Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tillid til banker må genskabes

Fire år efter finanskrisen brød ud, står oprydning i bankerne stadig på offentlighedens dagsorden. Efter en periode med relativ ro, tog finanssektoren igen de store overskrifter i den forløbne uge.

I tirsdags med de kraftige nedskrivninger på udlånsmassen i Vestjysk Bank og den efterfølgende fyring af bankens direktør, der af sin bestyrelsesformand blev kaldt »uduelig«. Det uagtet, at selv samme bestyrelsesformand havde sat sit navn under bankens regnskab, som nu viser sig at være aflagt på falske præmisser. I torsdags med Erhvervsministeriets længe ventede rapport om CIBOR-renten, en daglig rentesats, som et kollegium af danske og udenlandske banker fastsætter på basis af den rente bankerne låner hinanden penge til. Denne rente var i 2009 og 2010 på uforklarlig vis 0,2 procentpoint højere i forhold til niveauet i det øvrige Europa. Det burde den ikke være, al den stund at bankerne i den periode var omfattet af en fuld statsgaranti, der ikke kunne retfærdiggøre en risikopræmie i form af en overrente.

Rapporten kan ikke dokumentere, at bankerne bevidst fastsatte en for høj rente og dermed snød de tusinder af virksomheder og privatpersoner, hvis lån reguleres på basis af CIBOR-renten. Men bankerne står alligevel tilbage med et forklaringsproblem, og derfor er det også fornuftigt, at erhvervsministeren nu har sat Finanstilsynet til at kulegrave sagen. Fremadrettet er det vigtigste imidlertid, at virksomheder og borgere nu får mulighed for at vælge lån, der er reguleret af en mere gennemskuelig rentesats, end CIBOR har vist sig at være. Samlet bidrager ugens to »bank-sager« yderligere til at sværte billedet af en sektor, som i forvejen har mistet en stor del af sin troværdighed. Det dårlige image er i vidt omfang sektorens egen skyld. Kredithåndværket i nullerne har vist sig at være elendigt. Mange banker har i deres vækstiver taget lån på bøgerne, som aldrig burde være givet.

Nu viser en ny undersøgelse så, at bankkundernes loyalitet er på sit laveste niveau i tre år. Måske ikke overraskende. Skal tilliden til finanssektoren genskabes, kræves der først og fremmest »ordentlighed« i alle led. Højt gearede finansielle produkter, som ikke skaber reelle værdier for nogen, må være fortid. Det samme gælder bonusordninger, der ikke stimulerer en hensigtsmæssig adfærd. Bankerne skal samle kræfterne om at servicere virksomheder og borgere med den finansiering de behøver og kan stille sikkerhed for.

Fornyet respekt fordrer desuden, at udlån gives til rentesatser, som lånere ikke oplever som ude af trit med det lavinflations-samfund, vi lever i. Vel har bankerne behov for at tjene penge efter de store tab under krisen. Og de skærpede myndigheds-krav til soliditet øger dette behov. Men samtidig må man både forvente og forlange større konkurrence mellem de pengeinstitutter, der er tilbage efter, at krisen har saneret de dårligste fra. I modsat fald er der tale om et uacceptabelt markedssvigt, som konkurrence-myndighederne må reagere på.

Som konsekvens af finanskrisen har Finanstilsynet fået mere magt. Meget tyder desværre på, at den udøves med et overdrevent regelrytteri uden, at man af den grund opnår kontrol med det væsentlige: Bankernes kreditgivning. Også her må kursen justeres, så bankerne ikke handlingslammes af et goldt regulerings-bureaukrati til skade for samfundsøkonomien.