Støjende, simrende og sfærisk dansk jazz

Nye vinyler viser mange sider af gode, yngre danske jazzmusikere. Noget af det er måske til den enerverende side, men bliver man hængende, er der store oplevelser i vente.

Saxofonisten Henrik Pultz Melbye og guitaristen Jakob Thorkild. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Ingen tvivl om, at de yngre danske musikere, der for tiden indtager diverse jazzscener, kender musikkens traditioner, dog ganske uden at være traditionsbundne. De skaber deres egen musik og trækker den ikke sjældent godt ud til alskens kanter. Og så er der en tendens til, at budskabet skal ud på vinyl.

Her er i hvert fald en frisk håndfuld af slagsen, og skønt al musikken også kan aflyttes på Spotify, er der jo et og andet med den roterende vinyl og selve det, at der skal afsættes tid og sted til lytning, der bare giver ekstra dimensioner til totaloplevelsen.

På sit aktuelle album afsøger saxofonisten Henrik Pultz Melbye – sammen med bassisten Casper Nyvang Rask og trommeslageren Anders Vestergaard – trioformens traditioner og muligheder. Det sker med såvel simrende sekvenser som frie og friske pust, hvor avantgardelegender som Ornette Coleman og Albert Ayler lurer i kulissen, og hvor Henrik Pultz Melbye med sit magtfulde tenorsaxofonspil bevæger sig af sted, ikke sjældent med en fabulerende underfundighed, der kan give associationer til den gamle tenor-mastodont Sonny Rollins.

Til gengæld forbliver Jesper Thorn og hans sekundanter konsekvent i det mere søgende og neddæmpede univers, og på bassistens nye album indfarves musikken hyppigt af Mads Emil Nielsens elektroniske lydbilleder. Ud af disse træder så en rolig impressionistjazz skabt af Jesper Thorns fornemme kontrabasspil og den schweziske pianist Marc Méans luftige tangentleg, og dertil dukker den svenske trompetist Tobias Wiklund op for at folde sig ud og skabe melankolsk og majestætisk musik.

Ja, fine og originale forløb er ingen mangelvare, og tager man sig den tid og det rum, som denne udgivelse kræver, bliver man rigt belønnet.

Sært og simrende

Vi bevæger os delvist i det samme univers på det tredje album fra guitaristen Lars Bech Pilgaard og hans gruppe, Slowburn. Også her hersker der noget sært og simrende, altså musik, der på én gang er indadvendt og udadvendt, og som bevæger sig mellem åbne former og stram komposition.

Her er et godt fundament ved bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Thomas Eiler og et meget personligt udtryk hos klarinettisten Lars Greve, mens selve musikkens ideologi skabes af Lars Bech Pilgaard, der viser stærk strengeleg, om end hans gentagelsesfigurer undertiden kan tangere det enerverende.

Mange vil sikkert forfalde til sidstnævnte udtryk, når det handler om aflytning af albummet fra guitaristen Jakob Thorkild. Han er simpelthen en skånselsløs avantgardist, der spiller syrerock-influeret free jazz for fuld skrue. Han er i godt selskab med de erfarne folk, bassisten Nils Bo Davidsen og trommeslageren P. O. Jørgens, og umiddelbart præges de syv numre ikke af de store nuancer.

Men bliver man hængende, oplever man, at lydtapetet faktisk skifter lidt farve, og at diverse lydmure rives ned og bygges op. Ja, åbner man ører og sind, så kan denne støj og slagkraft være stimulerende, selv om det nok er de færreste, der kan tage det hele i ét hug.

Den slags problemer får man til gengæld ikke, når man lytter til den guitar-influerede musik, der kommer fra den aarhusianske gruppe Røgsignal. Her hedder guitaristen Nikolaj Bugge, og han sekunderes af Jakob Lauritsen på Rhodes, Henrik Lauritsen på bas og Jonas Møller Andreasen på trommer. Her er der tale om et på én gang yderst nuanceret og yderst helstøbt album.

Musikken kan betegnes som æstetisk nutidsjazz med efterklange af historiske pop-guitar-grupper som The Ventures og The Shadows, dertil kommer så det særlige sfæriske og meditative udtryk, der i de senere år er dyrket af andre aarhusianske jazzguitarister som Jakob Bro og Søren Dahl Jeppesen. Alt i alt byder Røgsignal på kompositorisk stil og opfindsomhed, et tæt og fornemt sammenspil, ja, en lyd, der bare er god at være i stue med.

Hvem: Henrik Pultz Melbye Trio. Hvad: Henrik Pultz Melbye Trio. Bedømmelse: 4 stjerner

Hvem: Jesper Thorn. Hvad: Big Bodies of Water. Moveable Records. Bedømmelse: 5 stjerner

Hvem: Lars Bech Pilgaards Slowburn. Hvad: Som Før. Mom Eat Dad Records. Bedømmelse: 4 stjerner

Hvem: Jakob Thorkild. Hvad: Be Strong. Tyrfing. Bedømmelse: 4 stjerner

Hvem: Røgsignal. Hvad: Pletter på Solen. Signal. Bedømmelse: 5 stjerner