Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad danskerne selv bestemme over deres pensioner

Det kan med fordel overlades til den enkelte selv at vælge, hvem der skal forvalte pensionsopsparingen. Valgfrihed har en selvstændig værdi, og det fremmer konkurrencen. Stærke interesser vil stritte imod, men det bør ikke være en hindring.

»Det burde være en menneskeret, at voksne mennesker selv vælger deres pensionsforvalter.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus

Det danske pensionssystem roses ofte, fordi størstedelen af befolkning sparer solidt op til deres pension. De fleste gør det fordi, det er en del af overenskomsten. Andre er omfattet af obligatoriske virksomhedsordninger. For begge typer pensionsordninger gælder, at den enkelte lønmodtager ingen indflydelse har på, hvem der forvalter deres opsparede pensionsmidler.

Fire pensionerede finansfolk foreslår i en kronik på finans.dk, at pensionerne bør sættes fri, og at det kan gøres efter en velfungerende svensk model. De eksisterende pensionsordninger består af to dele, en forsikringsdel, som især forsikrer mod tab af arbejdsevne før pensionsalderen, og en del, der vedrører forvaltningen af de opsparede midler.

De to dele kan med fordel adskilles for at skabe større gennemsigtighed, herunder at undgå, som det formentlig er tilfældet for nuværende, at forsikringsdelen subsidieres af forvaltningsdelen. Forsikringsdelen kan med fordel bevares som en kollektiv ordning. Det indebærer fordele for den enkelte, som undgår en individuel helbredsbedømmelse, og for virksomhedsordninger er det fornuftigt, at virksomhedens HR-politik kan reducere risikoen og dermed præmien for forsikringsdelen. De kollektive forsikringsordninger kan derpå, som i Sverige, regelmæssigt sendes i udbud for at øge konkurrencen og sænke priserne.

Derimod kan valget af, hvem der skal forvalte de opsparede midler, overlades til den enkelte lønmodtager. Det kræver, at valget sker på et oplyst grundlag, som kan etableres med en portal, der oplyser om de enkelte selskabers produkter og præstationer. Det burde være en menneskeret, at voksne mennesker selv vælger deres pensionsforvalter, og det vil styrke den enkelte i forhandlingerne med leverandører af finansielle ydelser, fordi den enkelte forbruger så har en større pakke at flytte rundt på. De svenske erfaringer viser også, at det øger konkurrencen, og omkostningerne er sænket med over 0,5 procentpoint på ensartede produkter. Det lyder måske ikke af så meget, men over et langt arbejdsliv betyder 0,5 procentpoint om året rigtigt meget for pensionens størrelse.

»Pension er vanskeligt at forstå og gennemskue, det kan man ikke overlade til den enkelte, vil et argument lyde. Det er en undervurdering af folks intelligens.«


Nogle af de overenskomstbestemte pensionskasser er i de senere år udsat for politisk aktivisme, hvor et lille men meget aktivt mindretal blandt medlemmerne misbruger pensionskassens investeringspolitik til at forfølge allehånde politiske formål. Folk må gerne lege politik med deres pensionsopsparing, men det er urimeligt at bruge andres pensionsopsparing til politiske formål, men det er det der sker, når man er tvunget til medlemskab af en bestemt pensionskasse.

Der vil være modstand mod at ændre systemet. Pension er vanskeligt at forstå og gennemskue, det kan man ikke overlade til den enkelte, vil et argument lyde. Det er en undervurdering af folks intelligens, og ordningen med frit valg kan indeholde en »default«-mulighed for dem, der ikke orker at tage stilling. I Sverige er det kun 30 pct., der benytter sig af den mulighed. Et andet modargument vil lyde, at frit valg er usolidarisk. Det er det ikke, fordi forsikringsdelen forbliver kollektiv.

Konkurrencestyrelsen arbejder på en rapport om konkurrencen i pensionsbranchen. Den rapport vil være en god anledning til at sætte pensionerne fri. Det bliver svært. Det er stærke interesser knyttet til det nuværende overenskomstbaserede system, som giver gode bestyrelsesben til organisationsfolk og politikere.

OLE P. KRISTENSEN