Erhvervsredaktøren om kvindekvoter: Et holdningsskifte gør det ikke alene

Det kan blive nødvendigt med drastiske tiltag, hvis vi skal sikre, at kvinderne også får plads i toppen af de store danske virksomheder, skriver erhvervsredaktør Peter Suppli Benson i lederen i et nyt særnummer af Berlingske Business Magasin »100 kvinder på toppen«.

Erhvervsredaktør på Berlingske Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere

I princippet burde et Berlingske Business Magasin kun om kvinder være overflødigt.

For når vi lever i et land, hvor ligestilling nok er en omdiskuteret størrelse, men ikke desto mindre en indgroet del af det at være dansker, så burde køn være uendeligt ligegyldigt – også set i en erhvervssammenhæng.

Men én ting er holdninger og skåltaler om lige adgang og lige plads til mænd og kvinder, en anden ting er virkeligheden i toppen af dansk erhvervsliv.

For meget forenklet sagt så har dele af dansk erhvervsliv ikke rykket sig fra gamle dages mandsdominerede virkelighed.

Uanset at vi på Berlingske Business hver uge skriver hundreder af erhvervsartikler, hvor kvinder på lige fod med mænd er kilder, cases eller hovedpersoner, er sandheden, at mænd fortsat fylder langt mest i erhvervslivet og i vores spalter både på tryk og online. Som erhvervsmedie er det vores ansvar, at der er balance i brugen af kilder og valget af hovedpersoner.

Årsagen til ubalancen er nok til dels vanetænkning, men ubalancen er først og fremmest udtryk for, at mænd fortsat dominerer i toppen af dansk erhvervsliv. Problemet er – det viser alle undersøgelser – at det går uendeligt langsomt med at få sendt kvinders karrierer på himmelflugt.

Det er jo ikke, fordi der er opstillet faste kriterier, som gør, at det ikke kan lade sig gøre. Det er de usynlige kriterier – lige fra familieforhold til indgroede vaner – der gør, at det går så langsomt med at forandre kønsfordelingen.

Faktisk går det så langsomt i toppen af erhvervslivet, at der ifølge en analyse foretaget af Institut for Menne­ske­rettigheder kan gå 129 år, inden der er balance mellem antallet af mænd og kvinder i direktion og bestyrelse i de største danske virksomheder.

Det er uholdbart, uanset hvordan man ser på det. Først og fremmest fordi ligestillingen bør være så naturlig, at ingen tænker over den, men også fordi manglen på ligestilling koster dyrt i erhvervslivet.

Vi har i særudgaven af Berlingske Business Magasin »100 kvinder på toppen«, der udkommer fredag, udvalgt 100 kvinder, som på hver deres måde er brudt gennem det usynlige loft.

Jeg er sikker på, at hver og en af kvinderne på vores liste har historier at fortælle om turen mod toppen. Nogle af historierne får du i dette magasin. Og så får du deres bud på veje i karriere­junglen, som garanteret kan inspirere uanset køn.

Samlet indeholder fortællingerne både medgang og modgang. Sådan skal det være. Det må bare ikke være kønnet, der afgør, om man når til tops.

Jeg ved, at kvinder ligesom mænd vil måles på evner og præstationer og ikke have køn inddraget i vurderingen.

Alene det burde ekskludere overvejelserne om at lave kvoter for kvinder i ledelser og bestyrelser.

Omvendt så taler tallene et så klart sprog om en syg ubalance, at det kan blive nødvendigt med drastiske tiltag. Intet tyder på, at en holdningsændring gør det alene.