Corydons aktive ejerskab kræver ressourcer

Finansminister Bjarne Corydon vil have mere styr på sine besiddelser.

Foto: Mads Nissen. Finansminister Bjarne Corydon vil have mere styr på sine besiddelser.
Læs mere
Fold sammen

På tide, kunne man sige. Han vil tættere på strategien og opfølgning på strategien i de statslige selskaber. Det giver mening. Aktivt ejerskab er i dagens erhvervsliv den ejerform, man sværger til på bjerget. Aktivet ejerskab som det forvaltes af kapitalfonde, erhvervsdrivende fonde, stifter­familier eller andre hovedaktionærer.

Aktivt ejerskab i dets bedste udformning udgøres af samspillet og energien mellem hovedaktionæren og den daglige ledelse. I en slags løbende ping-pong. Modsat det passive ejerskab, som staten har praktiseret i en række statsselskaber. Lidt forenklet sagt er statens repræsentant mødt op på årets generalforsamling, og det har så været det. Resten har været overladt til selskabet, dets direktion og dets bestyrelse.

Det giver selvfølgelig ikke mening, hvis finansminister Corydon nu »blot« dekreterer aktivt ejerskab og ikke samtidig sætter de nødvendige ressourcer af til at forvalte dette aktive ejerskab. En aktiv ejer er synlig og til stede i virksomheden. Ikke på drifts- og operationsniveauet, og slet ikke dagligt, men på en klar måde, så bestyrelse og direktion ikke er i tvivl om retningen. Spørgsmålet er så, om finansministeren og hans embedsmænd eller de andre ressortministre og deres embedsmænd har ressourcerne og kompetencerne til at udøve aktivt ejerskab. Man må forvente, at staten i en vis udstrækning hyrer konsulenter og andre rådgivere ind i »aktivt ejerskabs-fasen«, men det er en fallit­erklæring, hvis staten parkerer det meste at det aktive ejerskab hos eksterne konsulenter.

Corydon forestiller sig næppe Heunicke-modellen. Transportminister Magnus Heunicke greb som ejer af DSB på et tidspunkt ind i selskabets løbende driftsgøremål, og det endda i direkte modstrid med den daglige ledelse i DSB. Ledelsen i DSB havde besluttet at spare nogle såkaldte klapsædebilletter til unge væk. Men da den beslutning kom ud i offentligheden, sprang transportministeren til og beordrede DSB til at omgøre beslutningen. De billige billetter blev ikke afskaffet. En ydmygelse af ledelsen i DSB, som skabte vrede i DSB. Det er da også en misforståelse af begrebet aktivt ejerskab.

Bjarne Corydon mangler også mere konkret at forholde sig til, hvordan han vil håndtere det mellemled, altså den enkelte statsvirksomheds bestyrelse, som risikerer at komme til at befinde sig i en slags ingenmand­sland mellem den daglige ledelse og staten som ejer. Men når kapitalfonde kan håndtere denne rolle, så må det også være muligt for staten. Bestyrelsesformænd i kapitalfondsejede selskaber er helt og fuldt klar over, hvem der ultimativt har det sidste ord. Og det skal en bestyrelse og en formand således gøre sig klart, inden han eller hun træder ind i et statsselskabs bestyrelse.