Anne Sophia Hermansen mener, at kunsten ødelægges af identitetspolitik: »Den, som føler hårdest, får åbenbart ret«

Når vi diskuterer identitetspolitik og kunst, glemmer vi alt for ofte at snakke om intentionen bag værket. Det fører til misforståelser – og er problematisk for kunsten. Det mener debattør, foredragsholder og kommentator Anne Sophia Hermansen.

 
Anne Sophia Hermansen mener, at kunsten ødelægges af identitetspolitik: »Den, som føler hårdest, får åbenbart ret«. Video: Berlingske. Redigering: Emma Märtens Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Diskussionen om ispinde, julekalenderne og kagepersoner kan som et kært barn, gå under mange navne:

Cancelculture, krænkelsesdebat, identitetspolitik for at nævne nogle stykker.

Men ifølge kulturkommentator på Weekendavisen, debattør og foredragsholder Anne Sophia Hermansen, er det et »ukært barn«. Hun mener i stedet, at debatten udfordrer og er problematisk for kunsten.

Det fortæller hun i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.

»I sin yderste instans er vi nødt til at have en seriøs og intellektuel samtale om mange af de diskussioner, som lige nu pågår,« siger hun.

Hun peger blandt andet på den diskussion, der udspringer af det Kongelige Teaters beslutning om at droppe balletten »Othello« og afbryde samarbejdet med den verdenskendte koreograf John Neumeier.

Her nægtede nogle af balletdanserne på teatret at optræde i stykket, der handler om Mauren Othello. De mente, at stykket og Neumeiers koreografi reproducerede racistiske stereotyper.

Det mener Anne Sophia Hermansen, der er uddannet litteraturhistoriker, ikke, at det gør. Hun mener heller ikke, at stykket, der oprindeligt er skrevet af Shakespeare, er racistisk.

»Stykket handler blandt andet også om, at Ohello, der som sagt er maurer, bliver mødt af omverdenens negative racistiske reaktioner. Så Shakespeare er overraskende woke i betragtning af, at han skriver i 1600-tallet,« fortæller Anne Sophia Hermansen i podcasten.

Hun mener derfor, at balletdansernes læsning af stykket er problematisk – særligt fordi den ikke forholder sig til hverken Neumeiers eller den oprindelige intention bag stykket. Og at det er en generel tendens i denne debat.

»Det er, som om intentionen går tabt i reaktioner. Nu handler det i stedet om, hvordan man opfatter ting, mere end hvordan ting er ment,« »siger Anne Sophia Hermansen og tilføjer, at balletdanserne kunne have spurgt om Neumeiers intention med stykket.

»Men i stedet sker der den her bevægelse ind mod – i det her tilfælde – følelsernes mørke. Den, som føler hårdest, får åbenbart ret. Den, som føler sig mest krænket, er også den, der har mest magt. Det synes jeg er et problematisk ståsted for kunsten,« siger hun.

Samme tendens ser hun også i den aktuelle debat omkring Pyrus-julekalenderen »Alle tiders julemand«, som TV 2 har valgt at aflyse kort før december på grund af »Ikke tidssvarende billeder«. Her henvises der blandt andet til afsnittet omkring »Den store Bastian«, hvor ordet »neger« bruges. Men Anne Sophia Hermansen mener, at også  dette er fejlfortolket.

»Den store Bastian er fra 1845, og jeg bliver nødt til at minde om, at det faktisk også er en fortælling om, at hvis man opfører sig dårligt overfor folk med en anden hudfarve, så kommer man i den sorte gryde. Det sker sådan set også i julekalenderen,« siger hun i podcasten.

Hun påpeger igen, at TV 2 kunne have spurgt seriens skaber, Martin Miehe-Renard, hvad intentionen bag scenen var, inden man vurderede, at den var problematisk.

Klassikerne

Ifølge Anne Sophia Hermansen er det problematisk, hvis det er sådan, der tænkes om kunsten og særligt klassikerne som »Othello«. For så vil det være svært at se enden på, hvad der må opføres, og hvad der ikke må opføres.

Hun mener også, at »Tornerose«, »Giselle« og »Sylfiden« vil være »svære at opføre, hvis man er en meget woke balletdanser, der gerne vil opfattes som bad-ass aktivistisk feminist. For de kvinder, der skildres i stykkerne, er jo nogle skvat«:

»Så hvis man hele tiden som balletdanser vil identificere sig med sine roller, for ellers kan man ikke udføre dem, så har vi et problem med vores klassiske repertoire.«

Hun påpeger dog, at det ikke nødvendigvis er alt i tidsånden og debatten, som er problematisk.

»De her debatter, som vi godt kan lide at kalde polariserende og problematiske, har faktisk også haft et meget nyttigt og interessant udkomme. Nemlig at vi er blevet mere opmærksomme på, at vi har haft strukturer, som er uhensigtsmæssige. Men det betyder ikke, at vi skal forkaste kunsten, fiktionen og de klassiske værker. Vi skal bare udføre dem smartere,« siger Anne Sophia Hermansen i podcasten.

Du kan lytte til hele afsnittet her, hvor Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, Anne Sophia Hermansen og Le Gammeltoft også snakker om mistrivsel blandt børn og unge samt den højaktuelle regeringsdannelse.

Følg Østergaards salon på mobil