Gyldne valgløfter kræver for meget arbejdskraft

Frem mod 2025 bliver der kamp om arbejdskraften, og det gør det meget problematisk på forhånd at love mange flere milliarder til velfærd og offentligt forbrug, fremhæver både Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Der bliver kamp om arbejdskraften i de kommende år. Derfor er det problematisk at partierne i valgkampen går ud og på forhånd lover et øget offentligt forbrug frem mod 2025, mener både Dansk Erhverv og Dansk Industri. Her er det en uddannelsesmesse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det vælter frem med løfter om mange milliarder kroner til mere velfærd og mere offentligt forbrug frem mod 2025 her i valgkampen. Men målt i forhold til det private er der i dag ligeså mange ansatte i det offentlige som før finanskrisen.

Derfor vil det give en endnu større mangel på arbejdskraft i de kommende år, hvis de mange valgløfter om ekstra milliarder til mere velfærd og offentligt forbrug skal opfyldes.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at trods besparelser fylder den offentlige sektor lige så meget af den danske økonomi som før finankrisen. Af det samlede antal arbejdstimer i den danske økonomi er det i dag 27 pct., som foregår i den offentlige sektor. Det er samme niveau som i årene op til finanskrisen. Måler man på antal ansatte, foregår 30 pct. af beskæftigelsen i Danmark i dag i det offentlige. Det er samme niveau som i årene op til finanskrisen.

»Den offentlige sektor har ikke været på skrump. Antallet af lønmodtagere og den samlede mængde af timer brugt i den offentlige sektor er vokset historisk. Den offentlige sektor lægger beslag på en større andel af arbejdskraften end tidligere, og det er en udfordring, fordi vi mangler hænder og hoveder – i den grad også ude på arbejdspladserne,« siger chef for analyse og samfundsøkonomi Katrine Ellersgaard Nielsen, der erkender, at der på grund af aldringen af befolkningen vil komme et pres på de offentlige udgifter.

Men hun fremhæver, at hvis der ikke er nok arbejdskraft til de private virksomheder, vil der ikke komme nok penge i kassen til at opfylde valgløfterne.

»Der er flere og flere i disse år, som har brug for velfærdsydelser. Men uanset hvor mange velfærdsmilliarder politikerne disker op med, er der knappe ressourcer,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

»Hvis politikerne kaster velfærdsmilliarder ind for at kapre flere hænder og hoveder, sætter de turbo på en spiral, hvor de tager en større del af arbejdskraften fra virksomhederne. Det er skidt, for virksomhederne skaber alle de aktiviteter, som genererer skat – og dermed blandt andet velfærdsmilliarder,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Større end i Nyrup-tiden

Størrelsen af den offentlige sektor kan ligeledes måles ved at se på det offentlige forbrug målt i forhold til landets samlede produktion, BNP. Det offentlige forbrug er udgifter til ansatte samt det offentliges indkøb af ydelser i det private. Måler man på den måde, er det offentlige forbrug faldet i forhold til 2010, men dengang var forbruget også nærmest historisk højt.

Den liberale tænketank Cepos fremhæver, at det offentlige forbrug målt i forhold til BNP i 2018 lå over gennemsnittet for årene fra 1993 og frem til i dag.

»Man skal også huske på, at det danske offentlige forbrug som andel af BNP ligger nr. to ud af 36 OECD-lande. Kun overgået af Sverige. I et internationalt perspektiv har vi en meget stor offentlig sektor. Og i et historisk perspektiv ligger vi ikke lavt,« siger Mads Lundby Hansen.

»Vi ligger faktisk over Nyrup-niveauet. Det er ærgerligt, at diskussionen hele tiden handler om, hvor mange penge vi bruger i det offentlige og stort set ikke om, hvad der kommer ud af pengene. Der burde være meget mere fokus på produktivitet i det offentlige,« siger Mads Lundby Hansen.

Dansk Industri, DI, deler bekymringen hos Dansk Erhverv for, at der ikke bliver arbejdskraft nok til at opfylde de mange valgløfter. Både Venstre og Socialdemokratiet mener, at der er plads til at øge det offentlige forbrug, fordi vi frem mod 2025 vil have et såkaldt økonomisk råderum på mange milliarder kroner. Det skyldes først og fremmest diverse reformer, som skal få beskæftigelsen til at stige endnu mere.

Men direktør i DI Kent Damsgaard fremhæver, at problemet med på forhånd at bruge af råderummet er, at vi rent faktisk ikke ved, om pengene vil være der.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen

»Man skal også huske på, at det danske offentlige forbrug som andel af BNP ligger nr. to ud af 36 OECD-lande.«


»Man siger, at man vil bruge de her penge, men vi aner ikke, om vi har råd til det. Vi skal stræbe efter at have en offentlig sektor, som udvikler sig i takt med økonomien og levere en god service. Men der skal først og fremmest være penge til at finansiere det. Sandsynligheden for, at man kan finansiere det, bliver mindre, hvis man fjerner arbejdskraft fra det private,« siger Kent Damsgaard.

»Vi har mange virksomheder, som mangler arbejdskraft. Vi har behov for det øgede arbejdsudbud, som alle de vedtagne reformer giver. Der er ikke plads til at øge den offentlige beskæftigelse. Hver gang man ansætter en person i det offentlige, er der en mindre til det private,« siger Kent Damsgaard.

Svækker vores velstand

Som beskrevet i mandagens udgave af Berlingske viser en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, at det samlede antal timer pr. borger til offentlig service er faldet – også når vi tager højde for udlicitering.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted mener derfor, at den offentlige sektor i Danmark er på skrump.

»Det offentlige forbrug som andel af vores samfundskage er faldet og ligger i dag under sit historiske gennemsnit. Ser man bort fra sundhed, er det offentlige forbrug som andel af BNP endda det laveste i mere end 20 år,« siger Erik Børsted.

»Der er skåret ind til benet, og siden 2010 er det offentlige forbrug ikke fulgt med befolkningsudviklingen. Hvis man ikke bremser denne udvikling, kan det have negative konsekvenser. Hvis man bliver ved med at spare på uddannelse, kan det i sidste ende gå ud over kvaliteten af uddannelserne og svække vores velstand,« siger Erik Bjørsted.

Den offentlige sektor fyldte i 2010 ekstra meget i den danske økonomi, fordi rigtige mange private virksomheder led under finanskrisen og fik et dyk i deres produktion.