»Vi skulle have rykket ud«

Politidirektør Henning Thiesen beklager, at to omkom, selvom politiet var blevet tilkaldt fire gange. Politiet begik fejl, erkender han og lover, at borgere på Vestegnen trygt kan regne med politiet trods svigt i sagen om Pia Rønnei.

»Når vi siger, at vi burde have sendt en patrulje, så burde vi heller ikke have ventet på, at der kom en klage. Så burde vi have taget sagen op af egen drift. Havde vi gjort det, havde vi sparet besværet med at finde medarbejdere, der efter måneder ikke kunne huske, om det var dem, eller ej. Vi kunne have fået sagen bedre undersøgt,« erkender politidirektør Henning Thiesen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Nino Chieu ringede fire gange og fortalte politiet om sine oplevelser om formiddagen den 26. november sidste år, burde hvert opkald i sig selv have udløst en udrykning. Men ingen kom, og kort tid senere omkom 53-årige Pia Rønnei sammen med Nino Chieus 60-årige nabo, da naboen med Pia Rønnei som passager torpederede en betonpille på Amager-motorvejen.

Københavns Vestegns Politi har nu færdigbehandlet klagesagen over deres dispositioner på dagen. Over seks sider erkender politiet fejl på fejl.

Politidirektør Henning Thiesen konkluderer, at politiet burde være rykket ud, og at politiet ikke skulle have bedt vidnet om at undersøge, hvad der foregik i nabohuset. Samtidig erkender politidirektøren i brevet, at politiet af egen drift skulle have taget sagen op i stedet for at vente to måneder på, at en klage tvang ordensmagten til selvransagelse. Dog mener han, at sagen har været så kompleks, at 164 dages ventetid for klagerne er acceptabelt.

»Jeg er nået frem til, at sagsbehandlingen ikke har været for lang,« siger han.

Ifølge politidirektøren handler sagen først og fremmest om dårlig kommunikation.

»Det er vores ansvar at sikre, at kommunikationen forløber, så vi har et godt og sikkert beslutningsgrundlag,« siger han.

Ingen disciplinærsag
Thiesen, der er tidligere chef for Bagmandspolitiet, afviser, at der vil rulle hoveder på grund af sagen.

»Der er tale om medarbejdere, der har passet deres job, og som kloge mennesker som dig og mig bagefter skønner, burde have været anderledes. Vi straffer ikke folk for udøvelsen af et skøn. Vi er ikke i nærheden af en disciplinær reaktion eller sag.«

Hvad lægger du til grund?

»Vi er i en boldgade, hvor man ikke skal straffe folk. Når man udøver skøn, vil det statistisk set gå galt en gang imellem. Det kan man ikke begynde at straffe folk for, så længe skønnet ikke er helt ved siden af.«

Jamen, der var jo ledige vogne. Du siger selv, at politiet skulle have rykket ud. Hvis ikke det er svigt, hvad er det så?

»Det her er ikke i nærheden af en disciplinærsag.«

Vidnet Nino Chieu var i kontakt forskellige betjente, da han ringede. Politiets problem i undersøgelsen har været svigtende hukommelse hos de betjente, der håndterede Nino Chieus opkald. Da politiet modtog klagen, sendte man mails til de medarbejdere, der arbejder med borgerhenvenvendelser. Uden resultat. Senere blev mailforespørgslen udvidet til samtlige, der var ansat 26. november. Uden resultat. 9. juni læste en betjent Berlingske Tidendes afdækning af sagen. På baggrund af artiklerne huskede han nu svagt at have talt med vidnet, står der i svarbrevet til klagerne. En kvindelig betjent, som Nino Chieu talte med, og som sendte ham ud som politispejder hos naboen, er det ikke lykkedes at finde.

Der bor 384.000 borgere på Vestegnen. Kan de regne med, at politiet kommer, når de ringer?

»Ja. Det kan de.«

På baggrund af denne sag er der ikke grobund for stor optimisme?

»Det er et enkeltstående forløb. Der kan ske fejl. Det erkender vi. Men vi har 26.000 udrykninger årligt, og vi havde sidste år 93 disponeringsklager om alt mellem himmel og jord – enkelte af dem handler om, at vi ikke kom. Men der er tale om meget, meget få sager.«

En lærestreg
Politidirektøren påpeger, at sagen får betydning fremover i sager, hvor politiet selv får mistanke om, at der kan være tale om svigt:

»Der er en politi-etisk lærestreg: Når vi bliver bekendt med sådan en problemstilling, må vi ikke tøve. Vi skal tage den op selv. Når vi siger, at vi burde have sendt en patrulje, så burde vi heller ikke have ventet på, at der kom en klage. Så burde vi have taget sagen op af egen drift. Havde vi gjort det, havde vi sparet besværet med at finde medarbejdere, der efter måneder ikke kunne huske, om det var dem, eller ej. Vi kunne have fået sagen bedre undersøgt«.

Samtidig har sagen også ført til, at Henning Thiesen har indskærpet over for medarbejderne, at det er vigtigt at få dokumentation for beslutninger og samtaler med borgerne ført ind i døgnrapporten. Nino Chieus henvendelser er nemlig ikke noteret nogen steder i rapporten på trods af, at vidnet bad om at få ført til protokols, at han havde ringet med mistanke om, at en medborger var i nød.

»Det havde været hensigtsmæssigt, at Nino Chieus henvendelser var noteret ind i døgnrapporten. Jeg har skrevet ud til medarbejderne, at det er vigtigt, at der er dokumentation, så man ved, hvor og hvad der kan tages fat i, hvis der efterfølgende bliver brug for det,« siger han.

Læs også