Regeringen og DF foreslår: Screening af enkeltpersoner, en whistleblower-ordning og seks andre stramninger af friskoleloven

I et nyt udspil lægger regeringen op til en stramning af friskoleloven efter sager på en række af landets muslimske friskoler. Friskolernes forening frygter »sindelagskontrol«.

Nord-Vest Privatskole er blandt de friskoler, som via Berlingskes afdækning har vist sig at have en hel del brodne kar. Skolen er i dag lukket. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen Fold sammen
Læs mere

Det skal fremover være sværere for forældre at oprette nye friskoler. Det skal være nemmere og hurtigere at lukke frie grundskoler, der bryder lovgivningen. Og det skal undersøges, om det er muligt helt at udelukke bestemte personer fra at være ansat på en fri grundskole i en tidsbegrænset periode, hvis personen f.eks. har udtrykt støtte til en terrororganisation.

Sådan lyder nogle af de forslag, regeringen og Dansk Folkeparti mandag fremlægger med et samlet udspil til både stramninger af friskoleloven og en styrkelse af tilsynet på området.

Regeringens forslag vil ramme alle landets fri- og privatskoler, hvis det gennemføres. Men undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at det særligt er på de muslimske friskoler, »problemerne er i øjeblikket«.

»Vi er, i takt med, at vi har fået undersøgt en række skoler, blevet klar over, at der har været problemer af forskellig karakter både i forhold til det demokratiske grundlag, men også i forhold til rod i økonomien. Samtidig har det vist sig, at det på nogle skoler er komplekst, hvem der egentlig styrer skolerne,« siger Merete Riisager til Berlingske.

»Vi ønsker ikke at finansiere skoler, som ikke lever op til loven, og som modarbejder den demokratiske kultur, der ellers ligger i de frie skolers DNA. Det er som liberal og brændende tilhænger af muligheden for at oprette frie grundskoler meget trist og ærgerligt, at det er nødvendigt at skærpe lovgivningen.«

Dermed vil regeringen og Dansk Folkeparti stramme lovgivningen på området for anden gang på mindre end to år. Regeringens udspil kommer, efter Berlingske de seneste måneder har afdækket forholdene på en række muslimske friskoler. Det er bl.a. kommet frem, at en viceskoleleder på Iqra Privatskole rådgav unge muslimer til at undgå ikke-danske venner. Og at en svensk investor med forbindelse til en verdensomspændende islamisk organisation købte Nord-Vest Privatskoles bygninger, og at viceskolelederen på samme skole spredte Hizbollah-relateret materiale. Skolen er nu lukket.

Samtidig har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet haft øget fokus på netop de muslimske friskoler, efter en anden skærpelse af loven trådte i kraft i begyndelsen af i år.

Et skridt i den rigtige retning

Den ene del af udspillet omhandler en ny godkendelsesprocedure, hvor retten til at oprette en friskole kan blive begrænset, hvis personkredsen og skolen allerede inden oprettelsen vurderes ikke at kunne »forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre«, som det lyder i friskoleloven. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis personkredsen bag en friskole, der har fået frataget statsstøtten, efterfølgende forsøger at oprette en ny skole.

I den anden del af udspillet er der fokus på at styrke tilsynet. Her bliver det foreslået, at skoler – i særligt alvorlige tilfælde – kan miste statsstøtten, selv om de ikke forinden har været under skærpet tilsyn, hvilket med andre ord gør det nemmere og hurtigere at lukke en skole.

Desuden vil regeringen have større gennemsigtighed med persongalleriet bag skolerne og styrke tilsynet omkring skolernes mulige afhængighedsforhold af f.eks. donorer eller organisationer. Det foreslås også, at der oprettes en whistleblowerordning, hvor ansatte på landets friskoler kan henvende sig, samt at skoler ikke længere kan modtage anonyme donationer på over 20.000 kroner.

Ifølge Alex Ahrendtsen, skoleordfører i Dansk Folkeparti, at udspillet er et skridt i den rigtige retning.

»Vi vil have mere styr på de kommende skoler, og samtidig vil vi skærpe lovgivningen, så vi undgår, at friskoler bliver afhængige af økonomiske bagmænd, som det bl.a. blev afdækket i sagen om Nord-Vest Privatskole. Så må vi se, om det også bliver nødvendigt at afsætte yderligere ressourcer til styrelsen, så det bliver muligt at håndhæve reglerne,« siger Alex Ahrendtsen, der håber på en bred aftale.

Politisk magtspil

Men forslaget bliver mødt med kritik fra Dansk Friskoleforening. Ifølge formand Peter Bendix er der slet ikke grund til at stramme friskoleloven.

»Jeg kan være bange for, at det her er en del af et politisk magtspil om, hvem der kan være den største strammer over for de muslimske friskoler,« siger Peter Bendix, som ser frem til at få uddybet regeringens otte punkter.

Enkelte af forslagene virker dog umiddelbart problematiske, mener formanden. Det »lyder bekymrende«, at personkredsen bag en ny friskole på forhånd skal godkendes, og han hæfter sig især ved muligheden for at lukke en friskole uden først at sætte den under skærpet tilsyn.

»Skal en skole så bare kunne lukkes efter en ministers forgodtbefindende eller en lokal stemning? Det er jo ikke Nordkorea det her. Vi må insistere på at holde fast i sagligheden, og de seneste sager har jo netop vist, at tilsynet rent faktisk virker,« siger Peter Bendix.

Friskoleforeningen er også skeptisk over for forslaget om at gøre det muligt at udelukke enkeltpersoner fra at virke på en friskole.

»Hvis det handler om, at man har delt nogle holdninger, som politikerne ikke synes om, så bliver det sindelagskontrol,« siger formand Peter Bendix.

»Det kan godt være, at der er terrorlister og organisationer, der udråbes som terrororganisationer, men mig bekendt har vi ikke organisationer i Danmark, der er forbudte. Selv ikke nazistpartiet. Og vi er vel et så oplyst folk, at vi godt kan tale de her grupper midt imod.«

Regeringen og DF har indkaldt ordførere fra de øvrige partier til forhandlinger denne uge.

Læs mere