Man vred en mester af led

Nikolaj Znaider kan nogle gange dirigere pænt. Torsdag var bare ikke en af dem.

Nikolaj Znaider (tv.) sammen med den venezuelske dirigent Gustavo Dudamel efter en koncert i Caracas, Venezuela i juli 2012. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Garcia Rawlins
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kender ham som dansk verdensnavn på violin. Men han har også dirigeret på det seneste. Sommetider med held, sommetider med lidt mindre held.

Hans gæstevisit foran DR SymfoniOrkestret de sidste dage kunne kort sagt gå begge veje. Programmet har i hvert fald ikke fejlet noget. Folk har fået ønskekoncert for pengene. Nogle ting hos Znaider er kun blevet bedre med årene. Stjernen virker for eksempel ikke så selvsmagende længere. Han går bare ind foran orkestret, løfter armene og bum.

Det kan også være helt forfriskende at opleve ham i nyere musik! Poul Ruders’ korte »Fairytale« fra 1999 er inspireret af en linje fra H.C. Andersens hånd. En linje om den blæst, der kan rive alt med sig – og som Ruders lader hvirvle rundt i hele orkestret.

Znaider slår mest trekanter i luften imens. Han skal sådan set bare holde takten og gør det. Musikken byder ikke på de helt store udfordringer endnu.

Og da Mozarts abstrakte og sært gådefulde klaverkoncert nummer 26 tager over? Selv den går faktisk ganske udmærket. Selv den kommer i hus.

Vel dels især fordi musikkens egen magi gør salen helt tavs: Den skarpt skårne arkitektur, de skønne fluktuatoner mellem lys og skygge, hele stemningen af opbrud og revolution, som man ellers ikke finder så ofte i Mozarts værker.

Og dels fordi solisten Piotr Anderszewski spiller den så klart. Man har rigtignok hørt et mere følsomt touch på tangenter, men ikke en mere tydelig formning af hver eneste idé.

Så tak til alle for den klaverkoncert. Tak for en halv time i himlen.

Og nej tak til mere Tjajkovskj af samme skuffe. Russerens sidste symfoni ender som lidt af en pine. Svage steder bliver for langsomme og går i stå. Kraftige steder bliver for hurtige og lader hånt om alle de dårende dejlige detaljer. Herren på bækkener når sit største slag i sidste sekund og lyder grangiveligt som papir, der rives over.

Ikke godt. Tjajkovskijs toner er sat noget så sindrigt og smagfuldt sammen. De kræver en dirigent, der får dem alle sammen med – og helst lægger et følsomt nærvær til.

Nikolaj Znaider får ingen detaljer med og lægger ikke noget til.

Hvis denne store musiker er udfordret på noget, må det være tempoet. Han vælger meget ofte en lidt forkert fart og ender med at vride et mesterværk fra hinanden.

Stående ovationer fra nogle. Andre sad en smule mystificeret tilbage.

Måtte han tage sin violin med næste gang.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Piotr Anderszewski og Nikolaj Znaider.

Hvad: Musik af Ruders, Mozart og Tjajkovskij.

Hvor: DR Koncerthuset, torsdag.