Under halvdelen af danskerne er klar til at betale mere i skat for at løse klimakrisen

Danskerne bakker massivt op om regeringens klimamål, men det er ikke alle, der er parat til at betale mere i skat for den kommende klimaplan. Særligt blå vælgere er skeptiske.

På Naturcenter Amager Strand i København tog klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen tirsdag hul på de første drøftelser med regeringens støttepartier om en ny klimalov Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Selv om et stort flertal af danskerne bakker op om regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, er det langt fra alle danskere, der er klar til at bidrage med ekstra skattekroner.

Det fremgår af en ny og repræsentativ rundspørge, som analyseinstituttet Gallup har foretaget for Berlingske blandt 1.010 danskere.

Her svarer 44 pct. af de adspurgte, at de er villige til at betale mere i skat for at løse klimaproblemerne, mens 46 pct. ikke er klar til, at skatten skal hæves. De resterende har svaret »ved ikke«.

Det er særligt vælgerne i rød blok (67 pct.), der er klar til at hæve skatterne for klimaet skyld, mens blot 24 pct. af de borgerlige vælgere er med på idéen.

Splittelsen blandt danskerne betyder ifølge Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet, at spørgsmålet om skatteregningen er der, hvor konfliktpotentialet i forhandlingerne om regeringens kommende klimalov er størst.

»Der er mange danskere, der er enige i de flotte overordnede målsætninger. Men en god del vil sige, at de er enige, men det må ikke koste noget, og så kan det blive svært« siger han.

Ekspert: Grøn omstilling kræver ikke stor skatteregning

Danskerne er til gengæld generelt fortrøstningsfulde på økonomiens vegne, og flere end seks ud af ti danskere på tværs af blokkene mener, at det er muligt at skabe økonomisk vækst samtidig med, at man løser udfordringerne med klimaforandringerne.

Det er Peter Birch Sørensen, professor i øknomi ved Københavns Universitet, tidligere overvismand og tidligere formand for Klimarådet fra 2014 til 2018, enig i.

»Sådan som det tegner sig nu, kan vi godt forene fortsat økonomisk vækst samtidig med at løse klimaproblemerne. Men vores produktionsmetoder og sammensætningen af vores forbrug kommer til at ændre sig væk fra de fossile brændsler, så vækstmønsteret bliver anderledes, end det vi har haft hidtil,« siger han.

Ifølge Peter Birch Sørensen findes der flere velunderbyggede undersøgelser, som viser, at omkostningen for det danske samfund ved at frigøre os fra de fossile brændsler svarer til en halv procent af BNP. Det svarer ifølge Peter Birch Sørensen til mindre end et halvt års normal økonomisk vækst.

Han mener derfor ikke, at den grønne omstilling kræver store skattestigninger.

»På nogle områder vil der være behov for statslig støtte til omstillingen, men det meste af udgiften ved den grønne omstilling vil blive afholdt i privat regi. Når de grønne flybrændstoffer f.eks. bliver dyrere, så bliver flybilletterne lidt dyrere. Staten kommer først og fremmest ind i billedet, når det handler om at bidrage med støtte til forskning i og udvikling af nye løsninger,« siger Peter Birch Sørensen.

Støttepartier har forskellige bud på finansiering af klimaplan

Regeringen skød tirsdag eftermiddag forhandlingerne om en ny og bindende klimalov i gang, der skal reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Spørgsmålet om, hvordan staten finansierer sin del af klimaregningen, er ifølge Berlingskes oplysninger ikke noget, der bliver en del af klimaforhandlingerne i første omgang. Regeringens støttepartier har da også ret forskellige bud på, hvordan klimaregningen skal finansieres.

Ifølge Signe Munk, klimaordfører hos SF, bliver det svært at undgå skattestigninger, men SF går efter en model, hvor det er dem, der er i job, der betaler regningen ved at betale et ekstra klimabidrag til en klimakonto sammen med arbejdsmarkedsbidraget.

»Vi bliver nødt til at finde nogle penge, for det kommer til at kræve store investeringer, når vi skal have hele vores tognet til at køre på el, og når vi skal stille store, store varmepumper op, der kan omforme havvind til varme,« siger Signe Munk.


Stort flertal af danskerne bakker op om regeringens klimamål

Hos Enhedslisten mener klimaordfører Maj Villadsen, at det er positivt, at mange danskere tager klimaspørgsmålet så alvorligt, at de er parate til at betale mere i skat for at finansiere den grønne omstilling,

»Men vi mener ikke, at det er den enkelte dansker, der skal betale klimaregningen. Det skal dem, der har formuerne, og f.eks. de virksomheder, der ikke har en klimavenlig produktion,« siger Maj Villadsen.

Hun henviser til, at Enhedslisten allerede har udarbejdet en klimaplan, hvor bilafgiften skal omlægges fra store, dyre biler, til mindre klimavenlige elbiler, og hvor EU-kvoter ikke længere er noget, de virksomheder, der forurener meget, får gratis. De skal fremover betale for at få en kvote til at udlede CO2, og de penge, der kommer ind skal sendes videre til de virksomheder, der har styr på deres udledning.

Også landbruget kan ifølge Mai Villadsen delvist finansiere den grønne omstilling gennem intern omfordeling, mens det kan blive nødvendigt at finde penge til støtte til omlægninger i boligsektoren, hvor det kan være svært at få lov at låne til en investering i klimaløsninger.

Hos Venstre har man ifølge klima- og energiordfører Thomas Danielsen ikke en specifik grænse for, hvor meget en klimaplan må koste.

»Vi skal være frontrunnere, og det kommer til at koste mange penge, og kommer vi op og klarer et 65-70 pct.-reduktionsmål i 2030, så skal vi være bevidst om, at så er der ikke råd til andre tiltag i den offentlige sektor end klima, og det betyder, at der skal laves nogle reformer eller spares andre steder i det offentlige,« siger han.