Kortere overenskomst på vej

En toårig overenskomst hvor en forbedringen af pensionen kommer i højsædet.



Det kan blive det sandsynlige

resultatet af overenskomstforhandlingerne inden for industrien.



Sådan lyder spådommen fra cheføkonom i Handelsbanken

Bo Overvad, netop som startskuddet til forhandlingerne har lydt.



De skal ses i lyset af fortsat meget usikre konjunkturer for

industrien og en svag dollar, der lægger pres på virksomhedernes konkurrenceevne.



Derfor er der klare grænser

for, hvor langt forhandlerne kan tillade sig at gå.



En samlet lønstigning på mellem tre og fire pct. er der

dog råd til, påpeger både Handelsbanken og Danske Bank.



- Vi tror, at der kommer en hurtig afklaring med en

overenskomst på to år med lidt mere til pension som det primære resultatet. Sammenlagt vil det give lønstigninger

i underkanten af fire pct., og det er der råd til. Produktivitetsstigningerne inden for industrien har været rimeligt fornuftige

i de senere år, siger Bo Overvad.



Han fremhæver, at produktiviteten i danske økonomi som helhed er vokset fra

1,9 pct. om året i 2000 og til 2,5 pct. i 2002. Inden for industrien ser det endnu pænere ud med en stigning på

3,6 pct. i år 2000.



Det tal voksede til 6,0 pct. i 2001 for derefter at falde til 3,4 pct. i 2002.



Samlet set en udvikling,

der giver plads til lønstigninger lidt over, hvad man ser i udlandet.

Ikke nervøse

Hos Handelsbanken og Danske

Bank er man derfor ikke nervøse for, at overenskomstforhandlingerne kommer til at slå udviklingen i den danske økonomi

i stykker.



- Det er svært at sætte præcise tal på, hvor meget der er plads til, og der er behov for at

få bragt lønstigningerne lidt ned. Men en stigning på mellem tre og 3 pct. er der rum til, siger chefanalytiker

i Danske Bank, Steen Bocian.



Mens Handelsbanken understreger, at virksomhederne trods den pæne udvikling i produktiviteten

har mistet en del konkurrencekraft sidste år. I den sammenhæng har den svage dollar dog haft langt større betydning

end lønstigningerne, fremhæver Bo Overvad.



På grund af de decentrale overenskomstforhandlinger er det i dag

kun omkring en pct. af fremgangen i lønnen, som bliver forhandlet centralt. Resten af stigningen bliver medarbejderne og arbejdsgiverne

enige om ude på virksomhederne.