Selv om jazzmusik fra tidernes morgen i hvert fald når vi taler om udøvende musikere har været ikke så lidt af en mandeverden, har kvinderne ikke udelukkende været henvist til kulissen. Faktisk har ikke så få i kraft af deres stemmepragt været med til at sætte dagsordenen og tilmed at sælge varen.
Sådan er det fortsat ude på den internationale jazzscene, og også i Danmark formår de syngende kvinder at påkalde sig opmærksomhed - eller i hvert fald nysgerrighed. Heldigvis er der en del, der kan leve op til denne nysgerrighed, hvad også en neddykning i den aktuelle plade-masse afslører.
Nu kan jazz jo synges på talrige måder, om end det engelske sprog stort set er obligatorisk. Materialet kan være af egen tilvirkning eller hentet fra den store amerikanske sangbog, og ikke så sjældent falder musikken uden de skarpt definerede regler for, hvornår jazz er jazz. Under alle omstændigheder handler det om at kunne sætte sit personlige præg, finde sin plads i vrimlen og måske endog gøre sig lidt uundværlig.
Ophavskvinder
Under årets Copenhagen Jazz Festival havde jeg fornøjelsen at opleve den unge sangerinde Sinne Eeg. Hun bød i vidt omfang på numre fra sin nye CD, som nu også er tilfaldet mig. Og ingen tvivl - der er tale om et godt genhør. Sinne Eeg synger primært egne ganske velskrevne værker plus et par amerikanske standards, hvoraf den finurlige »Better Than Anything« bare er helt forrygende.
Stemmen er sikker og udtryksfuld, om end man hist og her kan savne den her-og-nu-frigjorthed, som sangerinden udviste på scenen, og som gav musikken et ekstra pift. Til gengæld er der lidt mere plads til hendes ledsagende supertrio. Det drejer sig om bassisten Mads Vinding og trommeslageren Morten Lund samt den svenske pianist Lars Jansson, der bidrager med flere fine ballader og ikke mindst med et klaverspil, der bare er i verdensklasse og uophørligt er en udsøgt fornøjelse at lægge ører til.
I lighed med Sinne Eeg står også sangerinden Veronica Mortensen som ophavskvinde til en del af de værker, hun præsenterer på sin nye og anden CD i eget navn. Men ret beset så er melodierne lidt for kliche-prægede, og der mangler generelt noget troværdighed eller noget nødvendighed. Stemmen er for så vidt god, og der er flot arbejde fra de ledsagende musikere, heriblandt pianisten Mads Bærentzen og bassisten Lennart Ginman. Sidstnævnte er mesterlig ene-akkompagnatør på det smukke Lennon-McCartney-nummer »In My Life«, som står enkelt og stærkt.
I jazzens randområder
Den erfarne og internationalt velrenommerede Susi Hyldgaard, der kontinuerligt gennem den sidste halve snes år har markeret sig som en meget personlig vokalist, pianist, harmonikaspiller og sangskriver, har hidtil fortrinsvis fortolket egne værker. Interessant nok har hun nu hentet sange ude fra den store verden, og det er både spændende og originalt.
Omgivet af udsøgte musikere med bassisten Jannik Jensen som uundværlig ankermand holder Susi Hyldgaard sig til en meget intim og minimalistisk stil. Men til trods for et næsten fysisk nærvær virker det ikke sjældent, som om hun alligevel ikke er helt til stede. Smukt står balladen »When I Fall In Love«, og hun synger fornem duet med den italienske trommeslager Aldo Romano i »Les Parapluies des Cherbourg« og »Baby Its Cold Outside«, og helt fornøjelig er versionen af det gamle Mungo Jerry hit »In The Summertime«.
Kort sagt Susi Hyldgaard bevæger sig ubesværet ud i jazzens randområder, og når vi nu er derude, så er det oplagt lige at medtage en sangerinde, der som udgangspunkt slet ikke er jazzsanger, men som alligevel har de helt rigtige kvaliteter, hvad angår frasering og personlighed. Det er den unge og nordjyske Rikke Bruhn, der på sit debut-album bevæger sig rundt i blues, country, pop og soul med et repertoire hentet hos folk som Merle Haggard, Neil Diamond, Åge Aleksandersen og Hank Williams. Der er fremragende instrumentale bidrag fra blandt andet guitaristen Perry Stenbäck, organisten Martin Jønsson og tenorsaxofonisten Hans Leonardo Pedersen, og aldeles fængslende er sangerindens duet med blues-sangeren og slide-guitaristen Troels Jensen i »I Cant Bear This Burden«. Rikke Bruhn kan kunsten at hvile i sig selv, så hende hører vi utvivlsomt fra en anden god gang.
Mestrer det hele vil så meget
Foreløbig er det blevet til endnu en god gang med den rutinerede sangerinde Helle Hansen. Hun har i særlig grad gjort sig gældende som sangskriver også med international påskønnelse. Hun behersker da også det engelske sprog så godt, at hun kan jonglere med ord og ordspil og historier og så bare fortolke letflydende, naturligt og musikalsk. Hun står i øvrigt for al tekst og musik samt arrangementer og produktion, og hun mestrer det hele - aldeles imponerende.
Sådan lige umiddelbart kan det være svært at se og høre, hvor Helle Hansen vil hen, for hun vil så meget. Men der er så sandelig styr på det hele, og som pladen skrider frem - og for hver ny gennemlytning, bliver hun bare ved med at overrumple. Hun bevæger sig rundt omkring jazz, gospel, pop, smukke ballader, melankolsk tango og sofistiskeret latin med rig variation i akkompagnementet og med mange stærke jazzfolk og korsangere samt en klassisk strygekvartet. Helle Hansen har fundet sin plads i vrimlen og formår at bringe såvel jazzen som lytteren ud på en usædvanlig opdagelsesrejse.
Sinne Eeg: »Waiting For Dawn«. Calibrated CALI051.
Veronica Mortensen: »Happiness Is Not Included« Stunt Records STUCD 07052.
Susi Hyldgaard: »Magic Words To Steal Your Heart Away«. Enja 9181.
Rikke Bruhn: »Dreams Of Yesterday«. Rainbow RAINCD 8014.
Helle Hansen: »On The Verge Of Falling«. Gateway GWCD1044.
