Sidste akt i Volvo-Scania opkøb

(BRUXELLES) - Volvos køb af af Scanias division for tungere lastbiler har udløst frygt for, at det ville føre

til en dominerende stilling på markedet i de nordiske lande.


Konkurrencekommissær Mario Montis talsmand bekræfter,

at der vil komme en endelig afgørelse den 14. marts.


- Der har været spekulationer i pressen om, at Kommissionen

ikke vil godkende overtagelsen, men for øjeblikket kan jeg kun sige, at Kommissionen diskuterer sagen, og at der kommer en

afgørelse i næste uge. Derudover kan jeg sige, at det nu er for sent for parterne at komme med nye indlæg i sagen,

siger talsmanden.


Volvo ønsker at købe Scania af investorgruppen Investor. Prisen skulle ligge omkring 60 milliarder

svenske kroner.


EU-Kommissionen har krævet håndfaste garantier for, at opkøbet ikke vil føre til en

dominerende markeds-stilling i Norden, men det er uvist, om EUs konkurrencemyndigheder er tilfredse.


Som tidligere beskrevet

i ErhvervsBladet har Volvo-koncernen i begyndelsen af februar afleveret nye dokumenter i sagen, som nu går ind i sin sidste fase.


EU-Kommissionen

siger ikke blot. at opkøbet vil føre til et monopol på det nordiske marked, men at selskabet også vil få

meget magtfulde markedspositioner i Irland og Storbritannien, særligt for busser og tunge lastvogne.


Volvo kritiserer Kommissionens

måde at argumentere på og siger, at det er forkert at betragte det nordiske marked for lastvogne og busser isoleret. Volvo-koncernen

siger, at Kommissionen skal betragte Volvos stilling i hele Europa.