DI: For få penge til forskning

DI og Det Strategiske Forskningsråd kritiserer, at regeringens finanslovsudspil indeholder færre offentlige midler til forskning. Dansk Erhverv er dog godt tilfredse.

Industriens Hus Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Finansministeriets lommeregner har været på overarbejde op til fremlæggelsen af regeringens finanslovsudspil tirsdag. Den uddelte blandt andet jackpot til en anlægspulje på en milliard kroner og til bandebekæmpelse på 200 mio.kr.

Til gengæld var forskningsmidlerne knap så heldige i regnemaskinens lotteri. Det historisk høje offentlige forskningsbudget må således lade sig barbere med 277 mio. kr. i 2014, hvis beregningerne overlever de kommende forhandlinger, og frem mod 2017 skal budgettet helt ned på én procent af BNP mod nuværende 1,12.

Den prioritering får hårde ord med på vejen fra Dansk Industri, DI, der mener, det er den forkerte vej at gå i kampen om at tiltrække virksomheder til landet.

»Vi havde gerne set en mere ambitiøs satsning på forskningsområdet. Konsekvensen kan blive, at Danmark bliver et mindre attraktivt land at placere forskningsintensive virksomheder i, og det er den gale vej at gå,« siger Lars B. Goldschmidt, direktør i DI, som dog kalder det »anerkendelsesværdigt«, at regeringen poster flere penge i de videregående uddannelser for at sikre kvaliteten.

Mindre gennemslagskraft

Hos Dansk Erhverv er man også glade for, at universiteterne får flere penge. Her er der dog »fuld forståelse« for at skære i forskningsmidlerne, så længe man holder sig over én procent af BNP.

Et af de områder, der vil blive skåret mest ned på, er Det Strategiske Forskningsråd. Her mener formand Peter Olesen, at det er en ærgerlig udvikling, der tegner sig.

»Vores udfordring i Danmark med at drive innovation og skabe job og vækst er ikke blevet mindre, så i den sammenhæng er vi lidt skuffede over, at man ikke investerer mere på det her område. For os betyder det, at vi kan støtte færre og færre af de gode projekter, og vi er i forvejen nede at skulle sige nej til omkring 90 pct. af de ansøgninger, vi får. Bundlinjen må så være, at gennemslagskraften bliver mindre,« siger Peter Olesen.