»Corydon skal stå fast«

Selv om regeringens finanslovforslag ikke indeholder nye gaver til erhvervslivet, roser koncern-chef i Danfoss, Niels B. Christiansen, udspillet.

»Det er afgørende, at vi denne gang ikke ender med at gå baglæns igen,« siger koncernchefen i Danfoss, Niels B. Christiansen, der her er fotograferet under en vækstkon-ference i Dansk Industri. Arkivfoto: Keld Navntoft
Læs mere
Fold sammen

Regeringens forslag til næste års finanslov er fornuftigt, men der er grund til at frygte, at de kommende måneders forhandlinger trækker i den forkerte retning. Derfor er det afgørende, at finansminister Bjarne Corydon (S) undlader at uddele dyre velfærdsgaver under forhandlingerne.

Sådan lyder meldingen fra adm. direktør i Danfoss, Niels B. Christiansen, der som topchef i en af Danmarks største industrikoncerner ved flere lejligheder har blandet sig i vækstdebatten med en appel om lavere skatter og bedre rammebetingelser.

Berlingske Business har bedt Niels B. Christiansen om at vurdere regeringens finanslovforslag, og selv om det er småt med nye initiativer møntet på dansk erhvervsliv, har han hovedsageligt ros til overs for udspillet.

»Jeg hæfter mig ved, at det følger den linje, der er lagt med reformer og tiltag i løbet af året. Finanslovforslaget går ikke den anden vej, som vi har set ved andre lejligheder. Det er i sig selv positivt. Der er samtidig overordnet fokus på stram finanspolitik, og det er det rigtige. Men den lange bane er, at det ikke er sundt med så stor en offentlig sektor, der fortsætter med at vokse,« siger han.Så du er tilfreds med et finanslovforslag, der i store træk fastholder status quo?

»Jeg er tilfreds med, at man som udgangspunkt holder kursen. Det er egentlig o.k. efter en række tiltag og reformer, der trækker den rigtige vej. Her tænker jeg bl.a. på vækstplanen, skattereformen og andre tiltag, der er indarbejdet i finanslovforslaget. For et par år siden udskød man indfasningen af skattelettelser og trak i modsat retning. Det er afgørende, at vi denne gang ikke ender med at gå baglæns igen.«

Motoren kører i for høje omdrejninger

Frygter du, at politikerne ender med at gå baglæns, når forhandlingerne skrider frem?

»Ja, jeg kan godt frygte, at de ender med at gå baglæns. Nu er der lagt op til en lille stigning i det offentlige forbrug og en mindre stigning i de offentlige investeringer. Det ville være meget skuffende, hvis stigningen i de offentlige udgifter pludselig blev større under forhandlingerne. Vi skal gerne fastholde, at vi er på en reformkurs. Jeg ser finansloven for næste år som et vadested mellem reformerne i foråret og de fremadrettede reformer. Vi har brug for flere reformer – bl.a. på baggrund af arbejdet i Produktivitetskommissionen og de forskellige vækstteam. Hvis vi tør tro på det, er det o.k. med en finanslov, der holder status quo.«

Men det betyder vel, at finansminister Bjarne Corydon ikke har mange muligheder for at uddele nye velfærdsgaver under forhandlingerne, hvis man skal undgå at gå baglæns set med dine øjne?

»Ja. Det er meget vigtigt, at Bjarne Corydon står fast og ikke skruer yderligere op for de offentlige udgifter. Jeg frygter mest, at man skruer op for det offentlige forbrug pga. kortsigtede hensyn.«

Hvorfor er det så vigtigt, at det offentlige forbrug begrænses?

»Vi tjener grundlæggende vores penge ved, at vi i den private sektor kan lave produkter og services, som udlandet vil købe. Det skaber et beskatningsgrundlag, så vi kan udvikle den offentlige sektor. Men lige nu kører vi på et højere offentligt velfærdsniveau, end motoren kan klare. Jeg vil sikre mig en stærk motor, der kan give et godt skatteprovenu. Jeg vil gerne have et stærkt velfærdssamfund, men vi har brug for en årrække med ingen eller meget lille vækst i det offentlige forbrug.«

Hvis vi skal have nulvækst i en tid med flere og flere ældre, vil det ifølge de fleste økonomer betyde ændringer i velfærdsydelserne. Hvilke ydelser vil du skære væk?

»Jeg tror, at det er muligt at sikre en betydelig produktivitetsvækst i det offentlige. Det vil kunne sikre, at vi i store træk kan opretholde velfærden i en afgrænset periode med nulvækst. På den lange bane er jeg enig i, at vi ikke kan fastholde nulvækst uden at skære i velfærdsydelserne. Men efter tre-fire år med nulvækst kan vi måske komme tilbage til en mindre omkostningsvækst i det offentlige. Vi har bare brug for en periode, der kan sikre en lidt anden balance mellem det offentlige og private.«