Rohde sætter hårdt mod hårdt – to gange

Indskudsrenten i Nationalbanken blev torsdag sat ned til et nyt rekordlavpunkt. Økonomer roser nationalbankdirektør Lars Rohde for ikke at ryste på hånden.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Der blev torsdag gjort kort proces i Nationalbankens ikoniske hovedkontor. Det opadgående pres på kronen udløste den anden rentenedsættelse på blot en uge fra nationalbankdirektør Lars Rohdes hånd i et forsøg på at tøjle de store strømme af valuta ind i kronen. Rentenedsættelsen var en historisk handling, idet det er første gang nogensinde, at renten er blevet sat ned to gange i løbet af én uge. Denne gang blev indskudsrenten sat ned til et nyt rekordlavt niveau på minus 0,35 procent – 0,15 procentpoint lavere end tidligere.

Presset på vores hjemlige valuta har sin rod i den schweiziske nationalbanks brud med sin fastkurspolitik i sidste uge, og det har fået mange til at kigge mod en anden havn, hvor man måske kan få en kursgevinst på en stigende valuta.

»Nationalbanken sender et meget klart signal ved straks at sætte ned. De ryster i hvert fald ikke på hånden,« siger adjunkt ved Københavns Universitet Søren Hove Ravn.

»Der har været en rimelig forventning om, at euroen kunne blive svækket over for kronen, men inden nogen synderlig spekulation har materialiseret sig, har man sænket renten.«

Stolen for døren

Nationalbanken skrev selv i sin meddelelse, at grunden til rentenedsættelsen skal findes i bankens aktiviteter på valutamarkederne. Her har Nationalbanken købt stort op af udenlandsk valuta for at holde kronen inden for sin fastlagte euroramme. Og det er ganske klogt at sætte stolen for døren, mener Bo Sandemann, der er professor ved Aarhus Universitet.

»Der er mange grunde til, at man ikke skal give efter for sådan et pres her. Ellers ville det også kunne friste spekulanter i fremtiden til at se, om man kunne presse kronen op eller ned,« siger han.

»Om den nuværende rentesænkning er stor nok, det er svært at sige.«Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, mener ligesom Bo Sandemann, at vi er nødt til at se tiden an, inden vi kan sige, om Lars Rohdes rentesænkninger får den ventede effekt. Han kalder det et standardmodsvar at sænke renten, når der er opadgående pres på kronen, og den slags modsvar har vi måske ikke set det sidste til.

»Tiden må vise, hvilken effekt det får. Man bruger de våben, man har. Om der kommer mere i næste uge, må de kommende dages bevægelse vise os.«

Hvad end udfaldet bliver af det opadgående pres på valutaen, maner økonomerne til ro. Det er i sidste ende et luksusproblem for Nationalbanken, at man må sænke renten og øge valutareserven.

»Det er det modsatte af det, vi var vænnet til. Tidligere forsøgte man at presse kronen til en devaluering; nu vil man have den revalueret. Men det er alt andet lige lettere at stå imod et revalueringspres. De negative effekter er begrænsede,« siger Bo Sandemann, mens Søren Hove Ravn fisker et eksempel frem, hvor et devalueringspres gik helt galt:

»En stor nedtur ved at stå imod devalue-ring fandt sted hos svenskerne, hvis korte rente var på 500 procent en kort overgang. Den danske Nationalbank har et luksusproblem, for man kan altid printe flere penge og gøre kronen mindre værd,« siger Søren Hove Ravn.

ECB lancerer uprøvet økonomisk eksperiment