Ekspert: »En flydende krone er ikke landets undergang«

Lektor Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet er en af Danmarks største eksperter i pengepolitik, og vi har derfor spurgt ham, hvordan han vurderer den aktuelle kamp om kronen.

Danske kroner i pengesedler og mønter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Den danske krone er under massivt pres. Selv efter Danmarks Nationalbank har gennemført tre rentesænkninger på bare 11 dage og foretaget massive interventioner for at svække kronen, så holder den danske krone sig på den stærke side af centralkursen over for euroen. Vi har derfor spurgt lektor emeritus ved Københavns Universitet, Peter Erling Nielsen, der er ekspert i pengepolitik, hvad der efter hans vurdering er ved at ske, og hvad det hele i værste fald kan ende med.

»Vi ved ikke præcist, hvor stort presset mod kronen er, og hvor mange penge der strømmer ind i landet. Det er rent gætværk, men det får vi klarhed over i næste uge, når valutatallene udsendes for januar.«

Men styrkes kronen, fordi Danmark har status som »safe haven«? Eller er det renteforskelle mellem Danmark og eurolandene, eller ren spekulation, der driver kronen op?

»Det er snarere spekulation end renteforskelle. Der er nemlig det ved spekulation, at det ikke koster spekulanterne ret meget. Falder det hele til ro igen, så er det småpenge, de i værste fald har tabt. Men skulle kronen blive presset betydeligt op i kurs, så er det rigtigt store summer, der kan tjenes. En stigning for kronen på f.eks. fem pct. på én enkelt dag svarer til en uhyre høj forretning, hvis det regnes om til årlig forretning.«

Er Nationalbanken så magtesløs, fordi selv en meget stor rentesænkning ikke kan hamle op med den mulige gevinst?

»Det kan være vanskeligt at holde en valuta på plads, hvis alle løber i samme retning. Men det gælder så om at skabe troværdighed om, at systemet kan holde. Det bedste eksempel på, at det ikke altid lykkes, er nok det britiske pund, som i 1992 blev presset ud af EMS-samarbejdet efter massivt pres. Men det skete så også, efter at alle kunne se, at pundet var overvurderet, og Storbritannien i en længere periode havde været plaget af en dårlig konkurrenceevne, en dårlig betalingsbalance, høj inflation og elendig økonomisk politik. Spekulanterne har vundet over centralbankerne masser af gange.«

Men er det opadgående pres mod kronen nu også begrundet i økonomiske forhold, og f.eks. begrundet i de store danske overskud på betalingsbalancen?

»Nej. De fundamentale økonomiske forhold taler ikke for, at kronen skal revalueres. Den økonomiske vækst herhjemme er ret lav, og Danmark er kommet dårligere gennem krisen end flere andre lande, vi normalt sammenligner os med. Vores vækst er også under den langsigtede trendvækst, og velstanden er stadig en del lavere end før krisen. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er stort, men det vil blive mindre, når væksten tager til, og forbrug og investeringer begynder at stige. Samlet set er der ikke noget, der ser overdrevet flot ud i dansk økonomi.«

Har Danmark nogensinde før været i den situation, at kronen var alt for stærk?

»Det nuværende pres er nok noget af det største, vi nogensinde har set. Men der har været nogle tilsvarende tilfælde først i 1990erne, hvor kronen steg mere end euroen, og daværende nationalbankdirektør tog imod en direktør for den tyske Bundesbank og smilende måtte høre ham sige, at alle vist ikke helt havde forstået, at Danmark nu havde fået en stærk valuta.«

Er det også frygt for euroens sammenbrud, der styrker kronen?

»Ja, det kan godt spille en rolle. Der er stadig stor usikkerhed om, hvad der sker i Sydeuropa, og om man på sigt måske kunne forestille sig, at euroen blev splittet op i to valutaer. Men på valutamarkedet er hele dette spil om kronen trods alt en kuriositet. De penge, der strømmer ind i danske kroner, er mikroskopiske i forhold til, hvad der flyttes ind i dollar og pund. Store internationale investorer, som f.eks. styrer en stor fond i Luxembourg, vil måske flytte 97 procent af pengene over i dollar og pund, og kun en lille smule over i danske kroner, hvis de blev nervøse for euroen. Kronen er trods alt ikke nogen verdensvaluta.«

Men hvad sker der, hvis kronen ryger ud af den nuværende fastkursaftale?

»Det vil formentlig betyde et farvel til det system, vi har nu, og en overgang til en mere flydende kurs, som eksempelvis i Sverige og Norge. Det afgørende ville være, om Den Europæiske Centralbank kan og vil fastholde den danske krones binding til euroen. Men blev bindingen opgivet, så ville det være et skridt væk fra euroen og væk fra ØMUen for Danmark, hvilket ville være et skridt i den gale retning.«

Men det ville næppe være en økonomisk katastrofe?

»Nej, Sverige lever jo udmærket. Men hvis kronen blev sluppet fri og strøg kraftigt i vejret, så ville et stort antal arbejdspladser herhjemme gå tabt. Men dem, som beholdt deres arbejde, ville sandsynligvis få mere til forbrug, fordi en masse udenlandske varer ville blive billigere. Så det ville ikke være landets undergang. Men det ville være et skridt i den gale regning,« siger Peter Erling Nielsen.