God stil i Hundige

På Ankerstjernes andet album går der socialrealisme i danskpoppen, når den rappende sangskriver hylder ghetto-opvæksten på Københavns vestegn.

Billedtekst Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Livet i forstæderne har været et tilbagevendende tema i dansk musik i de senere år. Vi ved efterhånden, at Outlandish og S!VAS er fra Brøndby Strand. At Nik & Jay er fra Værløse. At Suspekt er fra Albertslund, og L.O.C. er fra 8210 Aarhus V. Fælles for dem er, at de skildrer et andet Danmark end det, der leves blandt den økonomiske og kulturelle overklasse i storbyerne.

Som sådan giver sangerne og rapperne stolt stemme til mange af de danskere, der normalt ikke kommer til orde i andet end tabloidavisernes krimi-spalter, »Station 2« og »De Unge Mødre«. Uagtet kvaliteten er det et både tiltrængt og nødvendigt indblik. For det er - sgu og fandme - også en del af livet i lille Danmark.

 

Om den 30-årige rapper og sangskriver Ankerstjerne har tænkt det samme, skal stå usagt her. Men han springer i hvert fald med på forstadsbølgen med stor konsekvens og tæft på sit andet album, »For Os«, hvor han luger voldsomt ud i det fire år gamle debutalbums mange kærlighedssange og i stedet leverer en fint registreret hyldest til sin opvækst i Hundige på Københavns vestegn.

Og det gør han rigtig godt. Skiftet mod en mere socialrealistisk fortællestil giver en del mere pondus til hans veludviklede popøre, som han tidligere har brugt på at skrive sange til og med kumpanerne Rasmus Seebach og Burhan G. Og som i 2013 gjorde faktisk gjorde ham til den mest spillede komponist i dansk radio.

 

Ankerstjerne løfter sig her op over vennernes banaliteter, når han på numre som »Vent Og Se« og »Mit Navn I Lys« skildrer et Hundige, hvor der hersker »en sær form for materialisme«. Hvor man maler sit navn på murene, så verden kan se, at man har eksisteret. Hvor hverdagen er fuld af unge mødre, coke-pushere og dummebøder. Hvor folk går i Louis Vuitton, selvom de bor i beton, og den hellige treenighed hedder »penge, magt og respekt«.

Dårlig smag

Andre steder, som på »Li Som Pac«, får vi den velkendte rags to riches-historie. For når man hverken er født smuk eller med det rigtige efternavn ude vest for København, er man nødt til arbejde dobbelt så hårdt og hustle for at nå frem i verden. »Hvordan vil du ellers forklare, at de her labels pludselig signer / Fucking dropouts fra Hundige med rødt hår og fregner,« som det lyder.

Det er i disse detaljerede forstadsskildringer, at Ankerstjerne løfter sig op over mange af sine mandlige popkolleger. Og så lever man med svipsere som den skæbnetunge »Hey Jimmy«, der trækkes ned den forstyrrende genbrug af Christian Brøns’ gamle »Du Kan Gøre Hvad Du Vil«-omkvæd. Lidt af en stinker.

 

Indrømmet. Kreativ-klasse-typerne vil rynke på næsen og kalde det her for dårlig smag. Følelserne er svulstige, omkvædene klæge, og Ankerstjerne rapper med samme påtaget knirkende stemmeføring, som man kender fra Nik & Jay. Men pop-appellen er ikke til at tage fejl af. Det er elementært godt skruet sammen.

Og det med den dårlige smag? Det er jo for så vidt hele pointen her. Ankerstjerne er den, han er. En forstadsknægt fra Hundige. Der med denne plade godt kunne gå hen og blive et rigtig stort navn. Det kunne bestemt være værre.

Hvem: Ankerstjerne

Hvad: »For Os«, ArtPeople/Offbeat