Udflytning til østeuropæiske EU-lande har toppet

Det er blevet sværere at trække danske produktionsjob til det nære Østeuropa. Bølgen ser ud til at have toppet, fortæller Danmarks ambassadør i Polen. Lønnen og energiomkostningerne er blevet højere.

Rockwool er en af de få danske virksomheder, som inden for de seneste år har flyttet arbejdspladser til Polen. Billedet er fra virksohedens fabrik i nærheden af Warszawa. Foto: Malte Kristiansen
Læs mere
Fold sammen

De flokkedes om Polen for fem-ti år siden. Men siden er interessen for at bygge fabrikker og skabe produktionsjob faldet betydeligt blandt de danske virksomheder. Modellen er simpelthen ikke så lukrativ, som den var tidligere, fortæller Danmarks ambassadør i Polen, Steen Hommel.

»Forenklet kan man sige, at Polen tidligere har været betragtet som Europas Kina i forhold til industriproduktion. Men i dag er Polen et mere modent marked. Her stiger lønningerne også, og de helt lave lønninger har en naturlig slutfase,« siger Steen Hommel.

I 2005 kunne danske virksomheder ansætte en polsk arbejder for lidt over 4.000 kroner om måneden.

I dag er prisen for en ufaglært produktionsarbejder snarere 7.000 kroner. Tilmed har man set andre omkostninger til energi og transport vokse, og som det seneste er Polens muligheder for at tilbyde skatterabatter og direkte tilskud til udenlandske virksomheder blevet forringet.

Som fortalt forleden i Berlingske Business har EU-Kommissionen strammet reglerne for statsstøtte, og dermed er det blevet sværere for danske virksomheder at opnå statsstøtte for at flytte danske arbejdspladser til Østeuropa, som eksempelvis Lego, Danfoss og LM Wind Power tidligere har gjort det.

På ambassaderne i Tjekkiet og Ungarn fortæller de den samme historie: Lønningerne er steget, og virksomheder står ikke længere i kø for at opføre eller udbygge fabrikker, som de gjorde for ti år siden.

Stigende levevilkår

Støvskyerne efter Berlinmurens fald i 1989 havde knap lagt sig, før de første danske og internationale virksomheder begyndte at åbne fabrikker i det nye Østeuropa, hvor lønningerne var usandsynligt lave.

Det næste store rykind af danske virksomheder i Østeuropa kom 15 år senere, da ti østeuropæiske nationer i 2004 blev budt velkommen inden for i EU. I årene omkring udvidelsen åbnede Coloplast en fabrik i Ungarn, mens Bang & Olufsen og Fibertex tog de første spadestik til fabrikker i Tjekkiet.

Siden er de østeuropæiske lønninger vokset støt, statsstøtteordningerne er begrænset af EU, og besparelserne ved at flytte arbejdspladser ud af Danmark er blevet mindre.

Den tendens har man bemærket hos Dansk Industri, som melder om et fald i antallet af danske virksomheder, der ønsker at igangsætte produktion i det østlige EU.

»Det er lønomkostningerne, der har drevet lysten til at tage øst på. Og der er ikke så stor forskel på lønnen, som der har været, så på et tidspunkt hører interessen jo op,« siger cheføkonom hos Dansk Industri, Klaus Rasmussen.

Besværligt

En anden forklaring på, at udflytningen til Østeuropa er bremset, er, at flere virksomheder vurderer, at det slet ikke kan betale sig at flytte produktionen til udlandet. Det fortæller John Johansen, ekspert i industri og produktion ved Aalborg Universitet.

»Man var nok tidligere lidt for naiv omkring udflytning. »Bøvlefaktoren« har været større, end man troede. Udflytning kræver meget ledelsesbevågenhed, det tager lang tid, og det er sværere at styre en produktion, som ligger tusind kilometer væk fra hjemmeorganisationen,« siger han.

Når danske virksomheder i dag investerer i at skabe arbejdspladser i Polen, er stillingerne færre og jobopslagene målrettet helt andre ansøgere, end de tidligere var. I dag efterspørger virksomhederne i stigende grad unge, veluddannede ingeniører og erhvervsøkonomer, fortæller ambassadør Steen Hommel.

»Uden at fornærme nogen kan man nok godt sige, at beslutningsgrundlaget for investeringer i Polen i dag er lidt mere nuanceret og baserede på flere faktorer end tidligere,« siger han.

Ifølge Dansk Industri har blandt andet Rockwool, Danfoss og Grundfos flyttet videnstunge arbejdspladser til Polen inden for de seneste år.

Hvorhen nu?

De danske virksomheder, som stadig er interesserede i billig ufaglært arbejdskraft, skal se længere mod sydøst, vurderer Klaus Rasmussen.

Fra Warszawa er der mindre end 400 kilometer til det vestlige Ukraine, hvor gennemsnitslønnen er mindst fire gange lavere end i Polen. Her har Guldmann A/S, der producerer handicapudstyr, designvirksomheden Hjort Kundsen A/S og flere end 100 andre danske virksomheder allerede slået sig ned.

»Ukraine har potentiale til at blive interessant, men i øjeblikket ligger det lidt stille med nye udflytninger på grund af konflikten,« siger Klaus Rasmussen, som også nævner Rumænien som et land, hvor lønomkostninger stadig er lave.