Kronik: Khaders patetiske forbud

Rushy Rashid Højbjerg: Med forslaget om burka-forbud har de Konservative overhalet DFerne indenom. Og Socialdemokraterne følger uforståeligt trop. Vi burde være smarte nok til at udtænke mere pragmatiske løsninger på et mangfoldigt samfunds problemer.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Jeg bryder mig ikke om burkaer – den lange klædedragt, der dækker fra top til tå. Ej heller om niqab, som dækker ansigtet, så kun øjnene er synlige. Jeg er ikke tilhænger af, at kvinder skal gå tildækket på denne måde. Men dertil og så til at kræve forbud og lovgive er der alt for langt.

Jeg ville have haft en vis respekt for de Konservative, hvis de havde foreslået et burka-forbud for et år siden. Jeg ville have været uenig, men havde sikkert anset forslaget som en del af en større integrationsstrategi. Men respekten kan ligge på et meget lille sted, når et så rabiat forslag først kommer på et tidspunkt, hvor de Konservative har fået deres egen »præmie-perker«, der kan sige ting, som »bleg-ansigterne« ikke på samme måde kan slippe af sted med at sige. Om forslaget fremsættes nu som led i en strategi for at synliggøre den nyslåede integrationsordfører, det aner jeg ikke, men jeg tror mit.

Men det er let at gennemskue, at nogle i Det Konservative Folkeparti åbenbart nu øjner chancen for at bruge Naser Khader som rambuk for at sige ting, man før har taget afstand fra. Med hans eksotiske baggrund kan man jo ikke kalde ham racist. Med hans muslimske baggrund kan han også bedre slippe af sted med et forslag, der rammer »hans egne«. Og så er det vel o.k.?

Søren Pind har jo fuldstændig ret, når han siger, at det ikke er nok at have ordet demokrati tatoveret på sin arm, når man ikke fatter betydningen af ordet. For hvis ikke man forstår paragrafferne 67, 71 og 77 i den danske grundlov om ytringsfriheden, den ukrænkelige personlige frihed og ikke mindst religionsfriheden, så klinger det hult, når man kalder sig demokrat. Disse frihedsrettigheder tilkendegiver i særlig grad de værdier, som vores samfund bygger på.

I mine øjne har de Konservative altid stået som et parti, der har hyldet disse frihedsrettigheder og været fortalere for danske kerneværdier. De har stået for en anstændighed og respekt for andre mennesker, og med en »nok er nok-holdning« har de også sat en grænse for VKO-samarbejdet, hvor Dansk Folkeparti ellers har brugt en masse krudt på at trække Danmark ekstremt til højre. Med forslaget om burka-forbud har de Konservative overhalet DFerne indenom. Og det primært med populistiske argumenter som, at en burka er udansk og udtryk for kvindeundertrykkelse, og at Naser Khader ikke bryder sig om at se kvinder iklædt en burka.

Når vi nu er i gang, kan man så ikke også lave et forbud mod svært overvægtige, svedige mænd, der kan opleves i supermarkeder i landets sommerhusområder? Dette udgør en sundhedsrisiko over køledisken og er i det hele taget påtrængende klamt og uappetitligt, og jeg bryder mig ikke om at se det. Eller rockere, der går rundt med rygmærker, eller folk med piercinger og tatoveringer over det hele? Jeg vil også gerne være fri for bare bryster i det offentlige rum; det synes jeg også er et symbol på kvindeundertrykkelse. Og det hører sig ikke til i vores tid.

På trods af, at jeg har en muslimsk opdragelse, bliver jeg også provokeret af ekstremt tildækkede kvinder. For nylig sad jeg med min familie og spiste på en restaurant på Vesterbro. Ved nabobordet kom en kvinde og satte sig, og det var vanskeligt ikke at lægge mærke til hende. Hun var iført en burka, handsker og lukkede sko, så man slet ikke kunne ane noget af hendes krop overhovedet. Det var første gang, jeg oplevede nogen tage islams tildækningspåbud så bogstaveligt. Det var påfaldende med den påklædning på en dag, hvor temperaturen var tæt på 30 grader, og vi andre sad i T-shirt, lette sommerbukser og shorts.

Jeg havde svært ved at holde øjnene fra hende. Og det havde de andre gæster også. Og jeg kunne ikke få hendes påklædning til at hænge sammen med den forklaring, som jeg har fået gennem hele min opvækst. Nemlig at man skal dække sig til for at undgå at tiltrække fremmede menneskers opmærksomhed. Denne kvinde opnåede med sin tildækning ikke andet end alles opmærksomhed.

Husk, det er med islam, som det er med alle andre religioner. Der fortolkes i et væk. Som altoverskyggende hovedregel af mænd! Også Koranens påbud om tildækning bliver fortolket meget forskelligt. Der er derfor vidt forskellige måder at klæde sig på som muslim i Afrika, Pakistan eller Kina.

