Fejl på fejl hos Vestegnens Politi

Politiet svigtede Pia Rønnei forud for hendes død. Men sagen får ingen konsekvenser for hverken menige eller chefer hos Vestegnens Politi.

Vestegnens Politi erkender nu med beklagelse, at der havde været en reel chance for at gribe ind i sagen om Pia Rønneis død 26. november 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

164 døgn skulle politiet bruge på at finde ud af, hvad der gik galt forud for 53-årige Pia Rønneis mystiske og voldsomme død 26. november sidste år.

Undersøgelsen er endt med en blank undskyldning til Pia Rønneis familie: Politiet begik fejl på fejl og burde være rykket Pia Rønnei til undsætning.

Men på trods af, at der var ledige patruljer, og selv om politiet blev tilkaldt fire gange, foretog Københavns Vestegns Politi sig ingenting 26. november 2007. Vidnet Nino Chieu ringede fire gange, da han hørte bump og skrig fra nabohuset. Senere samme dag omkom Pia Rønnei sammen med vidnets 60-årige nabo, da hun med den 60-årige ved rattet i hendes Audi kolliderede med en betonpille på Amager-motorvejen med 150 kilometer i timen. I bilen blev fundet bl.a. et oversavet, ladt jagtgevær.

Trods beklagelser får sagen dog ingen konsekvenser for implicerede betjente eller deres chefer, oplyser direktør for Københavns Vestegns Politi, Henning Thiesen.

»Vi er slet ikke i nærheden af en disciplinærsag,« svarer han på et spørgsmål om, hvorvidt sagen kan udløse fyringer.

Det kan være strafbart for borgere at undlade at hjælpe andre, der er i nød eller hjælpeløse. Pia Rønneis pårørende noterer sig politiets beklagelse af sagen. Men de forstår ikke, at politiet kan erkende fejl i sagen, uden at det får konsekvenser.

»Det er uforståeligt. Nogen må da stå til ansvar. Sådan må det være i politiet, ligesom det er i resten af samfundet,« siger Hanne Petersen. Som søster til Pia Rønnei indsendte hun klagen over politiets svigt 26. januar.

Nino Chieu, medunderskriver på klagen og vidnet til skrig og bump i sin nabos hus siger: »Hvis medarbejderne havde meget klare instrukser og retningslinjer for, hvordan de skulle håndtere sager som denne, bør der rulle hoveder blandt de menige. Men hvis der ikke er meget klare retningslinjer for, hvodan opkald skal håndteres, er det ledelsens ansvar,« siger Nino Chieu.

Sanktioner mod betjente kræver, at der kan placeres et direkte ansvar hos en konkret medarbejder, mener juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul.

»Det kan blive svært i denne sag,« siger han

Berlingske Tidende har i juni afdækket Pia Rønnei-sagen – herunder også, at der var ledige patruljevogne, der kunne have været fremme på mellem et og ni minutter. I stedet blev Nino Chieu bedt om selv at undersøge, hvad der var galt hos naboen.

»Politiet burde i den pågældende situation ikke have bedt borgeren om selv at undersøge forholdene, men burde have sendt en patrulje, og det er beklageligt,« skriver Henning Thiesen i et brev til klagerne.

Justitsminister Lene Espersen (K), der tidligere har langet hårdt ud mod betjentes hukommelsessvigt i sagen, har ingen kommentarer til sagen, da hun ligesom formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), er på ferie.

Læs også