Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nettet skal strammes om friskoler, der bryder loven

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Skoler i Danmark skal ikke under nogen omstændigheder fungere som holdepunkt for propagandister for et bestemt verdenssyn, og de skal slet ikke indoktrinere deres elever med holdninger og værdier, som går imod de danske og modarbejder integration i samfundet. Så kort kan det siges. Loven skal overholdes, og skoleelever i Danmark skal opdrages og uddannes til at være frie, selvstændige og demokratiske individer – uanset hvilken skole de går på. Derfor er det godt, at Undervisningsministeriet på det seneste er skredet ind og har lukket en række muslimske friskoler, eller sat dem under skærpet opsyn. Det burde være sket for lang til siden. Desværre har en skadelig berøringsangst og en misforstået tolerance over for religiøse mindretal i mange år givet nogle af disse skoler alt for stort spillerum.

Som land skal vi ikke finde os i, at der eksisterer lommer i det danske skolesystem, hvor eleverne undervises i at tage afstand fra det danske samfund, og slet ikke at skoler støttes af udenlandske islamistiske organisationer, som en række artikler i Berlingske har dokumenteret de seneste uger. Det spørgsmål, som rejser sig, er, hvordan man bedst bekæmper dette uvæsen. Forslaget fra Socialdemokratiet om at fjerne tilskud fra alle friskoler, som har mere end 50 procent elever med udenlandsk baggrund, er let at administrere og vil formentlig effektivt lukke alle muslimske friskoler i Danmark. Men forslaget vil – udover at det formentlig strider mod Grundloven – ramme alt for bredt og tilfældigt.

I dag findes der omkring 25 muslimske friskoler i Danmark ud af omkring 550 frie grundskoler med til sammen 110.000 elever. Til sammenligning går omkring 5.000 elever i en muslimsk friskole, hvoraf en række er velfungerende og bidrager positivt til integration. Friskoler er en vigtig del af den danske tradition og et vigtigt alternativ, der i dag benyttes af omkring hver sjette barn – 17 procent af skoleeleverne i Danmark. At forældre på den måde har mulighed for at gå sammen om at etablere deres egen skole ud fra særlige principper eller pædagogiske retninger, er en stor styrke ved det danske skolesystem, som det er værd at værne om. Folkeskolen skal styrkes og være et godt tilbud til alle. Men alle skal ikke tvinges ind i den.

Derfor er det på sin plads endnu engang at stramme reglerne i forhold til de skoler, som ikke lever op til kravene i loven. Regeringen spillede mandag ud med en række forslag, der fremover vil gøre det sværere for forældre at oprette nye friskoler. Kontrollen skal skærpes, og myndighederne skal nemmere og hurtigere kunne lukke frie grundskoler, der bryder loven. Og det skal undersøges, om det er muligt helt at udelukke bestemte personer fra at være ansat på de frie grundskoler.

Selv om man kan have sympati for det socialdemokratiske forslag, er det umiddelbart for voldsomt et indgreb over for de traditioner, der kendetegner den danske skole. Det er vigtigt at holde balancen, så det også fremover er muligt at oprette friskoler, som eksempelvis er internationale eller tager udgangspunkt i bestemte kulturer og befolkningsgrupper. Derfor er der ingen anden vej end at stramme reglerne og udvide myndighedernes værktøjskasse til effektivt at kunne bekæmpe skoler, der bryder loven.