Bødskov kendte til hul i skattebudget: »Det burde ikke komme bag på Socialdemokratiet«

Allerede i marts fastslog tidligere Venstres daværende skatteminister, at Skatteforvaltningen de kommende år vil mangle tre milliarder kroner. Alligevel sagde hans efterfølger, Morten Bødskov, at han var overrasket over, at der mangler 650 millioner kroner til at holde skattevæsenet kørende i 2020. Det burde han ikke være. Professor siger, at det har været »almindeligt kendt«. Bødskov afviser kritikken.

Skatteminister Morten Bødskov
Skatteminister Morten Bødskov (S) mangler ikke blot 650 millioner kroner på næste års budget til den løbende drift af Skatteforvaltningen. Skatteministeriets egne fremskrivninger viser, at der frem til 2023 mangler tre milliarder kroner for at holde Skatteforvaltningen på 2019-niveau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den nyslåede skatteminister, Morten Bødskov (S), langede ud efter den tidligere regering, da han for nylig i Berlingske fortalte om alvorlige og akutte pengeproblemer i skattevæsenet pr. 1. januar 2020, hvor der vil mangle penge til den løbende drift

»Det billede, jeg kan se nu, er et billede af, at Løkke-regeringen har efterladt en milliardregning på skatteområdet og enorme uløste problemer,« sagde Morten Bødskov.

Men at der kommer til at mangle penge til at holde det hårdt prøvede skattevæsen kørende de kommende år burde ikke komme bag på Morten Bødskov.

For 19. marts i år fremlagde daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) en fremskrivning af de økonomiske rammer for Skatteforvaltningen, der tydeligt viste, at skatteområdet ville komme til at mangle tre milliarder kroner frem til 2025.

Fremskrivningen viste også, at det vil udløse en voldsom nedgang i antallet af medarbejdere i skatteforvaltningen, og konsekvenserne af de manglende milliarder blev tydeligt tegnet op.

»Hvis ikke dette rammefald modsvares af nye investeringer, vil det give markante udfordringer for Skatteforvaltningen. Det vil således være særdeles vanskeligt at forsætte arbejdet med genopretningen af de kritiske driftsområder, herunder udbytte, gældsinddrivelse og ejendomsvurderinger,« står der i Skatteministeriets statusrapport om Skatteforvaltningen, »En skatteforvaltning i fremdrift«.

Af samme rapport fremgår det også, at det vil kræve yderligere 13 milliarder kroner frem til 2025, hvis Skatteforvaltningen skal kunne fortsætte genopretningen og iværksætte nye, nødvendige initiativer.

Professor og ekspert i forvaltning ved Aarhus Universitet, Peter Bjerre Mortensen, peger på, at faldet i bevillingerne til Skatteforvaltningen også fremgår af den nuværende finanslov.

»Det har været almindeligt kendt. Det kom frem både i forbindelse med finansloven for 2019, hvor man kan se, at Skatteministeriets bevillinger vil falde frem mod 2022, hvis ikke et politisk flertal aktivt prioriterer flere penge til området. Men det kom også frem på Karsten Lauritzens pressemøde i marts,« siger Peter Bjerre Mortensen.

Stort sort hul

Skatteminister Morten Bødskov afviser over for Berlingske, at det burde have stået klart for ham, at der ville mangle penge til den løbende drift fra årsskiftet, og at der fremadrettet mangler i alt tre millarder kroner.

»Det er ikke overraskende for mig, at Skatteforvaltningen er udfordret – også på helt grundlæggende områder. Men jeg kommer ind i et ministerium, hvor jeg står og kigger ned i et meget stort hul, hvor der inden 1. januar 2020 skal findes betaling for en regning, der er blevet større end det, som den tidligere regering sagde,« siger Morten Bødskov.

Regeringens nylige kasseeftersyn viste, at skatteminister Morten Bødskov (S) på finansloven for 2020 skal finde 650 millioner kroner for at holde det hårdt prøvede skattevæsen kørende blot på det nuværende niveau.

Det har dog i Skatteministeriet længe stårt klart, at der allerede i 2020 ville mangle mere end 650 millioner kroner. En fremskrivning fra Skatteministeriet, som Berlingske er i besiddelse af, viser, at der i 2020 kommer til at mangle 680 millioner kroner for at holde Skatteforvaltningen på 2019-niveau. Og som professor Peter Bjerre Mortensen påpeger, fremgår det også af finansloven for 2019.

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener heller ikke, at pengemanglen i Skatteforvaltningen burde komme som nogen overraskelse for den socialdemokratiske regering.

»Det burde ikke komme bag på Socialdemokratiet, for jeg har holdt et pressemøde om det,« siger Karsten Lauritzen.

Billig strategi

Han kalder kasseeftersynet og beskyldningerne mod den tidligere regering for »en billig strategi«.

»Det er en kende for billigt med den strategi, de har valgt. Borgerlige finansministre har gjort det samme, men det er ikke det rigtige at gøre. Det er en forkert strategi. På skatteområdet er tiden ikke til at køre spin – uanset hvem afsenderen er. Det er tid til at sætte sig ned og samarbejde. Regningen bliver ikke mindre af gensidige beskyldninger. Det vigtige er, at regningen bliver samlet op,« siger Karsten Lauritzen.

Berlingske har spurgt Morten Bødskov om det gavner genopretningen af Skatteforvaltningen, at han som ny minister lægger ud med at kaste med mudder på den tidligere regering.

»Jeg kaster ikke med mudder. Jeg påpeger, at udfordringerne har været kendt, men at man helt åbenlyst ikke har været i stand til at levere en langsigtet, holdbar finansiering af genopretningen,« siger Morten Bødskov.

Men hans forgænger på posten mener, at den nye S-regering uden problemer kan finde pengene til lukke hullet i Skatteforvaltningen i 2020.

»Selvfølgelig kan man da finde de penge. Regeringen har et råderum, der er vokset med 5 milliarder kroner så at komme og sige, at der ikke er råd til det, der er pligtopgaven ... Der var allerede råd til pligtopgaven, før råderummet voksede,« siger Karsten Lauritzen.