Heldigvis bor jeg og den tildækkede kvinde fra restauranten i et land, hvor det er enhver frit for at gå klædt eller afklædt, som man har lyst til. Og hvis hun havde lyst til at omkomme af hedeslag, måtte hun jo selv om det. Jeg kender ikke den kvinde. Jeg kender ikke hendes bevæggrunde for at klæde sig sådan. Måske var det på grund af hendes religion? Måske var det på grund af hendes families fortolkning af religionen? Var hun på flugt fra en syg mand. Måske havde hun brandsår i hele hovedet. Hvad ved jeg? Og hvilken ret har jeg til at forhindre hende i at gå tildækket?

Jeg har kusiner og fastre i min familie, der bærer burka. De har hver deres bevæggrund til at gøre det, og jeg bliver ikke set ned på, fordi jeg ikke går med burka. I et samfund som det pakistanske, hvor der er forskel på mænds og kvinders muligheder og rettigheder, har jeg erfaret, at en burka kan være en nøgle til frihed. Jeg kender flere eksempler på piger, der kommer fra meget religiøse familier, og som ikke må bevæge sig uden for en dør. Men iført en burka kan de få lov til at uddanne sig. I de tilfælde synes jeg, at målet helliger midlet. Hvis en burka kan være med til at give en kvinde mulighed for at opnå en rettighed, hun ellers var forment, så må det være sådan. Nogle gange kan den enkelte kvinde leve mere frit ved at indordne sig under den overordnede »tvang«.

Ja, jeg medgiver, at burka, niqab og tørklæde sagtens og ofte med stor ret kan opfattes som kvindeundertrykkende symboler, men når hele systemet er undertrykkende, må man som menneske og kvinde finde sine egne måder at sno sig på. Det er op til den enkelte kvinde at afgøre, hvor smertegrænsen går. Det skal da ikke afgøres af en nyslået integrationsordfører, der har brug for spalteplads.

På samme måde synes jeg, at det er fint, at Svømmeland i Nørresundby i Aalborg har aflukkede kabiner i omklædningsrummene. Mennesker, der ikke har lyst til at være nøgne foran andre mennesker – af den ene eller anden grund – kan vaske sig for sig selv, før de tager badetøj på. Med de kabiner får også muslimske børn en mulighed for at lære at svømme og bade på lige fod med alle andre børn.

Jeg glædes hver gang, jeg oplever vores samfund som inkluderende frem for ekskluderende. Vi er vel så smarte i dette land, at vi magter at udtænke pragmatiske løsninger på de udfordringer, som et efterhånden mere mangfoldigt samfund indebærer. I forvejen har vi en del udmærkede redskaber til at regulere en alt for uacceptabel adfærd. En burkaklædt kvinde vurderes ikke som at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – og så kan hun ikke modtage dagpenge. Og vi har et maskeringsforbud, som udøvere af enhver religion naturligvis skal rette sig efter. Så ingen burka i en potentiel voldelig demonstration. Alle borgere har retten til at blive hjemme!

Der må være større udfordringer i dette samfund, der skal løses, end at udtænke love og bestemmelser mod de ganske få kvinder, der med og måske mod deres vilje går rundt i en burka. Det er i mine øjne patetisk, at man som parti føler behov for at trække et så populistisk kort – i den rigtige farve.

Jeg glædes over, at der allerede har meldt sig stemmer i Det Konservative Folkeparti, der modsætter sig dette forslag. Så der er endnu ikke solgt helt ud af det agtværdige. Mindre glæde finder jeg i, at Socialdemokraterne tilslutter sig dette forslag. Ligesom jeg ikke ved, hvem der gemmer sig inde i en burkaklædt kvinde, så ved jeg ikke, hvem der gemmer sig inde i Henrik Sass Larsen. Umiddelbart gætter jeg på, at det er en lettere forpjusket toppolitiker, der er blevet skræmt af sit baglands nådesløse kritik og dermed springer på den første og bedste mulighed for at score synlighedspoints. Men hvor selvstændigt og socialdemokratisk profilerende er det at lægge sig i halen på en Naser Khader og Pia Kjærsgaard for at få nogle minutter i mediernes rampelys? Hvis et forbud mod burka er god socialdemokratisk politik, hvorfor har Sass Larsen så ikke bragt det på bane for længe siden?

Tilbage til Det Konservative Folkeparti. Det er jo dem, der p.t. huser Naser Khader. Jeg håber, at I lytter til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der tager afstand fra forslaget. Og til jeres partifælle Peter Norsk, der beder Naser Khader om at melde sig ind i DF én gang for alle. Jeg kan bedre lide de Konservative med nosser end med Naser.