På direkte tv blev Flemming Jensen beskyldt for racisme: »Jeg mindes ikke, at noget har ramt mig så hårdt«

Skuespilleren Flemming Jensen mener, at det er urimeligt at han skal svare på beskyldninger om racisme i sin forestilling »Nissebanden i Juleland« fra personer, der ikke har set forestillingen. TV 2 synes, det er »ærgerligt«, at skuespilleren føler sig dårligt behandlet.

I fredags var det Pyrus »Alletiders julemand«, der blev beskyldt for racisme og efterfølgende fjernet fra programfladen af TV 2. I dag er et andet juleeventyr under skudhold.

Skuespilleren og forfatteren Flemming Jensen var mandag aften gæst i det direkte TV 2-program »Go’ Aften Live« for at tale om sin forestilling »Nissebanden i Juleland«, der bygger på den populære julekalender »Nissebanden i Grønland« fra 1989.