Professorer: Hells Angels kan forbydes

Grundloven er klar, lyder det fra to professorer på hhv. Københavns og Aarhus Universitet stik imod Rigsadvokatens hidtidige standpunkt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hells Angels ikke bare kunne, men skulle være forbudt for længst - det følger utvetydigt af Grundloven. Derfor er det ubegribeligt, at Folketinget har valgt at tage Rigsadvokatens ord om det modsatte for gode varer.

Det vurderer både professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet og professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet, som tidligere er gået i rette med Rigsadvokatens vurderinger. Striden går tilbage til afslutningen af den store nordiske rockerkrig. Den daværende Rigsadvokat nåede frem til, at det ikke kunne bevises, at foreningen Hells Angels virkede ved vold, skønt en stribe medlemmer af HA blev dømt for drab og drabsforsøg i forbindelse med krigen.

Gorm Toftegaard Nielsen mente dengang og mener stadig, at Hells Angels ifølge Grundloven kan og bør opløses:

»Uanset om man kan lide det eller ej, og uanset om man synes, det er fornuftigt eller ej, står der i Grundloven, at en forening, der bruger vold, skal opløses. Man kunne jo passende spørge: Mener anklagemyndigheden ikke, at Hells Angels i vidt omfang benytter sig af farlig vold?«

Sagkundskaben uenig

I forbindelse med bandekrigen har også den nuværende rigsadvokat kigget på spørgsmålet. I sin tre måneder gamle redegørelse nåede han frem til samme konklusion som sin forgænger: Kun hvis det kan bevises, at foreningen Hells Angels har til formål at benytte vold, eller at foreningen som sådan - ikke bare en stribe af enkeltmedlemmer - benytter vold, vil Hells Angels kunne forbydes. Og det vil være svært og tage meget lang tid at bevise. Det fik justitsministeren til at gå ud at sige, at et forbud mod rockerne næppe er en juridisk farbar vej.

Men Gorm Toftegaard holder fast i sit synspunkt:

»Med et sådan krav til en bevisbedømmelse, som Rigsadvokaten lægger op til, er der ikke meget, der er farbar vej,« siger Gorm Toftegaard Nielsen:

»Det her er en ministeriel beslutning, om man vil søge sagen fremmet eller ej. Det klogeste vil være at gå domstolsvejen. Men vi er jo i et parlamentarisk system, hvor der vel ikke er noget til hinder for, at man kan opfordre ministeren til at fremme sagen.

Professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet erklærer sig principielt »helt og aldeles enig« med Gorm Toftegaard Nielsen. Han tvivler stærkt på, at det er juridiske betænkeligheder, der holder anklagemyndigheden tilbage fra at tage en sag.

»Jeg tror bare ikke, at anklagemyndigheden er indstillet på at køre en sag. Forklaringene er formentlig, at en sag kun med nogenlunde sikkerhed kan vindes ved en bevisførelse, som kan afsløre for meget om politiets metoder og kilder, herunder den viden, som er tilvejebragt af NEC og PET,« siger Jørn Vestergaard.