Vi bliver EUs flittigste befolkning i 2030

Der kommer 300.000 flere danskere i arbejde i løbet af det kommende årti, viser ny EU-prognose. Det har vi brug for, fordi der bliver flere ældre i forhold til andelen af unge.

Frem mod 2030 kommer beskæftigelsen i Danmark til at stige med 300.000 personer. Det helt afgørende bliver, at de mange ekstra personer på arbejdsmarkedet har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, fremhæver fagforeningen 3F. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Færre på efterløn og en højere pensionsalder. Reformer kan mærkes: Vi skal arbejde mere – og snart bliver vi den flittigste og mest arbejdsomme befolkning i EU.

Frem mod 2030 vil beskæftigelsen herhjemme vokse med 300.000 personer, og vi vil til den tid være det EU-land, hvor den største andel af befolkningen er i job, viser en ny EU-prognose.

Det er den såkaldte beskæftigelsesgrad, der måler, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 74 år, som er i job.

I 2030 vil den i Danmark komme op på 69,1 pct. Det er 1,5 procentpoint mere end i 2020, og vi vil være lidt foran både vores norske og svenske naboer, der også har en meget stor andel af deres befolkning på arbejdsmarkedet.

Underdirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen understreger, at det er afgørende, at vi kommer til at arbejde mere, fordi vi får en ældre befolkning. Det er et direkte resultat af, at vi i nærmest årtier har født færre børn.

»Vi skal i fremtiden blive længere på arbejdsmarkedet. Virksomhederne har brug for de medarbejdere. Der er allerede nu mange virksomheder, der ikke kan få de medarbejdere, som de skal bruge,« siger Steen Nielsen.

Han fremhæver, at prognosen fra EU kræver, at beskæftigelsen øges med 20.000 personer om året i gennemsnit. Den øgede beskæftigelse skal dels komme fra, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, og dels fra mere udenlandsk arbejdskraft.

»Jeg kan godt være bekymret for, om det kommer til at gå, som EU antager. De vedtagne reformer af pensionsalderen skal nok virke efter hensigten, men vi kan få problemer med at få nok udenlandsk arbejdskraft. Der bliver færre unge i vores nabolande, og det er primært dem, som har lyst til at rejse ud og tage job i et andet land,« siger Steen Nielsen.

Han påpeger ligeledes, at der rent politisk bliver lavet stramninger, som gør det sværere at få udenlandsk arbejdskraft til landet.

Sakker agterud

Det er fagforeningen 3F, der har gravet dybt i rapporten fra EU, hvori udviklingen for befolkningen og beskæftigelsen er analyseret for alle landene i EU. I tallene kan man se, at de 300.000 ekstra i beskæftigelse i Danmark frem mod 2030 svarer til en fremgang på lidt over ti pct.

Det er den femte højeste fremgang blandt landene i EU. Kun overgået af Sverige, Malta, Cypern og Luxembourg.

På lønmodtagersiden er både 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) helt enige i, at nødvendigheden af, at vi arbejder mere, er et direkte resultat af, at vil bliver flere ældre. Men både 3F og AE fremhæver, at den store fremgang i beskæftigelsen også giver store udfordringer for vores økonomi.

»Spørgsmålet er, om de mange flere hænder, der kommer ud på arbejdsmarkedet, har de rette kompetencer – kan udbuddet af kvalifikationer følge med efterspørgslen i virksomhederne? Der er flere fremskrivninger, der tyder på, at vi skal have uddannelsesmønstret til at ændre sig. Især at vi kommer til at mangle faglærte, mens der bliver for mange uden kompetencegivende uddannelser,« siger 3F-cheføkonom Frederik I. Pedersen.

»Det er ikke det samme, som at vi vil opleve stor arbejdsløshed for bestemte grupper. Men der er risiko for, at nogle grupper vil sakke bagud og få svært ved at klare sig,« siger Frederik I. Pedersen.

Han fremhæver, at grunden til, at vi bliver en meget flittig befolkning, er, at skiftende regeringer i de sidste 10 til 15 år har lavet reformer inden for stort set alle områder af dansk økonomi.

»Når vi kigger på 2030, er vi for eksempel forrest, hvad angår høj pensionsalder. Vi er altså ikke bagud på reformer, men foran, selv om man godt kan få et andet indtryk, når man følger den økonomiske debat,« siger Frederik I. Pedersen.

Underdirektør Dansk Industri, DI, Steen Nielsen.

»Der er allerede nu mange virksomheder, der ikke kan få de medarbejdere, som de skal bruge.«


De unge skal med

Cheføkonomen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AE, Erik Bjørsted, mener, at det bliver uhyre vigtigt, at vi for alvor får de unge i job i de kommende år. Selv om der har været jobfest på det danske arbejdsmarked de senere år, er andelen af unge på arbejdsmarkedet stadig noget lavere end før finanskrisen.

Det skyldes, at flere unge er begyndt at tage længere uddannelser.

»Det spændende bliver, om vi kan få en situation, hvor der både er plads til de ældre og de unge på arbejdsmarkedet. De unge, der har taget en uddannelse, skal meget gerne have hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, for at vi kan få det fulde udbytte af deres uddannelse,« siger Erik Bjørsted.

»Vi har tidligere set, at hvis de unge har seks måneders ledighed efter endt uddannelse, har de også en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet ti år efter. De har dårligere job og dårligere lønninger. Det, som vi skal sikre denne gang, er, at vi får det maksimale ud af deres uddannelse,« fastslår han.

DI påpeger, at selv om vi bliver den flittigste befolkning i EU, når der måles på beskæftigelsesgrad, så er vi det ikke, når vi måler på, hvor meget hver enkelt person arbejder. Vi bruger hver især stadig færre timer job end borgere i en række andre EU-lande. Blandt andet fordi vi har mere ferie.