En rapper bliver voksen

Den tidligere MCs Fight Night-vinder Pede B forløser omsider potentialet på sit glimrende sjette soloalbum.

Pede B: »Byggesten« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er ikke blandt dansk raps mest flashy personligheder, Pede B. Og han er heller ikke den mest macho. Og tak for det. Den kamp er han klog nok til at overlade til andre. Nej, Peter Bigaard, som han egentlig hedder, er langt mere jordnær.

Han står ved sine fejl og mangler. Han tør blotte sine usikkerheder og bekymringer. Og det gør ham til en meget menneskelig rapper, som man ganske enkelt får lyst til at heppe på.

Det er indtrykket, man sidder tilbage med efter at have været i selskab med »Byggesten« – det efterhånden sjette album fra den tredobbelte MC’s Fight Night-vinder. Her forløser han omsider sit talent og den opadgående formkurve, han har udvist på sine to seneste plader, »Under Askeskyen« og »Under Askeskyen 2«.

Og hvad er det så, der lykkes så godt her?

Jo, dels virker det, som om Pede B endelig har fået samlet det helt rigtige producerhold omkring sig i form af den gamle scratch-mester Dj Noize og den noget yngre Adam Sampler. Deres produktioner her er moderne uden at være cutting edge og old school uden at være bedagede: Fulde af detaljer, men stadig med god plads til musikkens absolutte hovedrolleindehaver, Pede B.

Og han har heldigvis masser på hjerte her. Det er ikke for ingenting, at pladen hedder »Byggesten«. Pede B har lige rundet de 30, han er blevet far, og så er han begyndt at overveje, hvem han er som menneske. Hvad er han rundet af? Hvad har gjort ham til den mand, han er i dag?

Den slags overvejelser er der mange af på vellykkede numre som »Hey Pede«, hvor han kigger tilbage på sin karriere som freestyle-rapper fra skolegård til Fight Night. Eller på titelnummeret, hvor han både zoomer ind på dengang, han som knægt var helt oppe at køre over at se Bredal-brødrene bokse på TV, og senere, da han selv entrede ringen som ung, nervøs freestyler.

Decideret rørende bliver det, når han på »Del Af Mig« rapper om sin frygt for, at hans kommende barn kommer til at arve hans dårlige sider og gener – »Jeg ka’ ik’ ændre på de gener jeg har / men alle de ting der dukker op vil jeg hjælp’ med at klar’« – ligesom det er også er svært ikke at få en klump i halsen, når han fortæller historien om sin nyresyge fætter, der mod alle odds finder en donor.

Det er stærke sager, befriende usminket og rappet i klar tale.

Dér, hvor pladen måske halter lidt, er på et par af omkvædene, der har svært ved at matche tyngden i teksterne. Men det er en lille anke på en plade, der endelig beviser, at dansk rap også har en voksen side, som er værd at lytte til.

Hvem: Pede B.

Hvad: »Byggesten«, Playground.