Når sproget synger

Den Fjerde Væg og Farven Fornem debuterer på forskellig vis, men med fælles flair for modersmålet.

Den Fjerde Væg, »Drengekys« Fold sammen
Læs mere

Som ungt band skal man træffe flere store valg, og et af de største er, hvilket sprog der skal synges på. Om man vælger dansk eller engelsk, har jo vældig indflydelse på, hvordan sangene virker.

Vælger man at synge på engelsk, bliver ordene mindre betydelige for en dansk lytter og stemmen mere som et instrument på linje med de andre. Vælger man derimod at synge på modersmålet, får stemmen en anden, mere poetisk eller fortællende rolle, der dog let ødelægges af klicheer og sproglige flovsere.

Bandet Den Fjerde Væg har heldigvis valgt at debutere på dansk. Rune Skærlund Risager har nemlig ti tekster at gøre godt med, som sjældent falder over egne versefødder og besidder en mundret, billeddannende poesi.

»Et sted derude i natten/Begynder den dag vi skal nå«, lyder det et sted på »Drengekys«, som er varmt produceret, strygerforsiret, rigt varieret og ofte har en sommerlig lethed og legesyge over sig, som giver mindelser om Animal Collective.

Vel er der et par numre, som hverken gør fra eller til, men den lyst syngende Risager og de to andre i Den Fjerde Væg er ikke desto mindre et virkelig velkomment indslag på den yngre danske rockscene, hvor de bedste bands for øjeblikket synger på engelsk.

Stramt, koldt

En anden dansksproget nytilkommer er Farven Fornem, der byder ind med ti sange, som er strammere og mørkere end Den Fjerde Vægs.

Her er inspirationen hentet fra postpunk og elektrorock, og andre danske bands som Veto og Nephew har allerede været i det klangrum, kvartetten indtager på så overbevisende en måde.

»Når jeg ikke er mig selv kan jeg være hvem jeg vil«, lyder en af de gode linjer fra Jeppe Sievers, som står godt til de synth-kolde arrangementer, og det gør disse her bestemt også: »Kemien danser lystigt rundt i din spinkle, lille krop«.

»DNA« er i det hele taget en god debut med en stærk, alvorsfuld vokal, træfsikre tekster og et musikalsk udtryk, der nok er meget tidstypisk, men fungerer og ikke bare er beundringsværdigt afklaret med, hvad det vil, men også fuld af melodisk tæft.

Løfterigt. Præcis som Den Fjerde Væg. Skønt på en helt anden måde. Ikke mindst sprogligt.