Erhvervslivets ønskeliste til regeringener lang og dyr

Dansk erhvervsliv er klar med mange effektfulde, men dyre ønsker til regeringens kommende jobplan. Lavere energiafgifter er blandt de tiltag, der vil kunne skabe den største jobeffekt på kort sigt.

Foto: Henning Bagger. Den danske vækst skal gerne op på de glødende nagler, så det kan gavne den vigende beskæftigelse. Men der er mange udfordringer for både regeringen og erhvervslivet, inden vi kommer så langt.
Læs mere
Fold sammen

Lavere energiafgifter og NOx-afgift. En sænkning af afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer. En skrotning af de kommende kørselsafgifter. Og lavere selskabsskat.

Erhvervslivet er klar med en lang og dyr ønskeliste til regeringen, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går bebudede en jobpakke, der skal skabe flere private arbejdspladser i Danmark. Senest 1. marts skal regeringens økonomiske ministre komme med forslag, der kan sikre flere private job, og står det til erhvervslivet kommer afgiftslettelser til at blive det centrale omdrejningspunkt i planen.

»Man bør fokusere bredere end blot ét enkelt sted. For det første er der afgifterne på de grænsefølsomme varer som øl- og sodavand. En sænkning vil hurtigt kunne sikre øget omsætning i Danmark. Derudover er energiafgifterne meget centrale,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

Han fremhæver, at de høje danske energiafgifter rammer bredt i dansk erhvervsliv, og at alt fra hoteller og butikker til energitunge produktionsvirksomheder må affinde sig med betydelig højere energiregninger end erhvervslivet i vores nabolande.

Afgifter på niveau med resten af Europa

I erhvervsorganisationen DI fokuserer direktør Kim Graugaard ligeledes på at bringe energiafgifterne på niveau med resten af Europa. Derudover handler det i første omgang om at undgå, at omkostningerne bliver højere end i dag.

»Derfor bør de kørselsafgifter på lastbiler, som er på vej, stoppes. Det samme gælder arbejdsskadeafgift, som blev indført fra nytår. Vil man gå længere end det, så vi meget gerne, at selskabsskatten blev sat ned,« siger Kim Graugaard.

En af regeringens store udfordringer på kort sigt er, at vi skal leve op til en henstilling fra EU om at føre en særlig stram finanspolitik i 2013. EU har krævet, at Danmark har fuldstændig balance på den strukturelle saldo i 2013, hvilket vil sige, at der ikke må være underskud under normale konjunkturer.

Næste år bliver mulighederne dog en smule større, da Danmark dermed blot skal overholde de normalt gældende EU-krav om at holde underskuddet under tre procent af BNP og det strukturelle underskud under 0,5 procent af BNP.

Helle Thorning-Schmidt åbnede i går for afgifts- og skattelettelser for erhvervslivet trods den snævre økonomiske ramme. Hun kom dog ikke med konkrete bud på afgiftslettelser, og regeringen har mange gange tidligere fastslået, at Danmark under alle omstændigheder vil leve op til henstillingerne fra EU.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen vurderer, at lavere energiafgifter vil kunne få en betydelig jobeffekt på kort sigt. Til gengæld afviser han en sænkning af selskabsskatten som et effektivt middel til at skabe flest mulige job her og nu.

»Selskabsskatten er mere en strukturel skat, der skal justeres i forhold til langsigtede målsætninger. Hvis man vil have en hurtigere jobeffekt, er energiafgifter mere effektivt. Der er mange steder en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes beskæftigelse og muligheden for at øge energiforbruget,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Sodavand, øl og spiritus

I den borgerlige tænketank Cepos lyder cheføkonom Mads Lundby Hansens vurdering, at lavere energiafgifter og NOx-afgift vil kunne få en betydelig jobeffekt. Derudover peger han på selskabsskatten samt grænsehandelsfølsomme varer som sodavand, øl og spiritus som oplagte områder at tage fat på.

Modsat fokuserer centrum-venstre tænketanken Cevea på de jobmuligheder, der ligger i at løsne den kommunale spændetrøje og afskaffe anlægsloftet over de kommunale investeringer.

»Hver tredje kommune har måttet droppe planer om at begynde fornuftige byggeprojekter, renovere skoler og lignende på grund af den utidige, stramme økonomiske kurs. Her taler vi altså om anlægsprojekter, som kommunerne selv har lagt penge til side til at finansiere,« siger Kristian Weise.

Cevea henviser til, at anlægsloftet sidste år var på 20 mia. kr., mens det næste år er sat ned til 15,5 mia. kr.