Den offentlige sektor er på største slankekur i over 30 år

Antallet af offentligt ansatte, målt pr. dansker, er det laveste siden begyndelsen af 1980erne. Dansk Erhverv fremhæver, at i forhold til det private er den offentlige sektor ikke på skrump.

Der bliver flere ældre i Danmark, og det er med til at lægge pres på de offentlige udgifter. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, mener, at man skal sætte de offentlige udgifter i vejret. Det afviser Dansk Industri og Dansk Erhverv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Spænd livremmen ind. Den offentlige sektor herhjemme er på slankekur. Antallet af ansatte i den offentlige sektor, målt i forhold til antal danskere, er det laveste i over 35 år, og antal af arbejdstimer i det offentlige, målt pr. dansker, er ligeledes det laveste i over 35 år. Det vil sandsynligvis falde yderligere frem mod 2025.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har set på antallet af offentligt ansatte, og hvor meget de arbejder. Analysen er lavet før folketingsvalget blev udskrevet.

Mere præcist viser analysen, at der i dag er 135 ansatte i det offentlige pr. 1.000 danskere. Antallet har været faldende siden 2011, og det er det laveste niveau siden starten af 1980erne.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted frygter, at de færre ansatte vil give en dårligere offentlig service. Blandt andet fordi der stadig bliver flere ældre og flere børn i de kommende år, og det vil være med til at lægge pres på den offentlige service.

Men forelagt undersøgelsen påpeger professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, at man på baggrund af analysen fra AE ikke entydigt kan sige noget om, hvilken service danskerne får for de penge, som de betaler i skat.

»Vi kan se, at der er sket et skift i ansættelserne. Undervisningssektoren har blandt andet holdt kraftigt for. Der, hvor der er sket en forøgelse, er inden for administrationen. Hvis man ændrer ansættelserne til at have flere kolde hænder i forhold til varme hænder, kan det give en indikation af, at færre ansatte giver et lavere serviceniveau,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Men det store problem er, at det er uhyre vanskeligt at måle, hvilket serviceniveau i det offentlige, vi har og gerne vil have. Den samme service kan godt fås ved færre ansatte, hvis produktiviteten i det offentlige stiger. Men væksten i produktiviteten i det offentlige er ligeledes meget svær at måle.

»Når man debatterer, hvor store menneskelige ressourcer, der er til stede i det offentlige, siger det ikke noget om, vi får den offentlige service, som politikerne gerne vil have. Det, at der er færre ansatte og bliver arbejdet færre timer, siger i sig selv ikke noget om serviceniveauet i det offentlige. Problemet er, at vi ikke har noget mål for, hvad serviceniveauet er. Bredt set over den offentlige sektor er det meget svært at lave et simpelt mål for, hvad der bliver leveret,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Skal løbe hurtigere

I analysen fra AE kan man se, at i 2018 blev der arbejdet 190 timer pr. dansker i den offentlige sektor.  Det er det laveste niveau siden 1979, og det er 20 timer mindre end tilbage i 2009. I analysen er der taget højde for, at en række offentlige serviceydelser er udliciteret. Det drejer sig blandt andet om skoler, som bliver gjort rent af private virksomheder, men betalt af det offentlige.

Den afledte beskæftigelse, der kommer som følge af udlicitering, er således med i analysen. Herudover kan der også være privatforbrug, der giver job i det offentlige. Det kan for eksempel være børnehaver med brugerbetaling fra forældrene.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted tager tallene som udtryk for, at den offentlige sektor er på skrump. Han understreger, at det er sket under skiftende regeringer.

»Siden 2010 er det offentlige forbrug i procent af BNP faldet, og forbruget er ikke fulgt med det demografiske træk. Vi afsætter færre ressourcer til offentlig service, og det ses ved færre arbejdstimer pr. borger. Når det offentlige forbrug ikke følger med befolkningsudviklingen, så får den offentlige sektor sværere ved at håndtere, at der bliver flere brugere, og derfor risikerer vi en ringere service,« siger Erik Bjørsted.

»Det er vores analyse blandt andet et symptom på. De ansatte skal håndtere flere brugere og løbe hurtigere. Det er sværere at levere den samme gode service, hvis der er færre hænder til at gøre det,« siger Erik Bjørsted.

Han mener, at vi over de kommende år skal afsætte 20,5 mia. kr. ekstra til offentligt forbrug frem mod 2025, for at vi kan få den samme offentlige service, efterhånden, som der bliver flere ældre.

»Derved vil vi få en uændret serviceudgift pr. borger,« siger Erik Bjørsted, der mener, at der er plads i økonomien til at øge de offentlige udgifter.

Stjæler kapacitet

Berlingske Business har ligeledes forelagt analysen fra AE for Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted

»Det er sværere at levere den samme gode service, hvis der er færre hænder til at gøre det.«


Chef for analyse og samfundsøkonomi Katrine Ellersgaard Nielsen mener ikke, at den offentlige sektor er på skrump. For selv om der bliver arbejdet færre timer pr. borger i det offentlige, er det samme tilfældet i private.

Tilbage i 1979 udgjorde antallet af arbejdstimer i det offentlige 23 pct. af det samlede antal arbejdstimer i hele økonomien. I dag udgør antallet af arbejdstimer i det offentlige 27 pct. af det samlede antal timer, danskerne arbejder.

Artiklen fortsætter under grafikken:

»Jeg forstår analysen fra AE og er enig i den. Men jeg køber ikke AEs anbefaling om at øge det offentlige forbrug. Hvis man bare stjæler arbejdskapacitet fra den private del af økonomien, så får vi ikke nok vækst og udvikling i den private sektor. Det betyder, at vi så ikke ville kunne finansiere den velfærd, vi gerne vil have,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen, der erkender, at den stigende andel af ældre vil give et øget pres på den offentlige sektor.

»Det er lige præcis derfor, at vi skal være bedre til at løse udfordringerne med aldringen af befolkningen ved at investere i og bruge ny teknologi. Det kan blandt andet ske ved at øge det offentlige og private samarbejde,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

Nogenlunde samme melding kommer fra direktør i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard.

Han afviser ligeledes, at vi på forhånd skal lægge os fast på en vis stigning i det offentlige forbrug i løbet af de kommende år.

»I erhvervslivet ønsker vi bestemt en velfungerende offentlig sektor. Vores virksomheder kan kun være i top, hvis også vi har høj kvalitet i uddannelse, børnepasning, sundhedsvæsen med videre. Men pengene skal tjenes, før de kan bruges, og derfor kan man ikke på forhånd beslutte en bestemt vækst i den offentlige sektor for årene fremover.«

»Hvad, der er råd til, afhænger af, hvor meget den private sektor vokser. Jo mere vækst i den private sektor, jo mere er der råd til, at den offentlige sektor kan vokse. Vi skal gøre kagen større, så alle stykker vokser,« siger Kent Damsgaard.