»Han blev båret frem på hænder og fødder«

Flemming Østergaard var så værdifuld, at han kunne få det næsten, som han ville, fortæller tidligere bestyrelsesmedlem i Parken Flemming Lindeløv.

"Grundlæggende brød jeg mig ikke om aktieoptioner," siger daværende bestyrelsesmedlem i Parken Flemming Lindeløv. Foto: Christian Als
Læs mere
Fold sammen

§ Var du i 2006 imod at tildele Flemming Østergaard aktieoptionerne?

Jeg vil ikke løbe fra i dag, at jeg stemte for tildelingen dengang. Jeg kæmpede ikke nogen kamp, selv om jeg sad i bestyrelsen. Når de store aktionærer bakker det op, skal du som bestyrelsesmedlem acceptere, hvad ejerne siger. Det er ejernes selskab, og vil du ikke følge deres regler, må du forlade bestyrelsen. Det gjorde jeg ikke.

§ Burde du have forladt bestyrelsen som konsekvens af uenigheden?

Nej. Jeg var ikke uenig i bestyrelsesbeslutningen. Men grundlæggende brød jeg mig ikke om aktieoptioner. Jeg gav bare ikke udtryk for holdningen. Jeg valgte at leve med min holdning i stilhed.

§ Dermed siger du vel også, at det var meget uheldigt, at bestyrelsen sagde ja til Østergaards optionsordning?

Ja, det havde været meget nemmere, hvis Flemming Østergaard ikke havde fået aktieoptionerne. Så havde vi ikke haft den sag, som vi har nu. Men jeg vil ikke sige i dag, at det var en forkert beslutning. Vi står ved det ansvar, at vi som en samlet bestyrelse gav optionsprogrammet.

§ Var andre end du og LD kritiske?

Der var flere, der var kritiske over for niveauet af selve honorardelen til Østergaard, men fordi der blev skabt så meget værdi ved det, levede aktionærerne med det. Jeg ville ikke som det eneste bestyrelsesmedlem i Parken sidde med det. Så jeg havde en meget tæt dialog med de store aktionærer om det.

§Hvorfor mener du, at optionsordninger generelt er en dårlig idé som aflønning af en bestyrelsesformand?

En bestyrelse skal arbejde meget langsigtet med værdiskabelse for ejerne. Hvis man har et kort sigte, det vil sige et-, to- eller treårige optionsprogrammer, kan bestyrelsen blive fanget af, at den vil forsøge at opnå en kortsigtet gevinst, der ikke er gavnlig for virksomheden på længere sigt.

§ Når du mener det, ærgrer det dig så ikke, at du ikke sagde det åbent dengang til generalforsamlingen og bestyrelsesmøderne?

Nej, jeg vendte den om og sagde, at det må være ejernes beslutning.

§ Så hvis LD som den største aktionær med indflydelse havde sagt åbent, at det var en dårlig idé, var det optionsprogram til Østergaard aldrig blevet til noget?

Det er et hypotetisk spørgsmål. Du må huske på, at Flemming Østergaard blev hyldet af alle. Fodboldspillere, tilskuere og alle der så på hans resultater. Også de økonomisk involverede og aktionærer var meget tilfredse med ham, og der var en meget positiv stemning omkring ham. Han blev båret frem på hænder og fødder. Det var under den atmosfære, at han fik optionsprogrammet. Det må du have med i din analyse.