikling, som også i en vis grad prægede det britiske valg, hvor Labour eksempelvis fik 47 procentpoint flere stemmer blandt førstegangsvælgerne end de Konservative, mens de Konservative til gengæld fik 50 procentpoint flere stemmer end Labour hos dem over 70 år.

Så det er den vej, som jeg i disse år ser analysebranchen bevæge sig – både på det kommercielle og det politiske område. Altså at man i højere grad beriger sine data og dermed modellerer mere, end vi er vant til fra den – lidt uniforme – demografiske vejning. Der er nemlig sammenfald i, hvordan vi træffer vores valg – hvad enten det er som forbrugere eller som vælgere.