Litteratur

Sædstjælende dæmoner og svenske vampyrer: Fortidens monstre overlever i nutidens konspirationsteorier

Boganmeldelse: Kåre Johannessen fortæller i sin bog »Mørkets skabninger« om middelalderens tro på overnaturlige dyr, vampyrer og spøgelser. Bogen giver os mulighed for at spejle os selv. Har vi i dag mindre overtro end i fortiden?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Noget af det fine ved gode historiebøger er, at de stiller et spejl op for os selv, så vi kan se, at vi på mange måder ligner fortidens mennesker, men også, at virkeligheden kan være anderledes end den nutid, vi næsten opfatter som prædestineret.

Historikeren Kåre Johannessen udgav tidligere på året en underholdende og velskrevet bog om sex i gamle dage, »Lyst og lidenskab i middelalderen«. Den viste, at man dengang ikke kun havde et mørkt og intolerant syn på kønnenes samvær, men at middelalderen også var en saftig tidsalder. Nu er han på banen igen, med bogen »Mørkets skabninger. Middelalderens gruelige gestalter.«

I en beretning om et engelsk togt mod Irland fra 100-tallet berettes det Giraldus Cambrensis værk Expugnatio Hibernia (1189) tales der om en dødningehær - altså døde krigere, der kæmpede. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

I bogen beskriver Kåre Johannessen de væsener og den overtro, middelalderens mennesker troede på. Man frygtede mystiske væsener som vampyrer, lygtemænd og andre sære skabninger. Disse væsener var ikke blot til underholdning, for datidens mennesker troede fuldt og fast på overnaturlige skabninger.

De var ifølge Kåre Johannessen fænomener, som middelalderens mennesker greb til for at forklare det uforklarlige. Det fine ved Kåre Johannesens bog er, at han ikke skriver om disse mærkelige skabninger for at få os til at smile af fortidens mennesker, men for at få os til at forstå, at mennesker dengang havde en frodig fantasi, og at deres fantasier om mystiske mennesker og dyr var et resultat af et hårdt liv og daglige trusler.

Kunne man overvinde disse overnaturlige væsener, kunne man også klare dagligdagens farer. Kåre Johannessen understreger, at middelalderens tro på mærkelige skabninger ikke skyldtes, at fortidens mennesker var dumme eller tåbelige, men at man simpelthen ikke kunne eksistere i den middelalderlige verden, hvis man ikke troede på det overnaturlige.

Enhjørninger og Big Bang

Kåre Johannessen peger i bogen på os selv og spørger, om vi er så meget mere rationelle end fortidens mennesker. Vore medier er fyldt med film og serier om vampyrer, zombier, trolde, orker og drager. Vil en fremtidig historiker, der skriver om vores tid, ikke tro, at vi var overtroiske?

Dengang troede man på, at mørke kræfter blandede sig i jordelivets hændelser, men i dag er nettet fyldt med mystiske konspirationsteorier om skumle bagmænd og mystiske uhyrer. Dengang troede man på enhjørningen, som ingen havde set, men i dag tror vi på teorier om sorte huller i universet og Big Bang-teorien, som ingen kan bevise. Og man må vel sige, at middelalderens tro på Bibelens historier om engle og andre bibelske væsener ikke har ændret sig stort.

Kåre Johannessen gennemgår systematisk i sin bog de underlige væsener, der var en fast bestanddel af middelalderens fantasiverden.

Her møder vi zombier og vampyrer i form af afdøde personer, der går igen. I moderne gyserfilm om vampyrer skal man gennembore vampyren med en pæl for at aflive den. Sådan var det også i middelalderen. I Sverige har man bevaret et skelet, der er dateret til år 1299, hvor moseofret har fået en træpæl boret gennem kroppen.

Kvindelig dæmon

Vampyrer er som regel mænd, mens maren, der rider mennesket om natten, er kvinder.

Kåre Johannessen gengiver en passage fra den norrøne Yngflingasaga fra 1200-årene, der fortæller om Uppsalakongen Vanlande: »Da han blev søvnig og lagde sig til at sove, men da han netop var sovnet, raabte han og sagde, at maren traadte ham. Hans mænd sprang til og vile hjælpe ham, men naar de tog hans hoved, traadte hun ham på fødderne, så de var nær ved at brydes; da tog de til fødderne, men da kvalte hun hovedet, så at han døde nær.«

Maren, den kvindelige dæmon, kunne hjemsøge unge mænd. Dæmonen kunne dyrke sex med mænd i den hensigt at stjæle deres sæd.

Men den slags dæmoner var ikke udelukkende onde, for den engelske hofmand Walter Map (1140-1210) beretter i et skrift, at en sådan kvindelig dæmon havde sex med en fransk præst og siden hjalp ham til en lynkarriere i det kirkelige hierarki, så han blev pave under navnet Sylvester II.

Kåre Johannessens bog er fyldt med gode og skræmmende historier fortalt med et glimt i øjet. Jeg synes, hans bog om sex og lyst i middelalderen var noget mere gennemarbejdet, og i denne nye bog om gruelige gestalter er der for mange historier, der tidsmæssigt ligger uden for middelalderen. Men det er en skæg fortælling om fortidens monstre, og som Johannessen slutter af med at skrive, så viser nutidens monstre, hvad vi er bange for og frygter, og dermed også, hvad der virkelig betyder noget for os.

Mørkets skabninger  – Middelalderens gruelige gestalter
Forfatter: Kåre Johannessen. Sider: 200 Pris: 350 kroner Forlag: Turbine