Detailsalget steg i oktober

Detailsalget i Danmark steg i oktober med 0,5 pct. set mod måneden før.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.
Læs mere
Fold sammen

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der på månedsbasis er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

I september endte detailsalget med en næsten flad udvikling på 0,1 pct.

- Salget i oktober blev trukket op af en fremgang på 1,9 pct. i salget af beklædning med videre, der dog kun udgør 10 pct. af det samlede salg. Dermed var der også fremgang i salget af andre forbrugsvarer, der blandt andet består af elektronik, husholdningsudstyr og fritidsprodukter og udgør 45 pct. af det samlede salg, skriver Danmarks Statistik.

Set på årsbasis viste detailsalget en stigning på 2,1 pct. i måneden.